Legesygt stjerneskud

tekst Christina Svendsen | Foto Henrik Sandberg

Aalborg Teater åbner denne sæson med en af verdens største kærlighedshistorier, nemlig Shakespeare’s Romeo & Julie. Det er en stærk forestilling, der har tryllebundet publikum i århundreder. Rollen som Julie kræver en skuespiller, der både kan være stærk og sårbar på samme tid. Teateret har fundet det perfekte match hos Nanna Skaarup Voss

Der er nogle mennesker, der har en energi, der gør, at man straks stoler på dem. En af dem er Nanna Skaarup Voss. Hun har noget umiskendeligt skandinavisk over sit udseende, og virker oprigtigt nysgerrig i verden omkring hende. I Petra Von Kants Bitre Tårer spillede hun en tjekket og sadistisk modedesigner, der langsomt falder fra hinanden. Det er meget langt fra hendes personlighed i virkeligheden, hvor hun allermest bare virker boblende glad. Hun er dybt seriøs omkring hendes fag, men det virker også til, at hun går til livet med en mission om at lege.

Nanna blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole København i 2015. I 2016 startede hun hos Aalborg Teater, hvor hun blandt andet har spillet hovedrollen i Petra Von Kants Bitre Tårer og fik en Talentpris til Årets Reumert 2017 for hendes rolle i Drengen der ville være vægtløs. De prestigefyldte Talentpriser gives til unge professionelle talenter inden for skuespil, instruktion, scenedesign, dramatik, opera eller anden sang i teatersammenhæng samt dans, ballet og performance. Nanna var i øvrigt ikke den eneste skuespiller fra Aalborg Teater, der modtog en Talentpris i år. Det gjorde Niels Anders Manley nemlig også.

– Det er jo et dejligt skulderklap, fortæller Nanna glad.

Opvokset midt i byen

APPETIZE møder Nanna på en café i København, hvor hun holder sommerferie fra teateret. Der er dog ikke helt sommerferie for hende endnu, for tiden bliver brugt på optagelse af kortfilm og nogle andre optagelser, som hun ikke må afsløre noget om endnu.

Nanna er født og opvokset i det indre København, nærmere bestemt i det klassiske Nyboder-kvarter. Dog ikke i et af de velkendte gule Nyboder-huse. Hendes forældre har begge arbejdet på dagbladet Børsen, men har hver især også en kreativ åre. Faren har et deltidsarbejde som organist og hendes mor har tidligere lavet kostumer til et amatørteater i Herlev. Nanna blev også hurtigt kastet ud i det kreative liv. Faren lavede musik til Skovlunde Kirkespil, hvor hun først kom med som lilleput og med tiden fik større roller.

København er jo en pulserende storby, i hvert fald efter danske standarder, men Nanna fortæller, at det ikke altid føltes sådan for hende;

– Nyboder, fra Kongens Have til Østerport, hvor jeg er vokset op, er nærmest en provinsby, fordi der er så stille, griner hun. Nyboderhusene har tilhørt flådens folk, siden det blev bygget i 1631. Det gælder stort stadig i dag, så mange af Nannas klassekammerater fra folkeskolen, var børn af militærfolk.

Turde ikke at sige det højt

Hun har altid haft støtte til at gå efter en kreativ karriere hjemmefra.

– Mine forældre har altid været supercool med det. Jeg har spillet teater siden, jeg var lille, men jeg har aldrig turde at sige det højt, at jeg gerne ville være skuespiller. Jeg ved ikke, hvorfor det var farligt, for jeg har aldrig været i tvivl. Da jeg gik i 1. HF, sagde jeg til min mor, at jeg måske skulle tage et håndværkerfag. Jeg havde en romantisk forestilling om at blive bogbinder. Men det kan man ikke rigtig mere, for nu er det jo mest maskiner, der klarer det arbejde. Min mor svarede, at hun da troede, jeg skulle være skuespiller. Så det var lidt omvendt, griner Nanna.

Hun blev yderligere motiveret af, at hendes farmor, der også er organist, sagde til hende, at det var vigtigt at vælge det man ville, så man kunne blive rigtig dygtig til én ting.

– Det var meget fint sagt, men også lidt kedeligt, på en eller anden måde. Det har i hvert fald gjort, at jeg besluttede at gå all in.

Nanna kan godt gå med til, at teater også er en slags håndværk, men mener, at det alligevel er for intuitivt og abstrakt til at kunne gå under den kategori.

Glad for byens lyde

Byens larm er blevet en del af Nannas vante lydtæppe;

– Selvom der var stille i Nyboder, så er jeg jo også vant til at høre ambulancer og biler fra St. Kongensgade som barn. Derfor kan jeg godt mærke, at hvis jeg besøger mine bedsteforældre på Ærø, hvor der jo er helt stille, så kan jeg godt blive lidt bekymret, griner hun.

Byens larm har hun heldigvis også fundet udenfor hendes nye lejlighed ved Kennedys Plads i Aalborg, så alt er godt.

– Det er trygt at høre nogle fulde mennesker nede på gaden, griner hun. Hun er hurtigt blevet glad for at bo i Aalborg;

– Ja, er du sindssyg! Jeg synes, den er så hyggelig og smuk med de gamle bygninger. Jeg kan godt lide konstruktionen af midtbyen, der virker større end den egentlig er. Der er ikke så meget pis med Aal- borg, og det kan jeg godt lide. En af grundene til, at jeg flyttede til Aalborg var, at jeg havde boet i København hele mit liv. Jeg trængte til at få nogle nye input.

Hun kan godt savne København, blandt andet fordi det er her, hendes kæreste bor;

– Men jeg føler dog ikke, at byen er så langt væk.

