Når man står i Bispensgade i Aalborg og kigger op ad bygning 7a, er det ikke til at tro, at der et par etager oppe gemmer sig en hel skole. Faktisk må jeg lige dobbelttjekke adressen for at være sikker på, at jeg er det rigtige sted. Men den er god nok. I toppen af bygningen ligger nemlig SIND skolerne. Et sted fyldt med drivkraft, faglighed og omsorg
SIND skolerne er en samling af flere forskellige tilbud til psykisk sårbare voksne, hvor fællesnævneren er støtte, motivation og hjælp til recovery – et ord, der i psykiatriens regi bruges om det at komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom. Tilbuddene tæller bl.a. en daghøjskole, en Lille Skole for Voksne, en specialhøjskole samt underafdelinger med særskilte fokuspunkter.
Forstander Knud Birk Pedersen, der i daglig tale kaldes Birk, tager imod mig og viser mig ned til sit kontor. Vejen dertil går gennem adskillige lange gange, små rum og en hyggelig kantine. Atmosfæren er afslappet og meget ulig den hektiske stemning, der kan være på større uddannelsesinstitutioner. En sofagruppe i et hjørne, et lille the-køkken til brug for alle og dæmpet småsnak rundt omkring.
Tilbuddet Lille Skole for Voksne svarer egentlig til en aftenskole, fortæller Birk, men med det særlige tiltag, der kaldes hensyntagende undervisning.
– Den type undervisning tager hensyn til, at man har et handicap. Psykisk sårbare er sjældent socialt stærke, og ofte vil de gerne beskyttes lidt. Det kan man så gøre i forhold til lovgivning således, at vi aldrig har hold med mere end syv elever på Lille Skolen. Et kendetegn er, at folk kommer der, fordi de selv vælger det til, og de er selv med til at betale for at gå der.
Daghøjskolen er anderledes indrettet, for den samarbejder med jobcentrene og fungerer derfor som et trin i at komme fra kontanthjælp og ud i uddannelse eller arbejde.
– Folk er visiterede hertil fra jobcentrene, og derfor skal vi melde tilbage om, hvorvidt der er progression i tingene. Er de motiverede, passer de deres ting, kan vi få dem ud i praktikker osv.
Nogle elever bruger SIND skolen til at rejse sig efter indlæggelser for psykisk sygdom. Noget, der kan være en stor belastning for både selvværdet og selvtilliden.
– Man knipser ikke bare selvtillid og selvværd frem igen efter at have været indlagt. Det skal bygges på i lag, og det mener vi, at vi er ret gode til herinde. Eller rettere sagt, vi vil gerne give mulighed for, at folk kan bygge sig selv op. Vi er en recovery-orienteret skole, og det bygger på empowerment; altså, du har ansvaret for, at du har et godt liv. Noget meget vigtigt hernede er også, at man danner relationer, indgår i fællesskaber og samtidig arbejder med noget, man har interesse i, og som føles meningsfyldt.
På SIND skolerne er man en del af en indsats kaldet ABC Mental Sundhed. Begrebet, der egentlig kommer fra et australsk tiltag om sundhedsfremme, kan oversættes til Act, Belong, Commit og fungerer i flere kommuner og instanser som en ny ramme for, hvordan mental sundhed kan opfattes – og skabes.
– Hvis man gør noget aktivt, gør noget sammen med andre og gør noget meningsfyldt, har man egentlig fundamentet for et ret godt liv. Det er vores udgangspunkt for, hvordan vi møder folk.
Vi er på, og vi er pressede
For 50 år siden var psykiatrien en anden, og det var samfundet også. I dag er der til stadighed flere nuancer i spil, når det gælder psykiatriske diagnoser, og ting som stress, ADHD, angst, depression og sorg er blevet integrerede i diagnostikken.
– Hos os kommer der folk, der er udredte og har en diagnose. Det er lige fra de to tunge, Bipolar og Skizofreni, til de nyere diagnoser, der måske ikke kræver indlæggelse, men som alligevel betyder, at der er mistrivsel i livet, og mange ender med at glide ud af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Det er en opadgående kurve med dem. I en af de sidste nye undersøgelser har 24% af de adspurgte piger givet udtryk for, at de mistrives i livet.
