Lyt til artiklen:
Som noget helt nyt, kan du lytte til udvalgte artikler fra magasinet. De bliver læst op af den journalist, der har skrevet den. Denne er indlæst af Christina Svendsen.
Børglum Kloster ligger smukt i det barske nordjyske landskab. Historien om stedet har rødder, der går over tusind år tilbage i tiden. Midt i den kulturarv bor familien Rottbøll, der forvalter stedets historie til tusindvis af gæster fra nær og fjern
Vi skal mødes med Anne og Benedicte Rottbøll, der er mor og datter og en del af familien som bor på Børglum Kloster i dag. Vi skal blandt høre lidt om hvordan det er at bo midt i historien, og hvordan man holder jul på det gamle kloster.
Kongens bygmester
Historien er alle steder på Børglum Kloster. Indenfor er et af de første rum vi møder Lauritz de Thurahs Sommerstue, som har fire smukke vægmalerier, der hver symboliserer en af de fire årstider. Centralt i værelset er der et stort maleri af Prinsesse Sofie Hedvig, der ejede klosteret indtil 1716. Hun solgte klosteret til Frederik Kjær, som havde et stort ønske om at blive adlet.
– Lauritz de Thurah var kongens generalbygmester og lavede blandt andet Erimitageslottet. Han var på vej til Skagen for at tilse det ottekantede fyrtårn deroppe og overnattede her. Frederik Kjær fik ham til at renovere klosteret, så det blev i to etager i ste- det for tre etager, fordi han ville nemlig gerne adles og havde fået at vide af kongen, at hvis han kunne restaurere klosteret, så blev han adlet. Den opgave fik de Thurah, og det endte med, at de Thurah blev forelsket i datteren herfra og blev så gift med hende og overtog klosteret. Derfor har han sat et stort præg på stedet, fortæller Anne Rottbøll.
De Thurah er en betydningsfuld mand i den arkitektoniske historie i Danmark, og derfor tiltrækker Børglum også en del arkitektinteresserede.
På vej videre igennem huset fortæller Anne, hvordan de løbende har renoveret klosteret med respekt for den lange historie, som bygningerne har. Blandt andet er farvetonerne på væggene valgt efter den tidsperiode som rummene repræsenterer.
Men Børglum er jo også et hjem, så der er en fin blanding af historie og et levende hjem.
For koldt til julehygge
I hovedgangen står der et møbel, som tilhørte manden som startede den nuværendes families tid på klosteret.
– Den første Rottbøll, som købte klosteret i 1835, var jurist. Han havde rejst Europa rundt og købte klosteret med penge, som han havde med i sin jernkiste. Alle bøgerne, som står i reolen, er hans jurabøger. Han gjorde meget ud af at hjælpe, når nogle kom i for- trædeligheder, så derfor var han meget vellidt. Han lavede også skoler, fattiggårde og hospitaler, fortæller Anne.
Da vi kommer op på anden sal kommer familiens hund luntende. Vi træder ind i Kongesalen, der, som navnet antyder, er et meget imponerende rum. Her står husets ældste møbel, som er fra 1590. Det var en af kongens lensmænd, der havde det med og Anne fortæller, at hendes svigerfar ofte fortalte historien om at den første ejer af møblet, der blev så vred på sin hustru, at han havde forsøgt at ridse hendes initialer ud.
– Grunden til, at det hedder Kongesalen er på grund af de mange kongeportrætter, der er hele vejen rundt. Det starter med Kong Christian d. 1 og Kong Hans. Det er kopier af dem, der er lavet af Carl Gustaf Pilo, som var hofmaler i Danmark og Sverige, fortæller Benedicte Rottbøll, der er datter i huset og uddannet historiker.
– Møblerne har stået på Hirschholm Slot, der blev revet ned efter skandalen med Caroline Mathilde og Struense og dem havde de Thurah med herop, så det er 1700-tals møbler, forsætter Anne.
– Det er jo en utrolig smuk stue, men vi har kun holdt juleaften her inde en enkelt gang, fordi der er så koldt. Der er ikke noget varme, og der er heller ikke elektrisk lys. Det er kun stearinlys til at lyse det hele op, så vi plejer at sige, at hvis der er minus tre grader udenfor, så er der minus tre grader indenfor. Så det er mere en sommerstue, end en juleaften-stue, siger Benedicte med et smil.
De fortæller, at stuen bliver flittigt brugt til fødselsdage, konfirmationer og andre familiefester.
– Når nu man har den, kan man jo lige så godt bruge den, siger Anne pragmatisk.
Kraftfulde kvinder
På biblioteket hænger der malerier af husets fire voksne børn. Der hænger også billeder af et ældre par, som jeg ikke kan undgå at bemærke.
– Det er min mormor og morfar, fortæller Anne.
– Hun var bare en powerwoman. Dem har vi mange af i mors familie, smiler Benedicte.
– Hendes mor havde 14 eller 20 væverkarle, jeg kan ikke huske det. Hun havde en væverstue. Min mor var også karrierekvinde, og det samme var min mormor. Min mor havde en stor frisørsalon med 10 ansatte i Odense og havde endda bil. Det var ikke så normalt dengang, fortæller Benedicte stolt.
