Aalborg er efterhånden ved at udvikle sig til en by med kulturinstitutioner i en klasse, der både kan konkurrere nationalt og internationalt. En af dem, som også New York Times havde øje på, da de placerede Aalborg højt på listen over 52 rejseanbefalinger, er Nordkraft. Det gamle kraftværk er nu hjemsted for en række kultursteder, og en af dem er Kunsthal NORD
Kunsthal NORD har været en del af Nordkraft lige siden åbningen d. 1. august 2009. I 2014 blev kunsthallen optaget i Foreningen af Kunsthaller i Danmark, og blev derved en del af 16 kunsthaller i Danmark, hvor Kunsthal NORD indtil videre er den eneste i Nordjylland.
Vi har taget en snak med den kunstfaglige leder, Henrik Broch-Lips om, hvad en kunsthal er for en størrelse og hvorfor kunst er vigtigt, selvom man måske ikke selv mener, at man har så meget forstand på det.
Hvad er en kunsthal?
For den uindviede kan det være svært at se forskellen på en kunsthal og et museum;
– Det skal man ret tit forklare her i Nordjylland, griner Henrik.
– Egentlig ikke kun i Nordjylland for det er en særlig konstruktion, vi betragter som ’inbetween’.
Et kunstmuseum har en samling af værker, hvilket en kunsthal ikke er forpligtet til og så er kunstmuseet delvis statsligt finansieret. En kunsthal adskiller sig desuden fra et galleri ved, at de ikke må sælge kunsten, som de udstiller.
– Vi er nonkommercielle og det gælder samtlige kunsthaller. Det som kunsthaller gør, er at vise den kunst, der er her og nu, altså samtidskunst. Flere af os producerer udstillinger med nogle af de nye, yngre eksperimenterende kunstnere, primært dem der kommer ud fra akademierne. Jeg har fortolket det sådan, at vi i Kunsthal NORD gerne vil vise en eksperimenterende kunst. En kunst, der er kritisk og til tider politisk.
En kunst som tør udfordre både os som institution og også tør udfordre begrebet kunst, forklarer Henrik.
Han uddyber, at det oftest er kunstnere, som ikke er kommercielle, man kan finde i deres lokaler, hvilket blandt andet er fordi Kunsthal NORD er afhængige af at kunne få støtte til deres udstillinger.
– Hvis nu det var kunstnere, der klarede sig rigtig godt på gallerierne, så er det rigtig svært for os at få penge til dem. Statens Kunstfond er vi nødt til at have med, fordi vi har simpelthen ikke ressourcerne selv. Statens Kunstfond giver normalt ikke midler til nogen, som klarer sig godt på det kommercielle marked. Så det kunstbegreb vi arbejder med, er det nonkommercielle, det kritiske, det eksperimenterende og det, som man kan sige, at Statens Kunstfond og nogle af de her statslige institutioner gerne vil understøtte.
Kunsthal NORD har dog også haft besøg af enkelte kunstnere, der også er etablerede på det kommercielle marked, som for eksempel Adam Saks og Ivan Andersen.
Rammerne bliver en del af kunsten
Kunsthal NORD har en markant arkitektur på grund af beliggenheden i det gamle kraftværk. Det kan være en udfordring, men Henrik har valgt at vende det til en fordel.
– Vi stiller det krav til vores kunstnere, at de skal forholde sig til vores rammer. Det giver ikke så meget mening for mig, at man flytter 20-30 malerier fra fx Brandts i Odense eller fra et museum i København her til Aalborg, fordi vores rammer er så specielle og faktisk ret unikke. Hvis man ikke laver værker, som forholder sig til de her rammer, så er min erfaring, at det bliver rigtig svært, fordi rammerne også spiller med, både på den positive og negative måde. Det giver bare bedre udstillinger, hvis værkerne er skabt til stedet. Det behøver ikke nødvendigvis altid at være helt tæt til de arkitektoniske rammer. Det kan også være til konteksten Aalborg eller til Nordjylland. Men der skal være en grund til, at de viser værkerne her, forklarer Henrik og forsætter;
– Langt de fleste kunstnere tænker dimensionerne af vores lokaler med, for eksempel det høje rum, der er over 10-12 meter højt. Det er vigtigt, at man har nogenlunde styr på, hvad man gerne vil præsentere der.