Ifølge Birk ligger noget af årsagen i, at samfundet i dag er stærkt individorienteret. Både i forhold til det pres mange unge lægger på sig selv, når de skal præstere i både skole og privatliv, men også i forhold til de sociale medier. Den konstante væren på.
– Du skal nærmest i døgndrift kunne svare på f.eks. dine Facebook-beskeder, og det tror jeg egentlig, at rigtig mange har det svært med. Så er der også en anden ting, som jeg tror, spiller ind, og det er, at der er sket noget med den psykiske robusthed. Nu er jeg jo en halvgammel mand – nogle mener, jeg er meget gammel – og vi har jo diagnoser til ting i dag, som vi ikke havde, da jeg var ung. Dengang var der måske en større anerkendelse af, at det her med at have perioder, hvor man går og er lidt mismodig, det er også en del af livet. At man godt kunne være melankolsk i en periode, hvor det i dag hurtigt bliver til en depression. Hvis nogle gik rundt og havde depressioner, så blev det håndteret anderledes, for det var ikke nær så kendt – ja, jeg havde sikkert også selv fået sat nogle bogstaver på mig, hvis de havde haft dem dengang. Man skal ikke mistrives ret meget i skolen i dag, før der kommer en psykolog ind over.
Han fortæller, hvordan problematikken i det øgede fokus på diagnoser for ham ligger i de ting, der kan følge med. Hvordan undersøgelser har påvist, at børn, der bliver taget ud af skolen og bliver tjekket for diverse ting, fordi de måske har problemer med koncentrationen, oplever det som værende meget stigmatiserende i situationen, og han nævner, hvordan det senere hen kan udvikle sig til at blive selvstigmatiserende.
– Det kan hurtigt blive en del af ens identitet, og det kan hurtigt blive dét, man er. Lige nu diskuterer man meget, om man skal bevare det, der bliver skrevet i ens papirer. Hvis man f.eks. lider af angst, så vil man kunne blive ved med at gå tilbage til det i papirerne resten af livet. Jeg synes, det er urimeligt, at hvis du f.eks. får en skizofreni-diagnose, som kommer til udtryk tre gange i dit liv, så er der måske 38 år, hvor du ikke fejler noget, men du vil blive ved med at gå med rygmærket.
På SIND skolen er alle psykisk sårbare, siger Birk. Forskellen ligger i, hvordan det håndteres.
– Hvis man er god til at håndtere sin egen sårbarhed, kommer man som regel godt gennem livet. Jeg er selv ret god til det, for jeg har jo også perioder, der er tunge at komme igennem. F.eks. synes jeg efteråret er en forfærdelig tid, for alt er så mørkt, markerne er pløjede osv., så der tager jeg gerne ned sydpå i solen, for det giver mig energi. Bl.a. derfor holder jeg min ferie om vinteren.
En omfattende genopbygning
Vi har talt om de personlige konsekvenser, der kan følge tiden efter en indlæggelse i psykiatrien. Vi har talt om motivation og selvværd, der skal bygges op igen. Men ofte følger der også praktiske konsekvenser. Mange mister bopæl og skal have støtte til at komme i gang igen.
– Måske har du, inden du blev indlagt, ikke sovet i en måned og gået rastløs rundt i din lejlighed og lavet uro, været paranoid osv. Det kan være, der er nogle naboer, der reagerer på det, og du mister din lejlighed. Så derfor skal man tit også re-etableres.
Birk fortæller, hvordan SIND ligger som sidste del i vejen fra indlæggelse og til job eller uddannelse. Regionerne har ansvaret, når selve indlæggelsen står på. Herefter overgår det til socialpsykiatrien, og dermed kommunen, og når processen med at genopbygge selvværd, selvtillid og drive skal i gang, tilbyder SIND Skolerne sig med deres recovery-orienterede tilgang.