Jul på klosteret
– Juleaften plejer vi at være Hans og jeg og vores fire børn. Men i år bliver det tre børn, fordi vores ældste skal føde mellem jul og nytår, så hun tør ikke tage væk fra København, fortæller Anne, mens vi efterhånden er nået til ’den røde stue’.
Benedicte fortæller, at de prøver at vænne sig til at kalde den dagligstuen i stedet, for hun har aldrig oplevet den som rød. Det er i denne stue, hvor familien normalt holder jul. De fortæller, at det er en fuldstændig almindelig juleaften, hvor der for eksempel også bliver set Disneys Juleshow ligesom i de fleste andre danske hjem.
– Vi har en tradition med, at når vi er på rejser i løbet af året tager vi et lille stykke julepynt med hjem fra de forskellige steder, vi har været. Så vi har blandt andet julepynt fra Venedig, Skotland og Kensington Palace. Så hænger vi det på træet og kommer til at snakke om de forskellige rejser, man har været på. Det er lidt hyggeligt, fortæller Benedicte.
– Vi har jo haft mange gæster i december måned, så vi hygger os med at sidde stille og roligt, uden der skal være den helt store festivitas.
Vi er nået videre til en anden stue, hvor der hænger portrætter af hele familien Rottbøll. Blandt andet Hans Rottbølls oldefar, der, som minister, var med til at vedtage ændringsforslaget i grundloven, da kvinderne fik valgret. Bag døren hænger et billede af Hans’ farfars bror, der var ambassadør i Australien.
– Historien går på, at de to brødre var blevet rygende uvenner på et tidspunkt, men der havde de allerede fået lavet billedet af broderen. Eftersigende sagde han, at vi sætter ham i den anden ende af rummet, så kan jeg stadig holde øje med ham, men han er så langt væk fra mig, som man kan komme, siger Benedicte med et grin.
– Klosteret er næsten tusind år gammelt. Selve klosterets historie går jo længere tilbage. Det var jo en kongsgård inden, at det blev kloster. Det var blandt her, i 1086, at vendelboerne rejste sig mod Knud den Hellige, fortæller Benedicte og fortsætter;
– I middelalderen og vikingetiden, var riget så ustabilt, at Kongen var nødt til at rejse rundt på forskellige gårde i hele landet for at sikre sig, at han havde styr på lords. Det her var en af kongsgårdene, hvor han rykkede ind. Han skulle inddrive skatter og ville give udlændinge samme rettigheder som vendelboerne. Men vendelboerne har alle dage været et stædigt folkefærd, så de afviste kongen og hans forslag, og gav ham to døgn til at forlade Vendsyssel. Han flygtede over hals og hoved og blev indhentet i Albani Kirke i Odense, hvor han også blev dræbt.
– Men ikke af vendelboerne, for de stoppede ved Limfjorden, indskyder Anne.
Religion og ekspertviden
Klosteret blev grundlagt da augustinermunkene ankom. De blev dog hurtigt afløst af præmonstratenserorden.
– I modsætning til mange andre munkeordener, der lukker sig om sig selv, så er præmonstratensere en meget udrækkende orden. De skulle blive specialister i en bestemt ting, det kunne for eksempel være landbrug. Så skulle de bruge denne ting til at gøre verden omkring sig bedre for deres medborgere. Så det var et uddannelsessted, fortæller Benedicte.
– De kom jo med alt ny viden udefra. De vidste alt om medicin, hvordan man skulle lægge vand ind i husene, og hvordan man skulle dyrke landbrug. Det lærte de så til alle dem, der gad at høre på det heromkring. Så blev det så også bispesæde, og det har jo været nogle pragtfulde biskopper, der har været her. Det har ikke bare været nogle slatne nogen. Det har virkelig været nogle, der var magtfulde og har siddet med i rigets råd og været med, hvor tingene blev besluttet. Blandt andet var der en biskop, der hed Tyge Klerk, som var så magtfuld, at kongen tre gange sendte lejesoldater op for at tage ham til fange, fordi han synes, at han havde alt for meget magt. Det lykkedes ikke, og det siger lidt om hvor meget magt, der egentlig har været her i Vendsyssel, forsætter Anne.
Da reformationen kom, var det kun et par ældre munke, der fik lov til at blive boende på det gamle kloster. Klosteret blev endnu engang til en kongsgård.
Turister i privaten
Tidligere var det landbrug, der fyldte mest på gården, men i de senere år er klosteret blevet et populært turistmål for folk fra nær og fjern.
– Med fire børn kan man ikke have et arbejde som sygeplejerske, så noget skulle jeg finde på. Så begyndte vi at lave mere og mere ud af det her med turismen, fortæller Anne.
– Er det tolvte år i år, at vi har julemarked?, indskyder Benedicte.
– Vi startede i 2005, og det var simpelthen grænseoverskridende for Hans, at de skulle ind i huset. Det havde han da aldrig tænkt over, fortæller Anne smilende.
