Kählers akvarelkunstner

tekst HELENA RAVNSBÆK | foto JOHNY KRISTENSEN

Rikke Jacobsens akvarelkunst gjorde det muligt at få pladsen som Kählers egen kunstner. Det var en chance, nordjyden kun turde drømme om, og i dag er hun kvinden bag motiverne på Hammershøi jule-, påske- og poppy-stel. Hendes tilgang til akvarellen er sirlig og kontrolleret, og det gør hendes håndværk originalt. I sine egne værker evner hun realistiske og detaljerede motiver med et twist af naive og finurlige penselstrøg, som gør Rikke Jacobsens kunst fortællende, moderne og autentisk

Rikke Jacobsen bor i et hyggeligt 70’er hus i Stae, som de seneste år har fået en moderne overhaling. Huset har forandret sig meget, siden dengang Rikke voksede op i hjemmet som barn, og endelig har hun fundet sit eget udtryk og præg på de ellers genkendelige rammer fra barndomshjemmet, fortæller hun.

Da Rikke Jacobsen sammen med sin mand overtog huset for tre år siden, stod en køkkenhave ude i haven, der var passet og plejet af nogle meget grønne fingre. Den afviklede Rikke hurtigt, for hun følte bestemt ikke, at hun skulle til at lege Søren Ryge. Det kan godt være, at nogen finder zen i at avle kartofler og dyrke gulerødder, men det gør Rikke bestemt ikke. Hun finder derimod sin indre ro, når hun har en pensel i hånden.

Indenfor i Rikke Jacobsens hjem skinner kunstnerens personlighed igennem, og hvert møbel er nøje udvalgt for at passe ind i paletten af jordfarverne. De varme farver på fliserne i køkkenet matcher sofaen inde i stuen, og Rikkes stilfulde smag fortsætter gennem hele huset. Kunstnerens sans for farver er gennemgå- ende, og hun fortæller, at selv familiens to hunde, en australsk labradoodle og en golden retriever, utiltænkt matcher ind i nuancerne.

Arbejdsværelset

Rikke viser vej op på overetagen. Her kommer den nordjyske ydmyghed til udtryk, og på vej op af trappen siger hun, at det jo ikke er, fordi det er et stort atelier, som mange andre kunstnere jo har. Men Rikkes arbejdsværelse har, modsat underetagen, hvor sollyset kæmpede med 70’er husets udhæng for at komme ind i stuen, et stort vinduesparti direkte ud over Staes sportsplads. Lyset falder direkte ind i rummet, der er fyldt med pensler, maling og skitser, og med udsigt ud over den store græsplæne finder Rikke den ro, der skal til, for at skabe sin kunst.

På den anden side af vinduespartiet og gennem glasdøren findes den overdækkede altan, som jo ofte findes på boliger fra 1970’erne. Men det er ikke, fordi Rikke sidder ude på den og nyder en pause fra kunsten med en kop kaffe. Hundelegetøjet spredt rundt på altanens gulvbrædder afslører dens formål. Den er indrettet med to store puder midt på gulvet og en slidt lænestol i den ene ende, som de to hunde kan hvile sig i, mens deres mor maler på den anden side af ruden. På den måde kan hun være sammen med hundene, Loui og Silas, mens hun arbejder. Rikke Jacobsen er nemlig en sand dyreven, og det skulle ikke være første gang, nogen kaldte hende Doktor Dolittle. Som barn var hun en rigtig hestepige, og hvis hun ikke brugte tiden på at tegne, så sad hun på en hesteryg. Nu er det familiens to hunde, hun har kastet sin kærlighed på, som følger hendes arbejde med akvarelkunsten fra første række gennem vinduet ind til arbejdsværelset.

I rummet står to store malerier, der er klar til at gå til og fra. På 
det ene maleri har hun malet to elefanter, og på det andet er portrætteret en hyæne. De er slet ikke færdige endnu, og Rikke fortæller, at størstedelen af tiden som kunstner faktisk går med at stå og kigge på sit billede og mærke efter. På den måde får hun nemlig inspirationen til, hvordan motivet fortæller hende en historie. Og hvis hun ikke kan mærke sit motiv, kan hun simpelthen ikke male det.