– Vi er hverken en del af regionerne eller kommunen. Vi er den sidste del, hvor borgerne kommer selv og melder sig, fordi de har brug noget meningsfyldt i livet. Tit bliver vi også anbefalet af socialpsykiatrien. Ellers er der mange sindslidende og psykisk sårbare, som vælger at isolere sig, og det gør jo kun tingene værre. Hvis man bare skal sidde derhjemme og høre på Trump, så bliver det jo ganske forfærdeligt, hvad man får ind i hovedet.
Det står tydeligt frem i, hvad Birk har sagt, at det at komme sig oven på en psykiatrisk indlæggelse ikke bare er noget, man gør på et par dage. Det kræver tid og støtte. En af skolens udfordringer lige nu består i det førstnævnte. Tiden. Den er der nemlig ikke nok af.
– På Daghøjskolen har vi 13 uger til at få folk re-etablerede. Det vil sige 13 uger fra man udskrives efter en indlæggelse, og til at de skal ud i en praktik. Det er altså en meget kort afstand mellem de to ting. Desværre kom Koch-udvalget (ekspertgruppe nedsat af tidligere sundhedsminister Carsten Koch.red) med, at den virksomhedsrettede praktik er det, der virker bedst på gruppen af ledige. Det er vi jo sådan set ikke uenige i, for det virker rigtig godt for velfungerende unge mennesker. Men de sidste 20-25% af gruppen af unge mennesker, der går ledige i Aalborg, de har væsentlige andre problemer end bare ledighed, og der virker det altså ikke med sanktionspolitik. Det her med at man går ind og trækker i deres kontanthjælp, udskriver dem fra skolen og sender dem hjem eller videre i et nyt projekt, det skaber bare en negativ spiral. Det forsøger vi at debatskabe i øjeblikket.
Det ideelle vil for Birk og skolen være, at der er plads og tid for hver enkelt til at tage det i eget tempo gennemsnittet vil ligge på omkring 6 mdr. til 1 år. Igen nævner Birk problemet med at tro, at sanktionering er løsningen.
– Jeg ved fra mig selv, at hvis ikke jeg er motiveret, så er jeg fandeme en træls stodder at have med at gøre. Jeg kan godt disciplinere mig i forhold til pligtarbejde, for der skal jo smør på brødet, men hvis ikke man er motiveret for ting, så duer det ikke. Jeg tror på, at folk udvikler sig, fordi de har mulighed for at vælge noget meningsfyldt. Tænk bare på, hvor positivt mange omtaler deres højskoletid – selv mange, mange år efter.
Muligheder, tryghed og social værdi
Én ting er Daghøjskolen. Noget andet er Lille Skolen for Voksne, som tilbyder over 70 forskellige kurser. Det kan være alt fra spansk, filosofi eller yoga og til mavedans, keramik eller musisk sammenspil. Her foregår al undervisning stort set altid i 3-timers moduler, og for mange, der har været tilknyttet et hold i flere år, er der stor værdi i den sociale tryghed og forudsigelighed, og der bliver lavet både bageordninger og kaffeklubber kursisterne imellem.
Så er der Klub OnSide. Et tilbud, der fungerer som et trygt mødested for psykisk sårbare unge op til 30 år. Her tilbydes bl.a. lektiehjælp, motion, rådgivning af forskellig art, kulturaktiviteter – og sofa.
– Vi siger det lidt for sjov. Men her kan man altså gå til sofa! Når du går på aftenskole og daghøjskole, så kan man ikke gå til sofa, og man kan ikke gå til rygning. Der er nogle, der kommer og meget gerne vil sidde i rygerummet – som vi nu har nedlagt – og der har også været nogle, der gerne vil sidde i sofaen, og som har haft svært ved at komme derfra og ind og følge undervisningen. Så når man går på dag- eller aftenskolen, så er man tilmeldt et fag for at komme her. Men når man går i Klub OnSide, så kan man godt gå til sofa og komme for at sludre med andre, spille brætspil osv. Nogle kombinerer det også med aftenskolen.
