En påskelagkage fyldt med passion!

Opskrift og foto Line Kilsgaard

Nyd denne påskekage med en lækker salt kiksebund, passionsfrugtgele og en passionsfrugtsmousse på hvid chokolade

Rigtig god påske!

Ingredienser:

Silikoneform 22 cm og 26 cm

185 g. havrekiks
100 g smør
1 tsk. salt
20 g brun farin

200 g passionsfrugtsaft (ca 20 passionsfrugter)
40 g sukker
3 bl. husblas
1 vaniljestang

50 g græsk yoghurt 10%
550 ml piskefløde
600 g hvid chokolade
4,5 bl. husblas
300 g. passionsfrugtsaft (ca. 30 passionsfrugter)

Pynt

Hvid chokolade
Påskeæg

Fremgangsmåde:

Blend havrekiksene

Smelt smørret og rør det sammen med kiks, sukker og salt.

Find silikoneformen frem og kom kiksekrummerne ned i silikoneformen. Pres det hele sammen til en hel masse og sørg for at kom godt ud i kanterne. Kom den på frost imens du laver geléen.

Udblød husblassen i rigeligt koldt vand.

Flæk vaniljestangen og mas den sammen med noget af sukkeret. Varm passionssaften op sammen med sukker og vaniljesukker+stang. Lad det ramme kogepunktet. Tag det af varmen og kom den udblødte husblas ned i. Rør godt rundt. Tag vaniljestangen op.

Lad geléen køle ned til håndvarm og kom den ovenpå kiksebunden. Ind på frost igen.

Kom husblassen i rigelig koldt vand.

Imens husblassen udbløder kan du hakke al det hvide chokolade til mindre stykker.

Kom chokoladen i en skål og smelt det over vandbad. Varm passionsfrugtsaften op til kogepunktet, tilsæt husblassen. Lad det køle lidt ned og kom det herefter i den smeltede chokolade. Rør rundt inde i midten af skålen til massen samler sig.

Pisk fløden let – kom den græske yoghurt i og rør rundt. Tilsæt derefter lidt af fløden til passionsfrugtcremen. Vend herefter al cremen op i fløden.

Kom passionsfrugtmoussen op i en springform til der er ca 2 cm fri til kanten. Tag nu den frosne kiksebund ud af formen og kom den ned ovenpå moussen. Lad det hele køle ned. Det vil altså sige, at du støber kagen “på hovedet”.

Når kagen er helt frossen (tager ca 10 timer), så kan du tage den ud af formen og vende den korrekt. Herefter skal den tø op i køleskabet indtil næste dag.

Pynt den med fine kornblomster og påskeæg!

Rigtig god fornøjelse og god påske!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*