North Urban Art Studio

TEKST KIT SØRENSEN

Tilbage i efteråret 2020 skrev jeg om kunstneren Alessandro Painsi i min klumme “Kit & Kunsten”. Alessandro var tilknyttet North Urban Art Studio. Et fælles atelier for syv kunstnere, der holdt til på den gamle Spritfabrik. Idag har North Urban Art Studio i samarbejde med A. Enggaard A/S fået ny placering på Akvavitvej 23 i Aalborg.

I spidsen står kunstnerne Alessandro Painsi og Frida Stiil Virum. Jeg møder dem begge til en hyggelig snak og en rundvisning i deres nye lokaler.

Fremleje til andre kunstnere

Alessandro og Frida er lejere af hele stedet, og fremlejer derefter ud til andre kunstnere. Huslejen går til driften og i fællesskab hjælper alle til med de daglige gøremål. 1200 m2 har kunstnerne at boltre sig på, og skulle sulten eller tørsten melde sig, kan man i forbindelse med deres lokaler gå ind på Café Fjorden (bageri og kunstcafé), hvor indehaver Git Becker står klar til at servere.

Sparing og inspiration

Det kreative fællesskab har nu op til 17 arbejdspladser, hvor kreative sjæle kan udføre deres virke. Jeg møder flere af dem.

Som tidligere udøvende kunstner ville et sted som North Urban Art Studio have været en drøm. At kunne spare og blive inspireret af kollegaer var ofte noget, jeg selv længtes efter.

Stedet rummer alt fra billedkunstnere, fotografer, designere og keramikere.

– De forskellige brancheudvalg har været et bevidst valg fra starten fortæller Alessandro.

Forskelligheden i fagene skal være med til at styrke stedet. På den måde kan kunstnerne bruge hinanden og sende jobs videre, skulle det blive en mulighed.

– Her er der ingen jalousi eller usund konkurrence, tværtimod, siger Alessandro.

– Der er stor fokus på at hjælpe og støtte hinandens forretninger. Her hepper alle på hinanden, og, det er det, der gør stedet til noget magisk, tilføjer Frida.

Nye og etablerede kunstnere

North Urban Art Studio huser både nye og etablerede kunstnere. Sammensætningen er med til at skabe diversitet og give plads til alle. Udvælgelsen af lejerne sker ud fra forskellige kriterier, drive, drømme og talent. Der er ingen tvivl om, at både Alessandro og Frida besidder alle tre kriterier.

FRIDA STIIL VIRUM & ALLESANDRO PAINSI

Alessandro og Frida er CO-Founder af North Urban Art Studio. De lejer lokalerne på Akvavitvej og fremlejer arbejdspladser til andre kunstnere.

ALESSANDRO PAINSI er 26 år og fra i Østrig. Han bor i Aalborg, er forlovet med Amalie Lund Madsen og far til datteren Nora. Som kunstner arbejder han med mixed media, malerier og skulpturer.

FRIDA STIIL VIRUM er 24 år og bor i Aalborg. Hun er ambassadør for 100procentnødhjælp og som kunstner arbejder hun med streetart.

BESØG NORTH URBAN ART STUDIO

I North Urban Art Studio har kunstinteresserede mulighed for at få en snak med kunstnerne og se dem i aktion. Man kan ligeledes købe sig et kunsthåndværk med hjem.

Læs mere om det fælles atelier på northurbanartstudio.com

Besøg også cafeen På Fjorden, som ligger i forbindelse med North Urban Art Studio.

Find åbningstider og læs mere om cafeen på hjemmesiden påfjorden.dk

MØD KUNSTNERNE

Hos North Urban Art Studio kan man møde følgende kunstnere samt opleve og købe deres kunst.

ALESSANDRO PAINSI – Co-Founder / Artist
FRIDA STILL VIUM – Co-Founder / Street Artist
MARC ØRUM HALABI – Artist
ANNA KATHRINE TRADS DALSGAARD – Artist
STEPHANIE DYRBY – Artist
TARIK BOSKAILO – Artist

NICK GRIFFIN – Artist
CHRISTINA THOMSEN – Artist
TAAC STUDIO – Media Bureau
Trine Bruun Hansen – Keramik
Samuel Kanu – Photo & Video
Sarah Kruse Villumsen – Artist
Mille Berger – Artist
Tomas Karl – Artist
Nicklas Johannes Hovgaard – Artist
Pineapple Media – Media Bureau