Forståelsen – og manglen på den
– Den største udfordring lige nu er den manglende politiske forståelse for psykisk sårbare og sindslidende. Forståelse for at psykisk sygdom har et andet forløb og en anden vinkling end somatisk sygdom. Har du brækket et ben, er vi ikke i tvivl om, at det tager noget tid, og på et tidspunkt er det rimeligt tydeligt at se, at nu er det ben ved at være helet op, og nu kan du gøre det, du kunne tidligere. Men den psykiske del er der ikke den samme forståelse for – og heller ikke for at det skal tage den tid, det tager at rejse sig igen. Når du er inde og have fat i jeg‘et, så er det svært. Det er meget tabuiseret, og mange har ikke lyst til at snakke om det.
En anden udfordring ligger i, at en ordning, hvor folk med førtidspension også kunne bruge daghøjskolen, for nylig er blevet sparet væk af Aalborg Kommune. Birk fortæller, at en af de opståede problematikker er, at det har medført en omstrukturering af noget, der for nogle har betydet rigtig meget i hverdagen.
– Vi ved med sikkerhed, at der er to indlæggelser – den ene på en lukket afdeling – som følge af, at frit optag er fjernet. Det, de havde, er væltet. Det fundament, deres liv fungerede på, er væk. Altså, vi betyder mange forskellige ting for folk. For nogen er vi den der tryghed, som folk måske ellers har i deres familie, så når den lige pludselig forsvinder, bliver de fuldstændigt paniske.
Mange vil sige, at SIND skolerne er et meget vigtigt fundament i deres liv.
Birk slutter med at sige, at trods de problematikker og udfordringer, der lige nu er i spil, så er Aalborg Kommune folkeoplysningsmæssigt en af de bedste kommuner i landet.
– Jeg tror, Aalborg Kommune synes, det er sundt at have borgere, der er tilfredse, og at det er en mere tilfreds borger, der vælger at gå til yoga, for der har de et eget valg og gør noget aktivt og meningsfyldt sammen med andre. Jeg håber, de tænker, at jo bedre vilkår de gennem folkeoplysningen tilbyder marginaliserede grupper, som f.eks. psykisk sårbare mennesker og førtidspensionister, jo mere robuste og tilfredse borgere får de.
Det er den bedste investering i forebyggelse, der findes. Og en investeret krone i folkeoplysningen til gruppen af psykisk sårbare og sindslidende, kommer mangefold tilbage.
En elevs perspektiv
Mariann er 29 år gammel og har gået på SIND i næsten 3 år, fordelt over to forløb. Sideløbende tager hun en HF og vil gerne læse til radiograf, når hun er færdig.
– Det har været på grund af SIND, at jeg har kastet mig ud i at tage en HF. Det giver noget ro at gå her i forhold til, at man godt kan møde op og have en dårlig dag uden at folk spørger om hvorfor. Der er plads til alle, uanset om man har en fysisk eller psykisk lidelse, og der er ikke noget pres om, at du f.eks. skal sidde på din plads, hvis du har behov for at bevæge dig rundt omkring.
Mariann nævner det at være i øjenhøjde som et vigtigt aktiv på SIND.
– Det giver rigtig meget til miljøet, at der er den store forståelse for folks problemer. Der er ikke den autoritetsfølelse mellem mennesker, som der ellers kan være på andre skoler eller projekter, kommunen kan sende en ud på. Man er ikke bare et nummer i rækken.
Mangfoldigheden blandt eleverne er stor. Der er unge og ældre, samt en stor spredning i hvilke årsager, der er til, at de hver især er på skolen. Mariann ser diversiteten som endnu et plus.
– Det er ikke et problem. Det kan give noget andet til én, end at man kun sidder med jævnaldrende og folk fra samme generation, så det er rart.
At SIND Skolerne er en vigtig del af mange menneskers liv, vil enhver kunne mærke, hvis de tog en tur rundt i skolens lokaler og gange. Her er plads, i mere end én forstand, og Birks ord om empowerment gennemsyrer hele skolens atmosfære. Her er mennesket i fokus med alt, hvad det er – og med alt, hvad det har potentiale til at blive.