– Der var så mange mennesker. Dengang var der ikke så mange udstillinger, man kunne gå rundt i, så der var mange herinde i huset, fortsætter Anne.
Siden dengang er julemarkedet kun vokset i både besøgsantal og størrelse. Alt indtægt fra turismen går til bygningsvedligeholdelse.
– I forhold til de overvejelser vi havde i forhold til at lukke privaten op, var også at der er rigtig meget kulturarv, der er vores alle sammen arv. Det betyder også, at vi har en pligt til at vise det frem. Vi skal ikke gå og gemme på det, for det er hele regionen, som har noget historie, som de kan spejle sig i. Det er jo nordjysk historie, fortæller Benedicte.
Åbent hele året
Det er ikke kun til jul, at man har mulighed for at besøge klosteret. Men det er kun der, man har mulighed for at komme ind og se de private stuer.
– Ellers har vi åbent i uge 7 og 8, og derefter fra påskeferien og indtil uge 42, hvor man kan komme op og se alle vores historiske udstillinger, siger Anne.
Med omkring 15 udstillinger er der rigeligt at se på. Blandt andet har de en udstilling med kjolemoden gennem det tyvende århundrede. Her kan man se en af Annes egne barndomskjoler i udstillingen. I hele sommerperioden har de også store kunstudstillinger, hvor blandt andet Jarl-Friis Mikkelsen udstillede i år. Derudover har kunstnere som Thomas Kluge og Peter Brandes udstillet.
Kendte rytmen hjemmefra
Det kunne være svært for nogle at komme ind i familien som denne, hvor der er meget historie og et landbrug, der kræver kræfter. Det har Anne Rottbøll dog taget i stiv arm.
– Jeg er landmandsdatter, så jeg kender rytmen. Det er ikke noget, jeg har tænkt over, jeg er bare gået i gang. Jeg er opvokset mellem Horsens og Vejle og arbejdede som sygeplejerske på Horsens Sygehus.
Anne mødte Hans første gang, da hendes kommende svigerfar var blevet syg med en hjernetumor.
– Inden han blev syg, havde min svigerfar sagt til Hans, at hvis han skulle søge hjælp til at lave landbrug, så skulle han spørge min bror, fordi han var en dygtig fyr. Så kørte Hans over for at snakke med ham, mens jeg var barnepige for deres datter. Han så jo meget godt ud, så ham tog jeg, fortæller Anne med et glimt i øjet.
Der gik ikke mere end et halvt år før det unge par var forlovet, og inden for et år var de gift. Da svigerfaren gik bort kort tid efter, overtog det unge par klosteret og de forpligtigelser, der fulgte med.
Selvom der er en lang historie på klosteret, så står tiden langt fra stille. Aftenen før havde de et stort arrangement med spisende gæster.
– Der leves her. Som jeg sagde til Benedicte i aftes, så er jeg så stolt af os alle sammen, for alle var så positive og glade og synes, at det havde været fantastisk. Det var bare gode ting vi fik at vide, det var så dejligt at høre. Vi sluttede af med et stort fyrværkeri, hvor alle klappede. Der var helt som et eventyr, smiler Anne.
Historien skal deles
En ting er at blive gift ind i en godsejerfamilien, men hvordan er det mon at vokse op på et kloster?
– Det er jo egentlig et udmærket spørgsmål, men det er jo ikke noget, man lægger mærke til, når man er i den højde. På en eller anden måde, så er det jo bare sådan som tingene er. Det er først, når man bliver voksen, at man kommer i tanke om, at det er lidt anderledes. Men det er også på en god måde. Jeg er meget historieinteresseret og er også uddannet i det. Så opdager man, hvor vigtigt det er at dele de historiske oplevelser. Historien bliver først noget værd, når den bliver delt. Det er jo også noget af det vi prøver at gøre med julemarkedet. Det er en del af os alle sammen, det her kloster. Det er en del af Nordjylland. Det skal opleves og ikke kun af os.
Kirken bruges stadig
Indtil sidste år var der gudstjeneste hver søndag i kirken, men nu er sognet blevet en del af Løkken Storpastorat. Men kirken benyttes stadig.
– Hvis der er nogen, der spørger om de må blive gift her, så bliver de det. Vi har haft cirka fire gudstjenester i år, men masser af bryllupper, fortæller Anne.
– Det er jo en fantastisk kirke. Arkitektonisk er den lavet til at forme sang. En helt almindelig stemme skal kunne synge det op. Det blev lavet til gregoriansk munkesang. Så derfor er den utrolig svær at tale i. Man skal tale meget langsomt, fordi man får et ekko tilbage igen, fortæller Benedicte.
Den gode akustik bliver benyttet til kirkekoncerter og orgelmartinéer. Kirken har nemlig Danmarks næstældste barokorgel.
Fremtiden tegner lys for Børglum Kloster og familien Rottbøll, hvor alle fire børn er interesserede i at føre arven videre.
Lyt til artiklen:
Som noget helt nyt, kan du lytte til udvalgte artikler fra magasinet. De bliver læst op af den journalist, der har skrevet den. Denne er indlæst af Christina Svendsen.