Akvarel på papir

Når Rikke Jacobsen skal i gang
 med et nyt maleri, beslutter hun 
sig først for et detaljeret motiv,
der ofte er inspireret af dyr. Tid
ligere har hun også malet men
nesker, men kunstneren oplevede 
at blive låst fast i et menneskeligt
 udtryk, når hun beskæftigede sig
med et ansigt. Derfor begyndte 
hun at bruge dyrene endnu mere 
i sine værker, for det med dyr kan
 noget, mener hun. Dyr har ofte 
forskellige symboler og metaforer
 tilknyttet, og derfor kan hun bruge dyret eller dets adfærd i en fortolkning af mennesket.

Hun googler, scroller gennem Pinterest og hjemmesider og finder inspiration i forskellige billeder af dyret. Men for Rikke er det ikke udfordring nok blot at portrættere et dyr, som det er. Det kan man jo altid gøre, siger hun. Ligesom 70’er hjemmet, vil hun gerne sætte sit eget præg på dyret, så det bliver hendes egen personlige fortolkning.

Malingen er akvarel, og materialet er papir. Sirligt går hun til værks, for selvom akvareller ofte lader våde farver flyde ind og ud af hinanden, så er Rikke Jacobsens akvarelkunst kontrolleret og detaljeret. Hun bygger motiverne op gennem mange lag, der giver de transparente akvarelfarver dybde. Med omhyggelige penselstrøg får Rikke sit enkle og realistiske motiv frem på papiret. Forsigtighed og tålmodighed skal der til, for hvis hun laver en fejl, kan hun ikke bare male over og slette på samme måde som med olie- og akrylmaling. Så må hun starte forfra eller leve med det.

-Når jeg går i gang med at male ved jeg faktisk ikke, hvad billedet mere skal handle om. Og det tager jo lang tid i den pertentlige proces, som er den allerbedste. Det er en fordybelse, hvor alting omkring mig forsvinder, og det hele handler om mig og billedet, og når jeg lukker døren, så forsvinder tid og sted.

Hun lader kitlen hænge på staffeliet, indtil hun er færdig med sit portræt af dyret, og hun tager den først på, når hun er tilfreds med detaljerne, og når hun har en idé om, hvad fortællingen med værket skal være. Med kitlen på kan hun nu lege, eksperimentere og nogle gange provokere med de abstrakte og naive penselstrøg, der giver værkerne Rikke Jacobsens personlige signatur.

– På et tidspunkt midt i det hele stopper jeg op og tænker: nu skal jeg ikke male mere, fordi der kommer en anden fortælling. Når den kommer, så begynder jeg at arbejde på den. Den kan både være enormt kort, og den kan være lang. Jeg kan gå og se på et billede i en uge, hvor jeg ikke aner, hvad det er, det fortæller. Det skal føles rigtigt, og jeg er ikke i tvivl om, når det kommer. Så er det sådan: Yes! Og jeg kan blive helt høj på det. Den naive del, som jo er den korte del, er så fed, for det er der, det hele sker. Det er der, hvor værket bliver afviklet, og hvor stemningen kommer på. Den er også den ’grisede’ del af det.

Den abstrakte del af malerierne er med til at trække værkerne ind i samtidens kunst, og hun kombinerer sit talent i at male detaljerede akvarelmotiver med sit eget kunstneriske udtryk ved at tilføre værket nogle naive penselstrøg. Rikke Jacobsen finder inspirationen til sine værker i de tanker og følelser, hun selv oplever i og omkring livet. Hun arbejder med forskellige budskaber, hvor dyrene bruges til at afspejle menneskelige handlinger, følelser og adfærd.

Juleakvarel til Kähler

Rikkes sans for detaljer gik ikke ubemærket hen, og da hun begyndte at dele lidt af sin kunst på Instagram, oplevede hun en enormt positiv respons. Der gik blot tre måneder efter hun begyndte at lægge sin akvarelkunst ud på de sociale medier til, at Huset i Hasseris, der har et galleri, kontaktede hende for at give hende en soloudstilling i Aalborg.

