TEKST & FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

BusinessAalborg hjælper iværksættere med deres drømme om egen virksomhed

jan 16, 2018

Hvert år kommer der mange nye virksomheder til Aalborg. I 2016 blev der registreret 1.984 nye CVR-numre i kommunen – en stigning på 29 % fra 2012. Danmarks Statistik vurderer, at ca. 50 % af disse CVR-numre er reelle nye virksomheder. Altså kom der ca. 1.000 iværksættere til kommunen det år, og af dem lægger de fleste vejen forbi BusinessAalborg, som er Aalborg Kommunes erhvervsafdeling.

BusinessAalborg er sat i verden for at gøre det nemt at starte, udvikle og drive virksomhed i Aalborg Kommune. Derfor tilbyder BusinessAalborgs erhvervskonsulenter bl.a. gratis og fortrolig vejledning for iværksættere. Udgangspunktet er den enkelte iværksætters behov og situation, hvorfra samtalen handler om de relevante aspekter ved at starte egen virksomhed.

BusinessAalborg

Holder vækstlokomotivet kørende

Blandt BusinessAalborgs erhvervskonsulenter finder man Lone Borg, der også er business manager og som sådan har ansvaret for det team, der bl.a. står for iværksættervejledningerne.  Hun sætter ord på formålet med en afdeling som BusinessAalborg.

Det er vores mantra, at vi skal sikre, at det er nemt at starte og drive virksomhed, og for dens sags skyld skal vi også være med til, at virksomhederne kan skabe vækst i Aalborg og Nordjylland, for Aalborg er langt hen ad vejen også et lokomotiv regionalt set, fortæller Lone Borg.

Vi tager altid udgangspunkt i virksomhedens behov, så hvis virksomheden vil snakke om, hvordan man klogest kommer ind på det norske marked, hvem de kan få til at lave en prototype på et eller andet, eller hvem der på universitetet eller UCN kan hjælpe dem med at lave et specifikt projekt, så er det det, vi tager udgangspunkt i, fortsætter hun.

Vores succes er, at det går virksomhederne godt, og så er der selvfølgelig fuld fortrolighed omkring det, vi snakker med virksomheden om, så vi er en uvildig og fortrolig sparringspartner med en bred viden og et kæmpe netværk, som de kan trække på, siger Lone Borg.

Businessaalborg

Hele paletten efter behov

Iværksættere har mulighed for at booke gratis, individuel iværksættervejledning på BusinessAalborgs hjemmeside. Her kan man vælge mellem forskellige erhvervskonsulenter og finde den erhvervskonsulent, der sidder inde med den rette faglighed til at hjælpe én.

Således kan man alt efter behov vælge en erhvervskonsulent med råd til den gode forretningsplan eller idé, viden om drift af socialøkonomiske virksomheder, kendskab til spiludvikling og gamification, finansiering og kapitalfremskaffelse eller til markedsføring og personaleudvikling.

Erhvervskonsulenterne i BusinessAalborg inddrager i øvrigt på eget initiativ deres kolleger i vejledningen af den enkelte iværksætter, hvor de fornemmer, at det kommer denne til gavn.

Herinde gør vi ofte det, at vi teamer op omkring folk. Iværksætteren vælger én erhvervskonsulent, de gerne vil snakke med i starten. Så er det vores opgave at trække hinanden ind på samme måde, som vi trækker specialister, iværksættermiljøer, uddannelsesinstitutioner og etablerede virksomheder ind i forhold til den enkelte iværksætter, siger Lone Borg.

Danmark i front når det kommer til iværksætteri

Iværksætteri fylder meget i det danske samfund, når man sammenligner os med mange andre lande. Danmark er faktisk Europas 3. største iværksætternation, da iværksættere ifølge en analyse fra Eurostat udgør 11 % af alle aktive virksomheder i landet.  Det betyder, at 11% af alle aktive virksomheder i Danmark er under 3 år gamle.

Jeg tror, vi stadigvæk har lidt viking i os. Vi fighter rigtigt meget med tingene, er meget vedholdende og har ikke en særligt hierarkisk struktur. Der er lidt direktør i os alle samtidig med, at vi alle sammen også godt kan tåle at få olie på hænderne, og det, tror jeg, er en god kombination i forhold til at starte egen virksomhed, siger Lone Borg.

Adgangen til midler at starte op på har også noget at skulle have sagt. Ifølge Lone Borg er det blevet lettere at få finansieret sine idéer, end det har været tidligere, hvor man skulle kende nogen, der kender nogen. I dag er der større villighed til at investere, og den stærke iværksættervirksomhed har enorm høj markedsværdi.

Annonce

Lige nu og her oplever vi, at adgangen til kapital er blevet nemmere, men anderledes. Vi oplever, at de private business angels (private investorer, som tilfører kapital til opstart af virksomheder, red.) er blevet mere synlige. Hvis man kan pitche sig selv som værende en af dem med den gode idé og det gode team, kan det faktisk være forholdsvist nemt at finde nogle private investorer, slutter hun.

Businessaalborg

Hvis du selv står og mangler rådgivning eller sparring i forbindelse med opstart af en virksomhed, så kan du finde hjælp her

Relaterede artikler

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger - eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren? Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. […]

Anmeldelse: 6 stjerner til Erasmus Montanus på Aalborg Teater

Erasmus Montanus er et skuespil i 5 akter skrevet af Ludvig Holberg i 1725. Stykket er en komedie og fortæller om den unge Rasmus Berg, der har været i København […]

Bliv inspireret på den store job- og uddannelsesmesse på Flyvestation Aalborg

Du behøver hverken have en færdig plan for fremtiden eller drømme om at blive pilot for at deltage i job- og uddannelsesmessen Flyvende Fremtid. Er du på jagt efter dit […]

En skjult perle midt i Aalborg kan nu blive din!

Annonce

Midt i Nørregade, hvor Aalborg summer lige uden for døren, gemmer der sig en ejendom, man ikke lige glemmer igen. Her finder du en ejendom, der gemmer på sjæl, charme […]

APPETIZE Panelet #1: Hvad er du blevet klogere på det seneste år?

Mød vores faste panel der i hver udgivelse svarer på et aktuelt spørgsmål, som afspejler livet, kulturen og udviklingen i Nordjylland. Svarene er personlige, nogle gange overraskende og måske de […]

Nyeste artikler