Top 10 i ’17

Tekst Anette Vedfald | Foto Anette Vedfald/Dave Hogan/Ben Watts/Sony Music pressebillede

Et nyt år er oprundet, og mens andre stiller skarpt på nytårsforsætterne, så vil jeg benytte lejligheden til at fokusere på noget af den gode musik som året 2017 bød på. Men i stedet for bare at nævne numre i flæng uden yderligere forklaring, så har jeg valgt at lave en top 10 over de numre, som særligt fangede min opmærksomhed, og som jeg synes fortjener at blive bemærket og husket.

Appetize-listens nummer 10. er ’iD’ med Michael Patrick Kelly feat. Gentleman

  • Jeg havde godt hørt det her nummer før, men jeg havde aldrig bidt mærke i hvem der i grunden havde lavet det. Lige indtil jeg læste en artikel om hvad der i grunden var blevet af The Kelly Family – et band som jeg hørte meget i mine spæde teenage år, men som jeg senere glemte alt om. Det viste sig at Paddy* fra The Kelly Family netop havde udgivet nyt materiale under sit fulde navn, Michael Patrick Kelly, og jeg skyndte mig derfor fluks at Youtube hans musik. Jeg vidste straks, at det her nummer var et af de bedre, som jeg havde hørt i radioen, og jeg var derfor endnu mere glad over at opdage at det faktisk var selveste Paddy, der stod bag. Dog er jeg ikke så pjattet med det korte c-rap-stykke af Gentleman, da jeg synes at det mest forstyrrer den ellers lækre og lidt lettere sigøjner-rytme, der bærer præg af Michael Patricks irske rødder samt hans musikalske tid sammen med The Kelly Family. Nummeret giver én noget at tænke over, og hylder desuden individet som noget særligt hver især.

*Paddy var Michael Patrick Kellys kæle-og stjernenavn i The Kelly Family pga mellemnavnet Patrick, så for mig er han stadig bare ’Paddy’.

Appetize-listens nummer 9. er ’Look What You Made Me Do’ med Taylor Swift

  • Umiddelbart var jeg ikke helt solgt over det her nummer de første par gange jeg sådan lige hørte det. Men efter at have hørt det lidt mere efter i sømmene, må jeg bøje mig i støvet og erkende, at det faktisk er et ret fedt og eksakteret nummer! Det er en mere rå udgave af Taylor Swift end vi hidtil har oplevet, og jeg kan kun sige at jeg virkelig synes om det og at det klæder hende. Nummeret er meget nutidigt og rebelsk, og Taylor Swifts bløde stemme giver det et forfinet, men samtidig også en provokerende sprødhed. Nummeret handler om at have fået nok og tage fløjlshandsken af for så efterfølgende at rulle sig ud og give folk tørt på (som man siger). Nogle vil måske synes at det er for meget og for kontroversielt, men jeg synes tværtimod at det har en dejlig friskhed over sig, som jeg gerne vil høre mere af i fremtiden.
Taylor Swift.

Appetize-listens nummer 8. er ’Deja Vu’ med Scarlet Pleasure

  • Det her nummer tager mig tilbage til de lidt mere simple musik dage i 1990’erne. Det er en smule pæredansk, og så alligevel har det et strøg af fremmed anstrejf. Det er faktisk ret lækkert, og det giver lyst til at høre mere fra de danske Scarlet Pleasure drenge. Normalt skal man passe lidt på med at smide for mange musikgenrer ind i det enkelte nummer. Men her fungerer det bare rigtigt godt i forhold til tempo og stemning. Det lette DJ anslag klæder nummeret uden at fjerne fokus, og jeg forestiller mig et deja vu tilbage til en 90’er fest i en stor herskabslejlighed, hvor glæden og alvoren smelter sammen i en lys sommernat.

Appetize-listens nummer 7. er ’Please Don’t Lie’ med Hugo Helmig

  • Det her er jo bare et skønt nummer, der sidder lige i sangskriver-skabet. I starten gik jeg ud fra at det var en eller anden udenlandsk stjerne, som nu skulle til at lægge verden for sine fødder. Men til min store overraskelse var det en dansk kunstner med ingen ringede end hitmageren Thomas Helmig til far. Man kan sagtens genkende Helmig-genet i nummeret, men det gør skam heller ikke ringere. Det simple guitar riff fungerer på en legende let måde og giver nummeret en behagelig tilgang, mens Hugo Helmigs stemme får lov at komme i fokus uden at blive overdøvet af for mange gimmicks. Jeg glæder mig til at høre mere af samme skuffe fra denne fyr, og det kommer jeg helt sikkert også til.

