Henrik Hvid Hansen er 3. generation i designvirksomheden Bent Hansen Møbler, der har været igennem en transformation fra en helt traditionel polstrervirksomhed til i dag at være et møbelbrand, der sælger møbler i hele Europa og USA. Virksomheden er specielt kendt for deres Primum-stol, som Henrik har designet.
Mens mange nok kan genkende Bent Hansens møbler, så er det måske knap så kendt, at virksomheden har dybe rødder i Aalborg, hvor Henriks farfar startede som møbelpolstrer lige efter 2. Verdenskrig.
– Min farfar var faktisk på valsen inden 2. verdenskrig, fordi han ikke syntes, at han var ret dygtig. Han ville ikke været bekendt at lave møbler til kunder, og ville derfor ud og lære, så han rejste ned igennem Europa. Når man var på valsen, rejste man fra by til by, bankede på og spurgte, ’Har I noget, jeg kan lave?’ Så fik man lidt penge og overnatning for arbejdet.
Da farfaren kom hjem igen til Aalborg, startede han et værksted i en baggård på Vesterbro og fik hurtigt et rigtig godt ry, for han var, med Henriks ord, virkelig dygtig.
– Altså, virkelig dygtig, og han fik en fin bette forretning op at stå. Efter nogen tid flyttede værkstedet ned i Bispensgade. Det var der, hvor min far kom i lære.
Da Henriks far, Bent Hansen, i 1966 blev en del af virksomheden, som stadig bærer hans navn, flyttede de i større lokaler nede i Slotsgade.
– Det var på det tidspunkt, hvor jeg begyndte at komme der som dreng. Det var fuldstændig fantastisk. For mig var det et magisk sted, hvor der var mange svende, der stod og lavede alt muligt forskelligt. Min far var der selvfølgelig, og min farfar arbejdede også stadigvæk. Det var bare fantastisk for mig at se alt det her, som jeg syntes var kreativt.
Nysgerrighed i håndværket
Selvom hans far arbejdede meget, så husker Henrik ikke tilbage på virksomheden som noget, der fyldte på en negativ måde. Der lå heller ikke et pres for, at Henrik selv en dag skulle overtage.
– Faktisk tværtimod. Det var mere det med min begejstring, der skubbede mig ind i faget, og det var mest min farfar, jeg blev inspireret af. Det var jo en polstrervirksomhed, hvor der var svende ansat og jeg kunne godt lide det liv, der var på værkstedet. Det var jeg meget fascineret af. Der blev lavet mange møbler, og der var ikke to af møblerne, der var ens. Det var møbler, der skulle ompolstres eller total renoveres. Både min far og farfar sagde stort set ja til hvad som helst, når vi snakker opgaver og de gik til opgaven med hud og hår. De tog sig også af reparation af møblernes træ, sæder og hynder. Der var mange dygtige snedkere rundt omkring i Aalborg, og min far og farfar arbejdede sammen med rigtig mange af dem. Specielt min farfar gav udtryk for, hvor spændende det var, at nu skulle denne her opgave løses. Det smittede virkelig af på mig.
Rum til at lege
Farfaren var god til at dele sin erfaring med barnebarnet.
– Min farfar var rigtig god til at fortælle. Jeg kan huske, han sagde ting som, ’du skal lukke dine øjne, og så skal du forestille dig det. Og så på en eller anden måde, så smelter det sammen til noget.’ Det er et fag, hvor det ligger meget til den enkelte håndværker, hvor dygtig du er. Du kan jo lave dit møbel, som du vil. Det er i hvert fald sådan, jeg ser og husker tilbage på det nu. Der var et rum til at lege og på en eller anden måde fri fantasi. Det tiltalte mig meget, husker Henrik.
– Der var den der nærhed på værkstedet, og jeg tror også, det var noget af det, der dragede mig som knejt. Der var masser af tid, der var skæg og ballade, og alt det, der var på sådan et håndværker-værksted før i tiden.
Drømte om møbeldesign
Virksomheden startede som et møbelpolstringsværksted, men Henrik drømte tidligt om at designe sine egne møbler.
– Allerede fra jeg var teenager, og måske også før, var jeg inspireret og interesseret i forskellige former og farver. Det var slet ikke noget, der lå til min far og faktisk heller ikke min farfar. Ikke nye produktioner og design på den måde. De var håndværkere, og rigtig, rigtig dygtige. Så jeg blev rimelig hurtigt klar over, hvor jeg ville hen med det. Jeg ville rigtig gerne skabe nogle ting og tegne.
Da Henrik var 16 år, kom han i lære som møbelpolstrer i familievirksomheden. Mens han selv ikke var i tvivl om, at det var det rigtige valg for ham, så stod det anderledes til med hans far.