– Det var meget overvældende, og jeg skulle lige følge med i det og overbevise mig selv om, at det også var godt nok, det jeg lavede.

Rikke Jacobsen begyndte at lave kunstprint ud af sine smukke akvareller og tog samtidigt rundt i hele landet med blandt andet FindersKeepers, som afholder kunst- og designmesser. Her malede Rikke Jacobsen foran publikum og kunne vise sit håndværk bag illustrationerne og printene frem til offentligheden.

Det viste sig, at designeren bag selve Hammershøi-stellet af Kähler, Hans-Christian Bauer, så med og havde set nogle af Rikkes illustrationer. Han forelskede sig i Rikkes tekniske håndværk med akvarelmalingen og havde selv peget på Rikke Jacobsen som kunstneren til at dekorere Kählers Hammershøi-stel. Dette vidste Rikke dog intet om, før der dumpede en mail ind i hendes indbakke, hvor der stod, om hun ville lave et oplæg til et julestel i Hammershøi-serien.

– Det var en tid, der var så overvældende, fordi jeg måtte jo ikke fortælle nogen om det. Det var så stort, og jeg var jo bare den her lille nordjyde i Aalborg. Jeg boede inde ved Aalborg Teater i en lille, lys taglejlighed, der både var mit atelier og mit hjem på samme tid. Der sad jeg bare helt koncentreret i nogle måneder og prøvede at skabe et julestel, og jeg havde fået frie hænder til det. Det skulle selvfølgelig være folkeligt og julet, men det var jo også mig som kunstner, der skulle skabe et udtryk, som så skulle leveres til dem.

Med samme tilgang til sine værker, begyndte Rikke at researche på Pinterest og Google. Hun ville finde ud af, hvilke symboler der var mest klassiske og traditionelle i Danmark samt hvad vi alle sammen forbinder med jul. Her hentede hun inspiration i, hvad hun selv forbinder med juletiden, og hvordan hendes barndom har været omkring højtiden og traditionerne.

Når man maler til Kähler, må man ikke blive for optaget af sig selv som kunstner, for det er vigtigt at forstå, hvem det er man maler til, fortæller nordjyden. Rikke måtte gøre sine motiver folkelige for unge som gamle, og især de flettede julehjerter og stjerner går igen på flere dele af stellet.

– Det er to symboler, der er så ’grounded’ især i den nordiske og danske jul, som alle kan forholde sig til. Jeg synes, at de er sådan nogle smukke og poetiske ting, så de går igen flere gange. Men derimellem er der forskellige motiver. For eksempel nøddeknækkeren, der er et mere moderne element i julen, men der er også flere gammeldags ting, eksempelvis julebukken.

Efter flere måneders arbejde med sine sirlige og transparente akvarelmotiver, kunne Kähler se Rikkes bud på et julestel. Hendes sans for budskaber i sin kunst appellerede til noget, der kunne fortælle en historie på porcelænet, men som også viste det gode håndværk. Akvarelkunstnerens motiver havde en fin balance mellem det moderne og det traditionelle, og det var dét udtryk, som Kähler ledte efter.

Mal, Rikke. Mal!

For nordjyden var det en kæmpe drøm at få lov til at male et julestel til hele Danmark. Og endnu mere overvældende var det, at da stellet udkom i forretningerne i efteråret 2018, var det udsolgt allerede inden december.

– Med julestellet tror jeg ikke Kähler havde forventet, at det blev som populært, som det endte med at blive, men da det så landede i butikkerne, blev det jo revet væk. Og det gjorde, at de sagde: ’Mal, Rikke. Mal!’

Hammershøi julestel vokser, og hvert år udkommer nye akvarelmalede produkter til Hammershøi julestellet, men også nye akvarelmalede Hammershøi-stel bliver skabt under Rikke Jacobsens penselstrøg, og hun kan nu skrive et påskestel og et helårsstel ind i samlingen.

– Jeg har jo ikke et walk-in-closet til tøj. Jeg har et walk-in til porcelæn, hvor jeg har det hele. Det er fyldt op med påske, jul, poppy og almindeligt, hvidt Hammershøi. Når det så bliver december, finder jeg julestellet frem, og det samme til påske.

