Madglæde: Heldige kartofler

MADGLÆDE | ÆDEDOLKEN - ANDERS LANG

Kartoflen er ofte en udskældt fødevare. Det har resulteret i flere myter, men faktisk giver kartofler god mæthed for få kalorier og kan bidrage til en sund og klimavenlig kost. Derfor kan du godt lade kartofler – f.eks. kogte eller bagte – indgå i din kost, gerne flere gange om ugen.

Flottenheimer-kartoflen – opskriften er til 2 personer

Ingredienser:

2 bagekartofler
Ca. 100 g pulled pork
Gammel knas ost
Gammel knas creme
Creme fraiche
200 g bacon
Purløg

Sådan gør du

BAGEKARTOFLER
Grillen varmes op til ca. 200 grader. Kartoflerne pakkes ind i sølvpapir og lægges på grillen i ca. en time, afhængig af størrelsen på kartoflen.

PULLED PORK
Anvend gerne en rest pulled pork. Her er brugt ca. 50 g pr. kartoffel, men tilsæt efter behag.

DRESSING
Et par skefulde creme fraiche blandes med et par skefulde Gammel knas creme. Hertil tilsættes ca. en pakke stegt bacon i skiver eller tern og purløg. Smag til med peber.

Anretning:

Kartoflen skæres op og Gammel knas ost rives i bunden. Tilføj herefter en skefuld dressing, top med pulled pork og derefter mere dressing. Til slut lægges et par skiver bacon på. Drys med purløg.

Bagekartoffel med symfoni af løg – opskriften er til 2 personer

Ingredienser:

2 bagekartofler
1 løg
1 stort rødløg
1 skalotteløg
Purløg
Hvidløg
Smagsneutral olie
Ca. 2 dl eddike
Evt. peberkorn og laurbærblade
1 dl mel
Salt & peber

Sådan gør du

BAGEKARTOFLER
Grillen varmes op til ca. 200 grader. Kartoflerne pakkes ind i sølvpapir og lægges på grillen i ca. en time, afhængig af størrelsen på kartoflen.

SYLTEDE RØDLØG
2/3 af rødløget skæres i skiver og fyldes i et passende glas. Ca. to dl eddike koges op og hældes over løgene så de dækkes. Tilføj evt. peberkorn og laurbærblade for ekstra smag. Stil på køl i ca. en time brug. Kan med fordel laves på forhånd.

RISTEDE LØG
Et løg skæres i skiver og vendes i en blanding af mel og peber. Friteres på en pande med varm olie til de er godt brunede. Overskydende olie absorberes på et stykke køkkenrulle.

CONFITEREDE HVIDLØG
Den ønskede mængde hvidløg pilles og hældes i et glas der kan gå i ovnen. Hæld olie over så hvidløgene er dækket. Giv dem ca. halvanden time i ovnen på 150 grader. Omrør et par gange undervejs.

DRESSING
Det resterende rødløg og et skalotteløg hakkes fint og blandes med fire spsk. creme fraiche. Smages til med salt og peber.

Anretning:

Kartoflen skæres op og en håndfuld confiterede hvidløg lægges nederst. Herpå lægges et par spsk. dressing og toppes med syltede rødløg, ristede løg og purløg.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*