Du kender ham fra Vild med Dans, DR Ultras børneprogrammer og ikke mindst Den Store Bagedyst. Micki Cheng har på kort tid sneget sig ind i mediebilledet, men ambitionen stopper ikke ved laksko og forklæde. Kom med til en snak i øst og vest, nord og syd for fjorden, åbne vidder, højt til loftet og hvorfor man aldrig skal gå overfor rødt i Aalborg.
På 14. sal i et højhus med udsigt over Gudenåen og Randers bor 33-årige Micki Cheng med sin mand, Michael. Over en kop kaffe fortæller Micki, hvordan madens dufte og smage er en central del af hans erindringer fra barndommen i Aalborg. Maden blev forbundet med familiens korte hyggestunder, når faderens grillbar på Vesterbro var lukket.
– Jeg har ikke så mange minder med mine forældre fra min barndom. De minder, jeg har, er centreret omkring mad. Min mor havde sjældent tid til at lave hjemmelavet mad til os, så hun sagde: Godt, nu holder jeg fri fra grillbaren og så tager vi på jenneren (Jensens Bøfhus). Derfor er der et eller andet nostalgisk over whiskeysovs. De arbejdede virkelig hårdt for at tjene penge til det liv, de ønskede, vi skulle have. For nogle er mad bare brændsel til kroppen, men for mig er det associeret med hygge og samvær. Så er det ligegyldigt, om man tager på Burger King, fin restaurant eller bare er derhjemme.
Iblandt disse madminder nævner Micki også formiddagskøreturene til Blokhus strand, hvor smagen af en speciel softice med knuste bolcher bringer smil på læben, og de mange familiemiddage hos hans bedstemor, hvor op til 35 personer var stuvet sammen i hendes lejlighed på Blåkildevej.
– Så spiste vi i hold, fortæller Micki grinende. Han husker stunderne særligt godt, da de lange arbejdsdage på grillbaren ikke tillod meget tid i hverdagen med hans far og mor. Micki og søsteren hjalp derfor ofte til i grillbaren – både med at lange hotdogs over disken og levere mad. På trods af at være sat tidligt i arbejde husker han ikke tiden på grillbaren som noget negativt. Tværtimod hyggede han sig og fik dermed muligheden for at tilbringe højt skattet tid med sin far.
– Vi fik ingen penge for det, men det var lige meget. Min tjans var at være ham den lille søde dreng, som bankede på folks døre med deres take-away. Selvom far arbejdede fra kl. 10 om morgenen til kl. 10 om aftenen, hyggede vi os og havde nogle helt faste traditioner. I weekenden stod han altid tidligt op for at lave morgenmad til mig og min søster. Når jeg skulle til spejder, hentede han mig i skolen, og så lå der altid en fransk hotdog på bagsædet med ketchup og remulade.
Micki tror, at familiens høje arbejdsmoral har styrket ham og er til stor gavn i dag, hvor han elsker at arbejde og stile efter nye mål.
– Jeg er ikke religiøs og har danske værdier, men den asiatiske arbejdsmoral er iboende i mig. Jeg forsøger at udnytte alle de chancer, jeg får, og samtidig være ydmyg, venlig og taknemmelig, siger han og tilføjer grinende;
– Jeg har altid en drøm. Michael spørger mig tit: ’Hvornår har du egentlig opnået alt det du gerne vil?’ Det har jeg aldrig. Når jeg har opnået ét mål, så finder jeg et nyt!
Selvom den driftige Micki har haft medvind de seneste år, har livet ikke altid været let for familien Cheng.
En familietragedie trak tunge skyer ind over teenageårene
Flere aalborgensere husker nok tragedien, hvor en vietnamesisk grillbarindehaver dræbte en mand, som blev fundet brændt på Blokhus strand. Den vietnamesiske grillbarindehaver var Mickis far. Trusler mod Mickis og søsterens sikkerhed udgjorde muligvis incitamentet for, at den fredelige grillbarindehaver dræbte sin ekskones mand. Micki kigger lidt fjernt ud ad vinduet.
– Jeg tænker tit på, hvad nu, hvis min far ikke havde gjort, hvad han gjorde? Hvor ville jeg så have været i dag? Vi blev sendt væk fra skolen og ti minutter senere stod hans ekskones mand på skolen for at hente os. Sådan noget skal aldrig godtgøre, at man skal slå et menneske ihjel. Min far indrømmede det med det samme, og han tog det, som det var. Det gør det hele en lille smule nemmere at kapere.
På trods af den voldsomme hændelse og faderens fængselsdom mindes Micki sin far med kærlighed. Den svære situation lærte ham at fokusere på alt det gode i livet og ikke dvæle ved det negative.