Henrik fortæller, at mens han stadig er meget fascineret af den specielle arkitektur i det gamle kraftværk, så kan han til tider godt være en kende frustreret over at rummet skal tænkes ind hver eneste gang, de har en ny udstilling;
– Det er jo noget nemmere at lave udstillinger i en såkaldt ’white cube’, hvor alt hvad man bringer ind i rummet får betydning. Det er det, der ligger i hele museums- og galleritanken, hvor man forholder sig nærmest andægtigt til rummet og taler stille og går sagte. Kunsthal NORD er ikke en white cube, så vi er nødt til på anden vis at overbevise folk om, at det er fantastisk gode værker.
Alt kan være kunst
– Vi laver tit udstillinger med kunstnere, der udfordrer vores forestilling om, hvad der kan blive til kunst. Kunstneren Mikkel Carl havde for eksempel de her store rum, hvor der var vægge, han havde slået hul i. Der var også to håndklædestativer, som han havde købt på nettet for 1800 kr., men heroppe kostede de 20.000 pr. stk. fordi de var udvalgt af Mikkel Carl, og dermed blev de til kunstværker. At forklare det til folk er nogle gange lidt svært, men også udfordrende og inspirerende. Nogle gange har vi nogle værker, hvor folk er kommet i tvivl om, det er et værk eller bare et brandskab på væggen. Men sådan er kunstsynet i dag, det er ikke nyt. I forhold til historien og kunsthistorien helt tilbage til 1915 med Malevichs sorte kvadrat og 1917 med Duchamps tissekumme, så har præmissen jo været, at alt kan være kunst. Når en tissekumme kan være kunst, så kan to håndklædestativer selvfølgelig også, fordi det er kunstnerens intention, der ligger bag, som gør det til kunst. Når man går ind i en kunsthal, er man nødt til at acceptere, at der er nogle af os, der har forstand på kunst, som har pillet noget ud som kunst. Så giver det ikke meget mening, at man går ind og siger at ’det har ikke noget med kunst at gøre’. Selvfølgelig er det kunst, men man har lov til at sige, at det ikke er ret godt. Det er klart. Man har lov til at synes, at det er dårlig kunst. Den diskussion tager vi gerne. Men man er nødt til at godkende kategorien, at vi er ude i kunst.
Kunsten har potentiale til at redde verden
Henrik fortæller, at der er ved at komme en splittelse i kunstverdenen.
– For første gang i kunsthistorien er vi nødt til at arbejde med to forskellige kunstbegreber.
Det kommercielle marked bestemmer mere og mere, hvordan samtidskunsten ser ud.
– De rige samlere vil gerne have formater og motiver som passer fint derhjemme. Kunstværkerne må gerne provokere lidt, men ikke for meget, og kunstnerne leverer det, mener Henrik.
Han fortæller at knapt så salgbare kunstformer som performancekunst, videokunst og andre nyere retninger kommer til at mangle i det billede. Derfor er kunsthaller vigtige, fordi de netop er nonkommercielle, kunstfaglige og fremsynede;
– Vi er et modbillede og viser en anden vej, en anden kunst, som kan noget andet. Forhåbentlig! Nemlig gøre os klogere.
– I øjeblikket er der en diskussion og debat i Tyskland omkring det, de kalder ’Kalten Krieg’, der betegner to forskellige måder at opfatte kunst på. Før i tiden var det vigtigt for kunstnere at blive anderkendt af en kunstfaglig kunsthistoriker, der kunne indlemme deres værker i en museumssamling. I dag er der specielt i Tyskland en del kunstnere, der gerne vil have deres værker ud af museerne, altså de værker som museerne har lånt af kunstnerne, for at få dem vurderet af de store auktionshuse og solgt på det kommercielle marked. Hvis de får en vurdering på mange millioner dollars, er det i dag blevet logikken, at det må være en fantastisk og vigtig kunstner, blot fordi værkerne er kanondyre. Tidligere handlede det ikke om penge, men derimod om at få kunsthistorikere til at stemple en kunstner som vigtig. I forhold til markedskræfterne er vi kunsthistorikere efterhånden blevet fuldstændig ubetydelige. Sådan er det.
Men Henrik tror stadig på, at kunsten kan noget helt specielt;
– I virkeligheden er jeg romantiker, så jeg tror at kunsten, som måske det eneste har et potentiale til at redde os fra den undergang, som efterhånden er ret tæt på. Og hvis vi skal reddes, så er det nok nødt til at være nogle kunstnere, som der får os til at indse, at vi er på gale veje.
Indtil den 31. marts kan man se udstillingen ’Entré’ hvor tre kunstnere udforsker maleriet som genre i en skulpturel scenografi. Se mere på kunsthalnord.dk