– Min far var lidt mere betænkelig. ’Jamen, er du sikker på, at det er det, du gerne vil?’ Han var mere bekymret for fagets fremtid. Men jeg ville rigtig gerne lave møbler og designe. Det var bare det, jeg ville, slår Henrik fast.
Mens Henrik drømte om at designe møbler, så lå farens prioriteter i første omgang et andet sted.
– Der lå nok det her med, at jeg gerne ville ind og sætte mit præg på det. Efter jeg var udlært, tog jeg ud at rejse i et par år. Da jeg kom tilbage, ville jeg rigtig gerne en masse ting, men det havde min far ikke behov for. Så arbejdede jeg på møbelpolstrer-værkstedet i en del år, hvor jeg snittede nogle møbler og prototyper ved siden af. Så det var faktisk først dengang, hvor jeg overtog værkstedet helt, at det virkelig tog fart med designdelen. Min far kunne godt se, at det var det, jeg gerne ville. Og han syntes også, at det var rigtig fedt, at jeg havde det her drive, og han kunne også godt se, at der var noget der lykkedes, for vi solgte også nogle af de ting, jeg lavede. Men fokusset var stadigvæk på det håndværksmæssige.
Henrik har selv tre børn, hvor han er meget opmærksom på, at de ikke skal føle sig presset til at træde ind i virksomheden, ligesom han heller ikke selv blev det.
– Der er aldrig nogen af dem, der har vist interesse. Jeg tror, det er virkelig vigtigt, at hvis man vælger at være selvstændig i dag, og går ind i en familievirksomhed, så skal man virkelig ønske det.
Et fag med mange traditioner
Da Henriks farfar blev færdig som håndværker hed det ikke møbelpolstrer, men ’Sadelmager og Tapetserer’.
– Det kom jo fra, at man startede helt tilbage i tiden med at lave sadler. Og tapetserermester kommer fra, at man havde gobeliner og stoftapeter i de finere hjem, som også var en opgave for en møbelpolstrer.
Henrik har stadig det laugsbrev, som farfaren fik, da han startede sin virksomhed.
– Det er fra ’Aalborg og Nørresundby – Sadelmager og Tapetsererlaug’, hvor han blev optaget i 1948. Dengang, når man blev selvstændig, var det en selvfølge, at man også skulle være medlem af lauget. Ellers kunne man for eksempel ofte ikke få lov til at købe materialer af en underleverandør. På den måde var jo ikke så nemt bare at starte op, fortæller Henrik.
Det skal være god kvalitet
Henriks håndværksmæssige baggrund betyder meget for hans tilgang til møbler i dag.
– Det, der ligger helt inde i marven – i min DNA, er, at det vi skal lave af nye ting, det skal være af god kvalitet. Det med at reparere og restaurere, synes jeg virkelig, er en rigtig fin ting. Jeg synes også, det er ærgerligt, at det er kommet dertil, at mange ting bare bliver smidt ud. Men i mange tilfælde, hvem kan reparere det? Altså, hvis man bare tænker på en smed for eksempel. Nogle gange, har vi brug for en eller anden, der lige kan lave en prototype eller svejse et eller andet. Men der er ikke nogen smedeværksteder, hvor man kan gå ind fra gaden, og sige ’Kan I lave det her?’ og så komme tilbage en uge eller 14 dage efter for at hente produktet. Langt de fleste af dem har store produktioner. Der er mange håndværk, der er helt forsvundet og det er ærgerligt efter min mening.
Henrik er også ked af den kultur, der findes i dag, hvor det hele helst skal være fuldstændigt ens og fejlfrit.
– Det er vigtigt, det her med, at man bevarer ting. Det synes jeg virkelig, det er. Jeg kan rigtig godt lide, at ting får lidt patina. Jeg synes, på mange områder, at vi lever i et perfekthedssamfund, hvor alting skal være snorlige. Jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde med naturmaterialer, men det er også på mange områder en udfordring. Nu ved jeg noget om møbler, men som forbruger ved man ikke altid ret meget om for eksempel læder, stof, træ eller linoleum, om hvad vi kan forvente?
– Det er klart, at hvis man giver 10.000 kroner for en spisebordsstol med ren anilin-læder, og køber seks, så vil de jo aldrig være 100% ens. Det er det, jeg synes, er spændende at arbejde med. Men der er også udfordringer i det, fordi hvad forventer kunden? Og det er også det samme med træ. På et egetræ eller et bøgetræ sidder der grene. Hvor der sidder en gren, er der gerne en knast. Hvis man bestiller 10 stole i egetræ, vil de aldrig nogensinde være 100% ens. Hvorimod, hvis man arbejder med laminat, kan man lave det fuldstændig ens. På den måde er det noget nemmere at arbejde med laminat.