– Det er sådan noget, man ikke taler om i asiatisk kultur, og det har været et tabu i lang tid. Selvfølgelig er det en meget trist historie, som jeg på ingen måde kan ændre. Men negativitet avler negativitet og jeg vælger ikke at dvæle ved det. Det er en historie nu, og så må jeg komme videre fra den.
Micki mistede sin far til cancer i 2015. Faren nåede lige at fejre fødselsdag med sine børn i Hong Kong, hvorefter han gik bort. - Jeg mindes ham tit, når jeg laver pandekager med sukker. Det fik vi altid på grillbaren. Det var de mest lousy pandekager, men de minder mig om ham.
Han fortæller, hvordan disse livserfaringer har styrket hans drivkraft.
– Jeg er typen, der altid kommer videre. Hvis du bare bliver ved med at bruge din fortid som undskyldning, kommer du ikke videre. Du kan altid bruge det, der rammer dig aktivt og vælge at bruge det positivt. Hvis man bliver fastlåst i fortiden, kommer du aldrig til at leve dit liv i fremtiden og nutiden.
Micki har en helt særlig teknik til ikke at dvæle ved det, han ikke kan ændre på;
– Jeg har en kæmpestor kasse, der hedder pytkassen. Det lyder utroligt simpelt at kunne putte ting i den kasse, men det er hårdt. Nogle gange kan jeg godt tage ting op af kassen og tænke – det er er træls, kan jeg gøre noget ved det? Det kan jeg ikke.
Tilbage i Aalleren går snakken
Selvom Micki flyttede fra Aalborg som 10-årig, kommer han stadig i byen, Det er mest for at besøge familie, men ofte skal han og Michael også ud at smage på byen, for som Micki siger: ’Når vi hygger, så spiser vi!’ Her anbefaler han især Pho Saigon ved Karolinelund, som han nævner, er på grænsen til at være ”mor-godt”. Og for dem, som er i tvivl, er ”mor-godt” rigtig godt! Derfor er Micki også altid forbi sin mor, når han er i Aalborg – og det første hun siger, er da også altid: ”Du har taget på! Er du sulten? Hvad skal vi lave at spise!”
Der er nogle helt specielle steder i byen, han altid skal besøge. Det gælder især Mekong Market i Nørregade, hvor Micki altid medbringer en stor flamingokasse, han kan fylde op til randen. Efter at have handlet stort ind sidste gang, spurgte han kækt, om han måtte få rabat, men fik kontant besked; ”Du har penge til ikke at få rabat! Hils din mor!”. Micki griner og forklarer, at når man er på fjernsyn i Vietnam, så er det lig med at have mange penge. Den parallel kan dog ikke trækkes til det danske mediebillede, hvor en freelance-TV-vært hos DR ikke ligefrem får stakaterne til at rulle ind, men det kan være svært at forklare til en asiat, siger Micki grinende. En anden ting, han er yderst omhyggelig med i Aalborg er, hvad han fortæller sin mor.
– Jeg fortalte først min mor, at jeg skulle være med i Vild med Dans, da programmet var skudt i gang.
Hemmeligheder holdes nemlig ikke hemmelige særlig længe, når hans stolte mor beretter om sin populære søn. Sladderen løber derefter som en steppebrand gennem det asiatiske samfund i Aalborg og en fjer kan hurtigt blive til ti høns. Micki fortæller grinende om en episode fra barndommen, hvor han og søsteren efter skoletid på Sct. Mariæ Skole skulle krydse Vesterbro for at hjælpe til i grillbaren. Her kom de så til at gå ”en smule” overfor rødt, hvilket blev opdaget af den vietnamesiske syerske på tværs af gaden, som straks reagerede ved at ringe til Mickis mor og sladre – og så var der lagt i kakkelovnen! Micki fortæller med glimt i øjet, at han derfor liiige skal tænke sig om en ekstra gang, når han er i Aalborg, for der kan hurtigt blive sladret løs.
Udover Mekong Market er der en særlig ting, der ifølge Micki er helt unikt for Aalborg, nemlig brunsviger med flødeskum, som han nævner ikke kan fås andre steder i landet.
Faktisk vil han gøre det til en personlig mission at være ambassadør for den nordjyske version af brunsvigeren med flødeskummet! Og kage er jo også blevet en vigtig del af Mickis liv.
