MOGENS FRA FJERNSYNET: Jeg er meget nysgerrig!

Han har aldrig lært at lave fjernsyn, men han har gjort det med succes i 31 år. TV2/Nords Mogens Jørgensen vader ind i dit hjem og dit fjernsyn uden at spørge om lov, men fordi hans nysgerrighed er ægte og hans smil uforbeholdent, har han aldrig fået en dør i hovedet. Vi har fået lov til at komme med Mogens på arbejde. Mød en mand, der elsker sit job!

Han er gerne i bevægelse. Selv når han sidder stille er der en sitrende energi, som venter på at blive sluppet fri:

– Når jeg har haft to fridage, vil jeg gerne af sted igen. Jeg bliver rastløs og savner det kollegiale!

Mød Mogens Jørgensen. Manden som altid liiige skal snakke med dig, din nabo, din kone, din kollega eller én af de knap 600.000 andre nordjyder, som den lille mand med mikrofonen altid har været nysgerrig efter af møde. Gerne med indgangsreplikken: „Jæ ska li ́e snak me dig!”

Mogens Jørgensen har snakket med rigtig mange nordjyder og er, uden sammenligning, TV2/Nords mest kendte medarbejder. Nu fejrer stationen 30 års jubilæum og 62-årige Mogens har været med hele vejen. Faktisk har han nu tilbragt halvdelen af sit liv med at lave nordjysk fjernsyn:

– Jeg går efter at møde folk, der hvor de er. Respektere dem og fortælle deres historie så ærligt, som muligt, siger han.

At Mogens kom på tv var ikke noget, der lå i kortene. Han voksende op med fire storesøstre, var klassens spradebasse og ivrig fodboldspiller. Det sidste udviklede han i en grad, så han en årrække spillede som professionel, blandt andet i AaB. Det blev vejen ind til sportsjournalistikken og ansættelsen på TV2Nord i 1988. Regionalstationen gik i luften 1.april 1989:

– Til jobsamtalen sagde jeg, at jeg ville lave sport, som ingen andre laver. Jeg vidste jo, at et lokalopgør sagtens kan samle 800 mennesker og føre en masse god snak og historier med sig, fortæller Mogens.

Sådan blev det og siden har han fulgt sin egen opskrift og har dækket bittesmå begivenheder med samme entusiasme, som et opgør i Superligaen.

– Jeg kan godt lide at snuse lidt rundt, mens fotografen gør klar og finder jeg en bedre historie, end den jeg kom for at lave, så sadler jeg om, fortæller Mogens.

Flere gange har han modtaget priser for sin evne til at være nærværende og tilstede, når han snakker med folk. Mogens laver nemlig ikke interviews, han snakker med folk:

– Folk skal føle sig godt tilpas.
 Jeg siger til fotograferne, jeg har
 med, at vi skal være godt selskab og heldigvis siger de, at jeg spreder god stemning, fortæller Mogens.

– Folk kender præmissen, når jeg kommer ud. Jeg er der ikke for at spørge, om de laver sort arbejde. Så spørger jeg i hvert fald på en sjov måde, tilføjer Mogens med et smil.

Showman

Smilet, de gæve spørgsmål og hans frygtløse tilgang til mediet har været hans varemærke. Oftest som en fordel, men indimellem har Mogens også mærket, at det har spændt ben:

– Jeg kom engang på arbejde lige efter en sommerferie og var iført shorts. Jeg var den eneste programmedarbejder på job, og derfor blev jeg sendt ud til en historie, som viste sig at være meget alvorlig. Der kunne jeg godt mærke, at de mennesker, som jeg skulle snakke med, undrede sig over, at det var mig, der kom, men jeg kunne naturligvis aldrig drømme om, at komme med samme attitude, som når jeg ellers laver fjernsyn, understreger Mogens.

Han har en privat, alvorlig side, og er ikke nødvendigvis den, der rejser sig og underholder ved private fester:

– Folk kan godt have en tendens til at tro, at jeg er sådan en, der altid laver et show, men det er jeg slet ikke, forklarer Mogens.

Til gengæld er han et nysgerrigt menneske. Privat og professionelt:

– Jeg elsker at køre på de små veje i Nordjylland, og når vi er ude på optagelse, forsøger vi altid at køre ad nye veje. Jeg gør det samme, når jeg kører alene, og hvis der er noget, der fanger min opmærksomhed, så stopper jeg og tager et billede, for måske er der en god historie i det.

Mogens er kendt for sin uhøjtidelige tilgang til mennesker og medier. Han er ikke den, der først går ind og hilser på folk og derefter ringer på, for at sige „Goddag” en gang til, mens kameraet ruller:

– Det første møde er det bedste! Jeg vil selv overraskes, så kameraet er tændt, når vi kommer. Det mærkes i programmerne, at det er ægte, mener han.

I årevis har Mogens aflagt hundredvis af uanmeldte besøg hos intetanende nordjyder, mens kameraet kørte:

– „I kunne da have ringet først”, siger folk indimellem, men så siger jeg:„Det gik da godt nok” og så nikker de, for det gjorde det jo, resonerer Mogens med et smil.

Selv bor han på Klostermarken i Aalborg med sin kone Merethe og sønnen Marius, der går i 3.g. på Hasseris Gymnasium, Dat- teren Mathilde læser antropologi i Aarhus, hvor hun også bor.

I indkørslen holder Nordjyllands mest kendte bil „Boblen” som Mogens altid kører rundt i. At folk genkender ham og sågar kan finde på at ringe på, for at få et foto, tager han med et smil:

– Jeg har selv bedt om det, når bilen står udenfor. Jeg kan ikke lave fjernsyn som jeg gør, hvis jeg ikke selv kan tage mosten, mener han.

Suset

Ambitionen er, og har altid været, at lave fjernsyn om helt almindelige menneskers liv. I årevis rendte han rundt med en mikrofon, der nærmest fyldte mere end ham selv i billedet. I dag er det mobiltelefonen, der er hans nærmeste følgesvend, for Mogens har taget teknologien til sig og laver video på telefonen. Han synes, at det er fantastisk sjovt, men erkender, at han var skeptisk:

– Jeg blev spurgt, om jeg ville prøve at lave video alene, og jeg sagde:„Jeg er 62 år. Er det virkelig mig, der skal det?” Det var det så, og man skal jo også tage JA-hatten på., selvom jeg må indrømme, at jeg var bekymret for, om jeg kunne gøre det godt nok, erkender Mogens.

Siden er han kommet til at elske det, for nu kan han tage på stadion en fredag aften, som den aften hvor APPETIZE var med, og lave interviews med trænere og spillere, selvom TV2/Nord ikke har en sen udsendelse, hvor det kan sendes. I stedet kan han lægge sine interviews ud på Facebook siden, Mogens på Mission, hvor 16.000 følger ham:

– Det er vildt, at så mange ser med! Det største som fodboldspiller var at løbe ind på stadion og det kribler stadig i mine fød- der, når jeg står der, men i kraft af mit job, har jeg fået lov at være på stadion, selvom jeg holdt op med at spille fodbold. Aalborg Stadion er, for mig, det største! Det er også sjovt, når tilskuerne råber: ”Har du støvlerne med, Mogens?„

Mogens smiler lidt. At han elsker at være der, og fortælle om det, er tydeligt.

De siger de andre om Mogens

Konen, datteren, sønnen, direktøren, kollegaen, TV-Fotografen, praktikanten, nærmeste chef og kollegaen gennem alle årene