Poppy-stellet med den lyserøde valmue er den sidst ankomne til Rikke Jacobsen samling og er Kählers nye bud på et helårsstel. Efter jule- og påskestellet, der er karakteristiske ved en gren med pynt hængende derpå, ville Rikke prøve noget nyt. Hun fortæller, at hvis hun kunne mærke tyngden på sine skuldre ved at male Kählers første julestel, så var det ingenting i forhold til at male et helårsstel. Det skulle jo kunne bruges hele året, og samtidigt være nyt og anderledes end det, man havde set før.

Da akvarelkunstneren kastede sin kærlighed på valmueblomsten, ville hun igen fortolke den. Den klassiske røde valmue fungerede ikke, og for Rikke Jacobsen var det vigtigt at udvikle en blomst, der både var hendes egen fortolkning, men som også ramte godt ind i Kählers DNA.

– Jeg skulle ikke bare lave en realistisk valmue, for så er det bare en valmue, der er afbilledet. Så jeg brugte lang tid på at designe valmuen, så den fik sit helt eget udtryk. Man er ikke i tvivl om, at når man ser lige præcis den her valmue, i det her design, i de her farver, så ved man, at det er en Kähler-valmue.

Det er et stort arbejde for kunstneren at male et helt stel, og hun fortæller, at hun sagtens kan bruge otte timer på én poppyblomst. Hvert motiv til stellene maler Rikke Jacobsen 1:1, og når hun maler en valmue til en kaffekop eller et julehjerte til en tallerken, så bruges motivet kun derpå. Når motivet bliver overført til porcelænet, er det ikke manipuleret, hverken forstørret eller formindsket, og Rikke Jacobsen håndværk med akvarellen fremstår autentisk og troværdigt og er malet fuldstændig i den størrelse, der er på porcelænet.

Hammershøi-seriens nye udtryk med Rikke Jacobsens akvarelkunst har ikke kun taget Danmark med storm, men julestellet er også særligt populært i Tyskland, og poppy-stellet har fundet vej hele vejen til Japan. Den store opmærksomhed omkring den nordjyske kunstners porcelænsmotiver finder hun lidt uvirkelig.

– Når man kommer heroppe fra Nordjylland og fra Aalborg, så tager man det bare mere stille og roligt. Og jeg instruerer jo mine børn i, at de ikke skal sige noget, når vi er i butikkerne. De må ikke sige højt: ’Se mor, der er dit stel.’ Hvis der er en dekoration i butiksvinduet, bliver jeg både vildt glad, men også meget ydmyg, og så skal jeg ikke derind. På den ene side kan jeg ikke helt forholde mig til det, og på den anden side er jeg dybt taknemlig for det.

To forskellige spor

Selvom Rikke Jacobsen er designer og kunstner for Kähler, så fylder akvarellen på papir størstedel af tiden. De to billeder, der hænger i arbejdsværelset, er den nordjyske kunstner i gang med at male til en kommende udstilling i Aalborg. Her arbejder hun med en tematik om Alter Ego, altså den anden side af en selv, og med budskaber og modsætninger, der er afbilledet i dyreriget, som er sat sammen med ting fra dagligdagen.

– Min karriere med kunsten har jo stadig løbet ved siden af, så det er ikke, fordi jeg har lavet Kähler, at det andet er vokset, men jeg er selvfølgelig kommet længere ud. Det har været to forskellige spor, jeg har kørt på. Succesen med kunsten har jo været der, heldigvis, og ikke fordi folk vil se min kunst, fordi jeg har lavet noget for Kähler. Mange, der køber min kunst, har ikke altid vidst sammenhængen, fordi det er to forskellige motivuniverser.

Den nordjyske kunstner løfter sløret for, at Kähler blot venter på, at hun har sin udstilling klar, for der er flere projekter på tegnebrættet. For os andre, kan Rikke Jacobsens akvarelværker opleves fra den 17. september 2021 hos VÆG Gallery i Jernbanegade i Aalborg.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*