Hugger vi sten, eller bygger vi katedraler?

tekst CECILIE WENNERLIN | foto JOHNY KRISTENSEN

Der er rummeligt, lyst og roligt på kontoret, hvor vi sidder, men uden for lokalets fire vægge summer det af liv. Vi er i Aalborg Kongres & Kultur Center, og lyden af travle skridt, vogne der køres på gangene, brudstykker af samtaler, og den universelle lyd af menneskesummen har omgivet os, inden vi sætter os for at få en snak med stedets direktør, Nicolaj Holm.

I maj 2017 tiltrådte Nicolaj stillingen som direktør efter den folkekære Ernst Trillingsgaard, der i 32 år var manden bag, at AKKC fik en plads på både Danmarks- og verdenskortet. Et væld af internationale stjerner, Cirkusrevy, syngende træer og et hav af messer og konferencer har gjort, at centret den dag i dag er et af landets vigtigste event-steder.

Lige nu er der travlt. Der afholdes en større kongres, og alle har meget at se til. Alligevel er der på Nicolajs kontor en atmosfære af, at vi har tid nok.

– Hver dag tager jeg lige en tur rundt og siger godmorgen til folk. Der er faktisk rigtig meget her i huset, der er Management by Walking, og mit eget skrivebord er ikke bordet, jeg sidder mest ved. Man styrer simpelthen ikke et hus, hvor der er liv 24 timer i døgnet, ved at sidde bag sit skrivebord.

Nicolaj byder os på noget at drikke, inden han selv sætter sig til rette ved det store glasbord. En snak om bl.a. moderne ledelse, bæredygtighed, klima og familieliv har taget sin begyndelse.

– Jeg tror på en tankegang om, at tingene skal være i balance. Du skal uddelegere nogle arbejdsopgaver, men du må aldrig uddelegere mere ansvar, end folk kan bære. Den menneskelige bæredygtighed er på alle mulige måder udgangspunktet for, hvordan jeg tænker og praktiserer ledelse.

Netop begrebet menneskelig bæredygtighed taler ind i grundværdierne hos den 37-årige direktør, og snakken falder naturligt på emnet motivation.

– Vi bruger enormt mange timer af vores liv på at gå på arbejde. Og arbejder man i AKKC bruger man endnu flere timer, fordi der hele tiden sker noget. Der handler det for mig om, hvor værdien ligger henne.

Mit yndlingsbillede på det er de her to brødre, der tilbage i middelalderen sidder og hugger sten. De er tvillinger, men den ene ser markant mere træt og ældre ud end den anden. Når man spørger ham, hvad han laver, er svaret: ”Jeg hugger sten.” På den anden side sidder hans tvillingebror, der ser meget mere frisk ud, og med en stenbunke der er meget større. Da han bliver spurgt, hvad han laver, svarer han: ”Jeg bygger en katedral.”

Nicolaj forklarer, at det for ham er helt essentielt, at hver enkelt medarbejders motivation ligger sidstnævnte sted.

– For mig er det lykkes i det øjeblik, at alle medarbejdere går på arbejde for mere end kroner og ører – og sådan er det heldigvis også idag. Vi lever i … hvad … 80 år? Og de 45 år af dem lægger vi på vores arbejdsplads. Der skal simpelthen være anden værdi end kroner og ører.

At fejre sine fejl

Inden vi taler videre, rejser han sig for at finde en Pepsi Max i det lille kontor-køleskab.

– Det er min svaghed… Køleskabet er fyldt af dem og champagne. Og det sker faktisk ikke sjældent, at der bliver skålet i champagne i kantinerne, for man skal fejre sine succeser – og man skal fejre, når man er blevet klogere. F.eks. er jeg ikke den type leder, som skælder ud. Jeg er mere den type, der siger, ”Okay. Hvordan gør vi det så bedre næste gang?”. Når man har lavet en fejl – og dem laver jeg selv – så er man sin egen største kritiker. Du ved godt, hvad du har gjort forkert… så vi behøver ikke snakke så meget om det. Du skal selvfølgelig ikke lave den samme fejl tre gange, men det er kun, når vi laver fejl, at vi bliver klogere.

Han sætter sig igen, tager en slurk af colaen og fortsætter.

– Men selvfølgelig er man også nødt til at reflektere over tingene… og det går egentlig over i en ret væsentlig anden side af mig, for én ting er, at du som leder skal gå ind og analysere en situation. Finde ud af, at der ligger et problem, nå frem til en løsning og herefter implementere den. Men når man så er nået dertil, så er vi ikke færdige. Den fejl, man så ikke må lave, er at stoppe der, for næste skridt hedder refleksion. Den er for mig et af de vigtigste parametre som leder og som menneske generelt.

