Pladen starter rigtigt skønt ud med singlen ’Too Good At Goodbyes’, som er min klare favorit. Nummeret giver nemlig gåsehud i både sin lydkomposition og tekst. Det handler om at man med tiden bliver mere hærdet og klar til at sige farvel til dén kærlighed, som kun træder på og udnytter én. Noget de fleste kan nikke genkendende til at have oplevet, og både Sam Smiths stemme samt brugen af gospel koret giver nummeret en dybde, som virkelig klæder det rigtig godt.
’Say It First’ får mig til at tænke over det der med, hvem der tør at ”sige det først”. At det i grunden er noget underligt noget, der kan være enten bundet op på skam, overfladiskhed eller sårbarhed. Beatet i nummeret er lidt underlæggende og nærmest som en slags hjerteslag, der kan tænkes at skulle illustrere intensiteten i dét at føle kærlighed og hvem der mon tør sige det først. Men Sam Smith opfordrer i hvert fald sin elskede til bare at hoppe ud i det og sige det først – hvortil han lover at belønne med sin brændende lidenskab.
Nummeret ’Burning’ starter med a capella efterfulgt af en stille og ensom klaverindgang. Man kan næppe lytte til teksten uden at blive berørt, da det handler om, at selvom at tiden går og forholdet er slut, så kan man stadig længes noget så frygteligt. Som en byrde, der brænder én op indeni. Det er alt i alt et stille, smukt og yderst sigende nummer, som nærmest reciteres som et digt.
Pladens mest kontroversielle nummer er nummeret ’HIM’. Det handler om at elske én af samme køn, og da Sam Smith er almindelig kendt som homoseksuel, virker det både ærligt og naturligt at han har valgt at skrive netop dette nummer. Han behandler emnet om at skamme sig over noget, der føles rigtigt – nemlig hans kærlighed til ’HAM’ – og han forsøger at forklare sin Gud, hvorfor at han er nødt til at ”synde”. Nummeret er bemærkelsesværdigt på baggrund af sin tekst, men i særdeleshed også på grund af sin brug af gospel koret, der giver det en stærk gennemslagskraft. Yderligere er det ret tydeligt at Sam Smith ønsker at skabe en sydstatsagtig stemning fra Mississippi (som i øvrigt også nævnes i teksten), hvilket måske hænger sammen med at Sydstaterne er kendte for at være særlig fordømmende og traditionsbundne over for dem der er anderledes.
’No Peace’ er ligesom ’HIM’ et stærkt nummer. Det handler om, hvordan man lige pludselig midt i det hele kan blive ramt af mindet om en tabt kærlighed. Som et spøgelse, der bliver ved med at jage én i ens sind og drømme. Der er en smuk harmoni imellem Sam Smith og sangerinden YEPPA’s stemmer, og selvom nummeret er ret trist, så har det en fabelagtig komposition, der gør det rigtig lækkert at lytte til.
’Pray’ er et rigtig soul nummer, der igen bakkes op af det lækre gospel kor. Nummeret handler om stadig at være troende og bede til Gud, selvom man af nogen beregnes som en synder på grund af sin seksualitet.
Jeg må indrømme, at jeg er blevet ret glad for dette album. Det føles som en feel-good plade på trods af de mange triste sangtekster, og det skyldes nok den soul-agtige pop, som Sam Smith mestrer til UG. Mange af numrenes lydkompositioner gør mig nysgerrig samtidig med at teksterne får mig til at tænke. Jeg synes at pladen har sin fulde berettigelse, og at det er dejligt at det indeholder så mange numre med et gennemgående tema, der fortæller om ulykkelig kærlighed og friheden til selv at vælge, hvem man vil elske. Selvom jeg ikke husker alle numrene lige godt, er det er en sand nydelse at lytte til pladen, og jeg kan varmt anbefale den til både filosofiske gåture, hyggestunder med en kop te og tæppe i lænestolen eller bare som god baggrundsmusik.
Mr. Smith giver mig i hvert fald ’thrills’ med dette album, og da jeg har fået det på hjernen vil jeg selv vil investere i det, og derfor giver jeg det også hele seks stjerner!
På hjernen
Trackliste:
- Too Good At Goodbyes
- Say It First
- One Last Song
- Midnight Train
- Burning
- HIM
- Baby, You Make Me Crazy
- No Peace (feat. YEPPA)
- Palace
- Pray
- Nothing Left For You
- The Thrill Of It All
- Scars
- One Day At A Time
SAM SMITH er en 25-årig britisk solist, der udgav sit debutalbum ’In The Lonely Hour’ tilbage i 2014. I 2016 vandt han både Grammy og Oscar for Bedste sang med nummeret ’Writing’s On The Wall’ til James Bond filmen ’Spectre’.
[youtube=https://www.youtube.com/watch?v=J_ub7Etch2U]
