Smoothiebowl med banan og ananas

MADGLÆDE

Sundhed og velvære står ofte øverst på vores ønskeliste, men det kan være svært at efterleve det. Mange har ved årsskifte en drøm om, at det nye år skal leves bedre end året før måske er det noget med at få sundere kostvaner – måske er det noget med at skulle gå de 10.000 skridt om dagen – måske er det bare noget med at forkæle sig selv noget mere og ikke være så stresset i hverdagen.

Det allervigtigste er dog at mærke efter og være god ved sig selv.
 Her får du en lækker og sund forkælelses-opskrift fra kostvejleder og sundhedscoach, Nanna Strøm, der er perfekt til en aften på sofaen med din yndlingsserie. God fornøjelse!

Ingredienser – 1 person

  • 150 g frossen banan
  • 40 g frossen ananas
  • 1/2 dl skummetmælk
  • 1 tsk. Vaniljepulver
  • 25 g granola
  • 1 jordbær
  • Blåbær
  • Kakaonips
  • Kokosflager

Sådan gør du

  1. Blend banan, ananas, vaniljepulver og mælk i en blender til en ensartet og cremet ‘is’.
  2. Skyl og skær jordbær i stykker.
  3. Top med granola, bær, kakaonips og kokosflager og nyd den!