Privat har Nicolaj bopæl midt i Rold Skov, og netop naturen er nøglen til refleksion for ham.

– Når løsningen er fundet, skal vi tænke over bagefter, om vi har gjort det rigtigt. For mit vedkommende, så er vejen til dét at tage gummistøvler og jakke på, og så er det ud i skoven, mens jeg reflek- terer over, hvad der er at lære af en situation. Man skal altid være klar til at sige, hvordan kan jeg gøre det bedre? Når jeg siger det til mig selv, ligger der også en erkendelse af, at jeg ikke er perfekt.

At være modig i en ny rolle

Når Nicolaj fortæller, mærkes det tydeligt på ham, at han står ved sin egen menneskelighed – også som leder.

– Perfektionist er ikke et ord, man kan bruge om mig. Jeg synes altid, tingene kan blive bedre, men der er aldrig noget, der er perfekt, og man skal huske at stoppe på det rigtige tidspunkt. Engang imellem bliver man nødt til at sige, at nu er det godt nok. Ikke perfekt, men godt nok. For der er altid en cost-benefit. Nu har vi f.eks. Maroon 5 her senere på året, og jeg er da helt sikker på, at jeg kunne lave verdens mest unikke kulturoplevelse med jer og fire af jeres bedste venner. En koncert, som jeg har brugt et to-cifret millionbeløb på at købe, ja, men I ville få noget fuldstændigt unikt. Men det kan jeg ikke gøre, for der tipper cost-benefit delen, og billetterne ville jo koste halvanden mio. stykket.

Det sidste siger han med et glimt i øjet og belyser, hvordan det for ham også er vigtigt ikke at være bange for at tage de nødvendige skridt og holde fast i sig selv.

– Da jeg gik ind ad døren her var det med en meget klar aftale med både mig selv, min hjemmefront og bestyrelsen om, at var der noget, jeg ikke skulle, så var det at forsøge at være Ernst Trillingsgaard. Jeg har den dybeste respekt for Ernst, og for alt hvad han har skabt, og jeg synes, han har gjort det rigtig, rigtig flot. Men Ernst havde været her i 32 år, og jeg er yngre end han var, da han kom. Og det kan jo potentielt blive rigtig mange år, hvor man skal forsøge at være noget, man ikke er. Så jeg har fra dag 1 været mig selv og gjort det på min egen måde. Jeg gik ind i det her med en beslutning om at være Nicolaj, og når jeg går en dag går ud herfra igen, så er jeg stadigvæk Nicolaj.

Han funderer lidt, inden han går videre.

– Men jeg er meget ydmyg over for opgaven og det faktum, at jeg sidder i et hus, som man i Aalborg Kommune brugte et helt års samlede skatteudskrivning for at bygge, og som den dag i dag er et af de mest nytænkte kongres- og kulturcentre. Det har været meget naturligt for mig at sige, at huset skal føres videre på de store visioner, det er skabt med. Det er de visioner, jeg har arvet. Jeg skal ikke gøre det, som de gjorde – men jeg skal tage visionerne og gøre dem til mine egne i respekt for den historik, huset har.

I januar 2018 blev der skabt en ny 4-årig strategi i AKKC, som blev udviklet i samarbejde med alle medarbejdere i huset. Alle blev de spurgt om værdier og tankegange om strategiske målsætninger, og derfor er strategien noget, alle har ejerskab over, frem for at være noget der kun involverer bestyrelse og direktør. Den fik titlen ”Next Level Together” og kan ifølge Nicolaj ses i relation til den måde, et computerspil opfattes.

– Mange i min generation har spillet computerspil engang i mellem, og når man så kommer til enden af en bane, så går man videre til next level – men banen er jo stadig taget. På den måde kan man sige, at AKKC har nået virkelig, virkelig meget, og for mig handler det om at sige, at nu tager vi næste bane. At de store visioner og værdier skal føres videre, men på et endnu højere niveau. Jeg skal lige give den en ekstra skalle, for ellers ville jeg ikke leve op til de tanker, huset er bygget på.

Hvad der efterlades på børneværelset

AKKC blev i 2017 kåret som landets første bæredygtige event-sted. Og netop fokus på miljøet og det menneskelige ansvar for hvilke ting, det udsættes for, er en af Nicolajs mærkesager. Strøm fra vindkraft, affaldssortering og møbler af bæredygtigt træ er blot nogle af de ting, der er indført i centrets drift.

– Jeg har ingen affaldsspand på mit kontor – og det er der i øvrigt heller ingen andre, der har, for vi sorterer alt i sorteringsrum. Derudover er der verdensmålene (FN‘s verdensmål, red.), hvor vi arbejder meget detaljeret med nogle af dem og overordnet set med dem alle sammen. På den måde kommer vi hele vejen rundt, og vi er nede at kigge på de helt små ting, som f.eks. de nye uniformer, vi lige har købt, hvor skjorterne er miljøcertificerede.