Appetize-listens nummer 6. er ’Rain’ med The Script

  • Det her nummer er en appel fra en trist fyr, der kalder på sin tabte kærlighed. Men til trods for dét, så er det samtidig et nummer, som man bliver glad af og vitterlig får lyst til at danse til – hvis man da ikke lige fokuserer så meget på teksten. Det er lidt selvmodsigende, men måske netop derfor at jeg alligevel synes at er cool. Fordi nogle gange opfører livet sig nemlig så grotekst, at man i al ens jammerlige elendighed bare giver sig til at danse og synge. Der er noget livsbekræftende i at man kan vende smerten på hovedet og tage det hele et nøk op ad – hvilket jeg synes at dette her nummer er et eksempel på.
The Script.

Appetize-listens nummer 5. er ’Too Good At Goodbyes’ med Sam Smith

  • Sidste år anmeldte jeg jo pladen med dette nummer på, og det skal ikke være nogen hemmelighed at dette nummer var en fuldtræffer, som hev pladens niveau op. Det er en så utrolig smuk ballade, at den faktisk indimellem gør helt ondt at lytte til. Sangens hjertesorg og sprogbrug samt komposition spiller nemlig på alle hjertestrengene, således at mindet om forlist kærlighed bliver genkaldt og sidder helt uden på huden. Men til trods for det, så kan jeg alligevel ikke lade være med at lytte til samt elske dette nummer, og jeg var derfor heller ikke i tvivl om at det fortjente en plads hér på listen.

Appetize-listens nummer 4. er ’Stargazing’ med Kygo feat. Justin Jesso

  • Ordet ’stargazing’ er generelt bare et lækkert ord. Så allerede dér vinder det lidt. Men selve nummeret indeholder både ballade elementet i dens down tempo vers og en snert af clubbing i dens up tempo beat i omkvædet. Jeg forestiller mig levende, hvordan ens crush synger denne serenade under nattens stjernehimmel på en strand eller bakketop. Man kunne også nemt tro at det var ét af Weekend eller lignendes numre, men det tilhører i stedet af den norske DJ, Kyrre Gørvell-Dahll, som går under navnet Kygo. Man kan sagtens fornemme hans DJ tilgang, men samtidig også en kærlighed til musikkens mere fine toner som clubbing nogle gange ødelægger med dance-og remix-versioner. Dette nummer har dog tilpas af det hele, og det lader mig drømme væk under stjernerne, når jeg hører det.
Kygo.

Appetize-listens nummer 3. er ’Havana’ med Camilla Cabello feat. Young Thug

  • Dette nummer nåede lige at snige sig med på listen her på falderebets skrivende stund. Jeg var nemlig ramt af en intens interesse fra første færd, da jeg hørte det i radioen. Det er yderst rytmisk, sensuelt og drømmene, og så stjæler det lidt rampelyset fra mere etablerede stjerner, som f.eks. Rihanna, hvilket jeg synes kan være lidt befriende eftersom jeg personligt synes at Rihanna er faldet meget af på den og har skuffet de senere år. Jeg vil i al fald gerne til Havana med cubanske Camilla, og det giver hun mig med dette eksotiske nummer lov til at drømme om. Jeg vil derfor med interesse også følge hendes videre musikfærd.

Appetize-listens nummer 2. er ’Issues’ med Julia Michaels

  • Et meget nutidigt nummer, som egentlig nemt kunne være udført af så mange andre af samtidens sangere. På den måde udskiller det sig ikke via selve kunstneren. Men det har et vidunderligt flow, og en vildskab samtidig med en ømhed i sin tekst og mening, som jeg virkelig finder dragende. Man kan let komme til at sætte det her nummer på repeat og bare lade sig suge ind i en spiral af rytme og tankestrømme. Dens nedkørende tempos samspil med den poetisk fremførelse af denne skønne kærlighedsballade er virkelig sart, smuk og vældig tiltrængt på den musikalske scene.

Appetize-listens nummer 1. er ’Shape Of You’ med Ed Sheeran

  • Selvom at Ed Sheeran efterhånden har flere gode numre i muleposen, så tror jeg at dette var nummeret som for alvor satte ham på verdenskortet – det var det i al fald for mig! Det har en yderst simpel, men dog catchy rytme. Men det har også et syndigt forførende omkvæd, som de fleste nok kan relatere til med et smil på læben samt synge med på. Selvom lyrikken ikke just fortæller en historie om troskab og hengivenhed, så føles nummeret alligevel som en hyldest til kvindekroppen på en mere sensuel måde end eksempelvis masser af rap-numre fremfører. Nummeret er ikke til komme udenom, og derfor scorer det også førstepladsen her på listen!

    Ed Sheeran.

Sådan kom listen altså til at se ud, og jeg ser frem til at opleve al den gode musik som 2018 forhåbentlig har at byde på!