Der skal være liv
Henriks eget hjem bærer præg af en kærlighed til kunst og design, men netop også, at det ikke behøver at stå snorlige.
– Der er nok nogen, der vil sige, at der er en kælling fra hver by. Der er kunst på væggene, og jeg tror ikke, der er én ens stol omkring spisebordet. Jeg kan godt lide, at der er liv. Det betyder rigtig meget for mig. Det må også godt være forskelligt.
Henriks interesse for møbler er selvfølgelig også noget, som han tager med hjem.
– Der er en britisk designer, som har lavet nogle virkelig fede ting. Hans afgangsprojekt fra designskolen i London er rigtig spæn- dende. Han lavede en stol, der hedder Thinking Man‘s Chair. Den har jeg også derhjemme. Den er fed, synes jeg.
Stadig håndværker
Mens virksomhedens produktion er flyttet til forskellige fabrikker i Europa, så har Bent Hansen Møbler stadigvæk værksted og kontor på Kaolinvej i Aalborg. Værkstedet i huset bliver ikke brugt i samme grad som tidligere, men Henrik laver indimellem en prototype eller en mockup af et nyt møbel, hvis der er problematikker med udformningen, der skal løses.
– Jeg kan godt lide det med at gå ud på værkstedet og tage fat i noget, frem for bare at sidde og kigge ind i en skærm. Jeg er ikke så god til at sidde en hel dag ved en computer, fortæller Henrik.
Mens Henrik har mange administrative opgaver som virksomhedsejer, er det stadigvæk i håndværket og skabelsesprocessen,
at glæden ligger. Det kan dog knibe med at have tid til det hele.
– Selve designarbejdet bliver der længere og længere imellem, fordi jeg synes ikke, at jeg har tiden og overskuddet til det. Men jeg arbejder meget tæt sammen med de designere, vi har samarbejder med. Det er en rigtig spændende proces. De er dygtige og virkelig energiske, så det kan jeg rigtig godt lide.
Primum
Stolen Primum, som Henrik designede i 2012, er blevet et stykke dansk designhistorie. Det er formen på stellet og måden, som betrækket er konstrueret på, der gør Primum til noget specielt for Henrik, fordi det både bærer præg af hans personlige udtryk og det, som de er rigtig gode til i virksomheden.
– Formgivningen er jo et udtryk, og en del af det, jeg rigtig godt kan lide selv. Hvis det skal være ærligt, kommer det indefra, og så fører man det over på papiret. Jeg fandt tidligt ud af, at det udtryk jeg har, er noget med runde former, hvor tingene på en eller anden måde kommer til at harmonere med hinanden pro- portionsmæssigt. Det er det, der dryppede ned i den stol der, fortæller Henrik.
Bent Hansen Møbler har i mange år været dygtige til at sy og skære i læder og stof, så derfor havde Henrik den ekspertise, der skulle til for at designe et anderledes betræk.
– Jeg var så fascineret af det her med at kunne sy ét betræk. Det var det, der var hele min idé. Det skulle være noget, der bare kunne hives på og lukkes. Der skulle jeg have en åben konstruktion, fordi der ikke skulle være så meget inde under læderet. Det var meget groft fortalt måden, det startede på. Det er også det, der gør, at der er så høj siddekomfort i den, fordi betrækket kan bevæge sig. Det er kun på sædet, at det er limet fast. Der er ikke nogen mennesker, der er ens, men langt de fleste sidder godt i den stol, fordi hele ryggen tilpasser sig, når du sætter dig ned.
I et produktionssamfund som vores, er der ofte fokus på at strømline processen, når man for eksempel skal lave møbler på en fabrik, så de bliver så enkle som muligt at producere. Det gælder ikke for Primum, hvor det gode design og håndværk kom i første række.
– Det, jeg synes, der er så fedt ved den stol, er, at den er meget kompleks at lave. Der er ikke tænkt på, at denne stol skal være nem, hurtig, og billig at lave. Det er i stedet noget med, hvordan kan vi spænde buen i forhold til, hvordan vi laver et løst betræk. Det er jeg virkelig stolt af. Og så, at det er lykkedes.
Man kunne godt tro, at for en fagmand, hvor komforten står højt på prioriteringslisten, kan det være frustrerende at sidde i en rigtig dårlig stol.
– Hvis så bare, at det er godt for øjet, gør det ikke noget, griner Henrik.
Både det æstetiske og komforten tæller for Henrik, når han kigger på møbler.
– Det er det helt klart. Jeg tror, vi alle sammen har oplevet, at der kan være utroligt smukke møbler, man ikke sidder godt på. Og så er der også nogle møbler, man sidder virkelig, virkelig godt i, men så skal man gerne have lukket øjnene. Når både komfort og æstetik stemmer overens, er det allerbedst. Så er det fuldendt, smiler Henrik.
Be the first to comment