Faktisk er bæredygtighed noget, der for Nicolaj kan oversættes ret godt fra nordjysk.

– Der skal ske noget. Det buldrer derudad med vækst og erhverv, og økonomien fejler jo ikke noget, men kloden har det ikke særligt godt. For mig er bæredygtighed egentlig bare et spørgsmål om helt almindelig nordjysk ordentlighed. Vi skal opføre os ordentligt over for de mennesker, vi lever sammen med. Vi skal opføre os ordentligt og fornuftigt i forhold til den verden, vi lever i, og så skal det – sagt på godt nordjysk – også hænge sammen. Jeg tror på, at vi skal leve et liv, der gør, at den regning vi lægger på børneværelset er lavere end den regning, vi selv modtog.

Familieliv midt i Rebild

– Der var en, der på et tidspunkt spurgte mig, ”Har du fået lov til at søge stillingen?” siger Nicolaj med et grin, da jeg spørger, hvordan man får en krævende direktørstilling til at hænge sammen med familien derhjemme. Hvordan jonglerer man forældrenærvær, en mange-timers arbejdsuge og den moderne verdens konstante krav om tilgængelighed på mobilen? Sidstnævnte spørgsmål besvarer han kort og kontant. For I Rold Skov er der nemlig intet mobilsignal, så vil man i kontakt med ham der, må man enten sende en mail eller ringe på fastnet-telefonen.

– Når man laver det, jeg laver, så kan det ikke lade sig gøre, med mindre hjemmefronten fungerer 100% som den skal – og det gør den. Jeg er gift med en tålmodig kone, og vi har en ung pige ansat til at hjælpe, så det betyder, at når jeg kommer hjem, skal jeg ikke støvsuge eller smøre madpakker. Så kan jeg sætte mig og læse med mine børn i stedet. Derudover bor vi jo i Rebild Bakker, så jeg har ikke specielt langt til arbejde – men jeg har stadig lige præcis den der refleksionsafstand, hvor der kan klares et par småting på vejen tankemæssigt. Jeg er heller ikke typen, der har fjernsyn. For mig handler det om det helt nære, når jeg er hjemme.

Han fortæller, hvordan naturen i høj grad er med til at skabe nærvær i familien, der foruden Nicolaj og hans kone Maria også rummer børnene Frederik og Ellen. I hjemmets bogreoler står der flere tusinde bøger, og også de bliver flittigt brugt som et samlingspunkt for hele familien, når der skal kobles af.

– Der er bare mange bøger hjemme hos os, og dem bliver der læst i – ikke mindst med børnene. Af og til har jeg også børnene med til forestillinger herinde. Og man kan sige; i virkeligheden har jeg det på mange måder ligesom andre børnefamilier, hvor man af og til kan være nødt til at tage et barn med på arbejde. Sådan kan det også være nogle gange, og så tager vi den derfra.

Interviewet skal til at slutte, og Nicolaj skal videre med sit fyldte program. Vi har talt om bæredygtighed på både menneskeligt, miljømæssigt og familiært plan. Vi har talt om livsglæde og arbejdsglæde, og vi har talt om visioner, der skal formes på ny og føres ud i livet. Og det ud fra perspektivet om, at mennesker trives allerbedst med at bygge katedraler. Hvor går Nicolaj Holm og Aalborg Kongres & Kultur Center hen herfra?

– Huset her skal være hele Nordens bæredygtige mødested. Både i forhold til messer og kongresser, men også i forhold til kultur. Vi skal længere ud internationalt og have flere internationale kongresser, og vi skal have flere af de store, spændende internationale navne. Så skal vi frem for alt være kendt som det grønne hus – altså, fokus på det bæredygtige. Det er visionen. Side-visionen bliver et projekt, jeg kommer til at sætte i gang her i 2019, der handler om at lave en endnu mere unik arbejdsplads for medarbejderne. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe det, som medarbejderne selv synes, er Danmarks bedste arbejdsplads. Derudover har jeg en meget stærk vision om et øget samarbejde mellem de mange gode kulturinstitutioner i Nordjylland, for jeg tror, at hvis vi arbejder endnu bedre sammen, kan vi skabe noget, der er ret unikt.

Fakta om Nicolaj Holm

Alder 37 år

Uddannelse Cand. Mag. og M.A. i samfundshistorie og organisationskommunikation fra Aalborg Universitet

Civilstatus Gift med Maria, der er læge, og far til Frederik på 7 år og Ellen på 6 år

Livret Skipperlabskovs – og laver også gerne karbonader sammen med børnene

Glæder sig til to store internationale navne i AKKC denne sommer

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*