Fakta
Navn Micki Cheng
Alder 33 år
Opvokset Aalborg / Esbjerg
Bopæl Randers
Civilstatus Gift med Michael
Karriere Micki er uddannet erhvervsøkonom, men han har primært arbejdet med kommunikation som både autodidakt grafiker og journalist i Tulips marketingsafdeling. Han fik sit tv-gennembrud i Den store Bagedyst i 2015, hvorefter har siden har arbejdet som medvært på DR Ultra, deltaget i en masse realityprogrammer, er kogebogsforfatter til snart to bøger og har over 75.000 følgere på Instagram.
Livret Selvom Micki både elsker gourmet og Jensens Bøfhus er der intet der slår familiens mad.
Chokoladetemperering, kvitteringer og kage
Micki mener, at det var hans positive indstilling, der var årsag til, han kom med i Den Store Bagedyst og siger, at der var mange, som havde lavet meget flottere kager end ham. I konkurrencen befandt han sig ofte på udebane i bageteltet og beskriver det som angstprovokerende og sygt hårdt, særligt da dysten handlede om at temperere chokolade. Men hans gåpåmod kom ham igen til gavn, da han til sin egen overraskelse vandt mesterbagerforklædet i chokoladedysten.
– Det kom helt bag på mig, da jeg aldrig før havde tempereret chokolade!
Han scorede sig da også en flot andenplads i finalen og efterfølgende en førsteplads i Den Store Julebagedyst, hvor han deltog med sin niece Naya.
En fange på fortet kan ikke købe sin mor et hus
Efterfølgende var Micki på tilfældig vis heldig at blive freelance TV-vært på DR.
– Jeg skulle egentlig bare aflevere nogle kvitteringer efter Den Store Bagedyst og medbragte selvfølgelig lidt kage.
Han fortæller, at chefen stak hovedet ud fra sit kontor og tilbød ham jobbet som gæstedommer og senere medvært på flere af DR Ultras børneprogrammer, blandt andet Ultras Sorte Kageshow, hvor børn konkurrerer om at bage den flotteste og lækreste kage i mørke. Micki er utrolig ydmyg over de muligheder, der åbnede sig efter hans deltagelse i Den Store Bagedyst. Blandt andet har han været med i et hav af programmer, som Fangerne på Fortet og Vild Med Dans.
– Tænk sig al det, jeg får lov til at opleve. Jeg er så privilegeret og heldig, at jeg i dag kan vælge til og fra. Hvis det ikke havde været for bagedysten, havde jeg ikke haft de muligheder.
Selvom Micki arbejdede freelance for DR, beholdt han fortsat sin stilling som kommunikationsmedarbejder hos Tulip og fortæller grinende, at jobbet ikke var SÅ indbringende, som hans mors asiatiske veninde mente, da hun forundret påpegede, at det var mærkeligt, at han ikke havde købt sin mor et hus endnu!
Parallelt med tv-karrieren har Micki gang i mange andre projekter. Han er i gang med bog nummer to, som udkommer til efteråret. Det er en bagebog, der er målrettet børn og børnefamilier med de gode klassiske opskrifter.
– Alt fra bradepandekager, skoleskærekager, pølsehorn og brunsviger. Kager, som børn gerne gider at lave, uden alt for mange trin og som ikke tager alt for lang tid.
Derudover er han ambassadør for Coops madprogram for børn og unge, ’Go Cook’. En stor del af aktiviteterne er målrettet madkundskab i grundskolen og missionen er, at de vil skabe den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre! Skolerne modtager en smagekasse med opskrifter og videomateriale. Derudover deltager alle sko- ler i konkurrencen om at vinde en dag med Micki og hans kompagnon Gorm Wisweh, hvor de laver en restaurant i skolekøkkenet. Nogle børn laver forret, nogle laver hovedret og andre laver dessert. De knokler hele dagen for at kunne invitere deres forældre til mad til et brag af en servering om aftenen.
Det er lidt tilfældigt, at Micki er kommet til at lave mere og mere arbejde, der er målrettet børn og unge. Men han elsker det og er meget taknemmelig for de chancer, han har fået.
– Det er virkelig givende. Jeg vil ikke have noget imod, hvis børn var en del af det, jeg laver i fremtiden.
Drømmer om at viske tavlen ren
Micki drømmer om at afprøve rollen som tv-vært. Han mener ikke, at tiden er helt moden til Go ́morgen eller Go ́aften Danmark – men måske på sigt. Han tror på, at han har evnen til at sætte sig ind i andre mennesker og siger;
– Man skal kunne stille de mennesker, man er sammen med, i det allerbedste lys. Du er et redskab til at få dem til at være den bedste udgave af sig selv.
Indtil den store værtsrolle kommer, så nyder Micki bare her og nu;
– Jeg er så glad, stolt og ydmyg over alt det, jeg har lært, og jeg griber hver dags muligheder.