Hun mødte sin kæreste, da de gik på hold sammen på teaterskolen, og de har været sammen i de sidste 4 år. De flyttede sammen i en lille bitte lejlighed på bare 38 kvadratmeter, da de var færdige med skolen. 
Da de arbejder indenfor samme fag, så bruger de hinanden til at sparre med.

– Det er dejligt og praktisk. Jeg var lige ved at sige kedeligt, men det bliver det ikke, fordi processer er så forskellige. Men jeg tænker ikke så meget over, at han er skuespiller. Det er ikke så væsentligt for mig.

Inviteret til Aalborg

Hendes karriere på Aalborg Teater startede da teaterdirektøren, Hans Henriksen, så hendes afgangsforestilling på teaterskolen. Han inviterede hende op til et møde, hvor de blev enige om, at hun skulle starte året efter i 2016. Derfor nåede hun at være freelance i et enkelt år, hvor hun spillede med i flere forskellige forestillinger rundt omkring i København, men nåede også et prøve en mindre periode på dagpenge. Hun var glad for, at hun vidste, at turen snart gik til Aalborg, for det gjorde turen i dagpengeland lidt nemmere.

Drømmer om eget teater

På trods af, at Nanna først blev færdiguddannet i 2015, så har hun allerede haft en alsidig karriere. Hun har medvirket i flere kortfilm og havde en mindre rolle i filmen Fuglene over Sundet, der handler om jødernes flugt fra Sjælland til Sverige under 2. Verdenskrig. Lige nu fylder teateret en stor del af kalenderen, men Nanna drømmer om en karriere, hvor man får lov til at lave lidt af det hele.

– Man kunne jo også starte sit eget teater op eller måske sit eget kompagni, siger Nanna med et drømmende blik i øjet.

– Hjertet ligger hos teateret, helt klart. Men også film og TV, som er et andet medie, jeg ikke kender så godt. Det er en udfordring, men jeg kan heldigvis godt lide at udfordre mig selv og prøve noget nyt. Det ville helt klart være en kæmpedrøm, at starte sit eget lille teater her i København, sammen med nogle søde folk. Det fællesskab, der er omkring at lave teater, er ret fantastisk, fortæller Nanna.

Her nævner hun også fællesskabet på Aalborg Teater, som bliver fremhævet som noget helt specielt af rigtig mange ansatte, både nuværende og forhenværende.

– Det giver en tryghed, så man kan give slip. Det var også derfor, jeg valgte Aalborg. Der er et fast ensemble, så man har hinanden og fortællingen bliver det vigtigste. Man er fælles om at skabe den her fortælling for publikum, og man kan sparre med hinanden.

En af de forestillinger, der står klarest for Nanna i løbet af det sidste år, er Drengen der ville være vægtløs;

– Der var bare et rigtig godt samarbejde hele vejen rundt. Jeg synes også, at Petra Von Kants Bitre Tårer var spændende. Der nørdede jeg Fassbinder, (tysk filmskaber, som har skrevet stykket, red.), og læste en bog om ham, hvor forfatteren af den var til premieren. Der blev jeg total starstruck, griner Nanna.

– Det er jo også det fede ved teater, hvor man får lov til at nørde forskellige epoker. Det kan jeg i hvert fald godt lide. Jeg lærte for eksempel, at Fassbinder var lidt en anarkist. Han har sagt noget med, at når man spiller film, så skal man spille teater, og når man spiller teater, så skal man spille film. Jeg ved ikke om, jeg kan bruge det konkret, men jeg synes, det var meget sjovt. Jeg kan godt se, hvad han mener med det.

Styrke i sårbarheden

Shakespeare er næsten noget alle teaterskuespillere kommer igennem på et eller andet tidspunkt. Barden skrev nogle af den vestlige verdens vigtigste værker, og emnerne vækker stadig genklang i dag. I Romeo & Julie handler det om ulykkelig kærlighed, hvor familierne stiller sig i vejen. Som de fleste nok ved, så ender omverdenens indblanding med at have fatale konsekvenser for det unge par.

I Aalborg Teaters udgave af Romeo & Julie er de klassiske kostumer skiftet ud med en lidt mere tidssvarende version. Romeo spilles af Stanley Bakar, mens teaterdirektør Hans Henriksen selv står for instruktionen.

Både Petra Von Kant og Julie er sårbare kvinder, der alligevel har en stor styrke i sig.

– Det er noget, jeg kan nikke genkendende til hos mig selv. Der kan være en styrke i sårbarheden, uden at det bliver spekulativt eller manipulerende. Der er en kraft i følelserne. Julie er jo en ung kvinde, et renæssancemenneske, som får mere pondus og mere handlekraft, fortæller Nanna.

I Aalborg Teaters opsætning har de stor vægt på magtstrukturer og hierarkier. Hvem er egentlig den onde, og hvem er den gode?

– Mit forhold til Romeo og Julie er, at man egentlig altid har kendt historien, uden at man måske har være bevidst om hvem Shakespeare var. Det er jo en utopisk kærlighedshistorie.

I 1996 blev Romeo og Julie en del af mange unge pigers film- samling, da Claire Danes og tidens helt store hjerteknuser, Leonardo DiCaprio, spillede med i en filmatisering, der endnu en gang cementerede Shakespeares plads selv midt i popkulturen. Filmen placerede handlingen i en moderne tid, men brugte de originale replikker. Det siger en del om Shakespeares tidsløshed.

Detektivarbejde

Når Nanna skal forberede sig til en ny rolle, fordyber hun sig i både karakteren og tidsperioden.

– Det kan være lidt farligt at gøre for meget på forhånd, fordi det jo helst skal passe med hvad instruktøren og de andre i ensemblet tænker. Men det handler om at finde ud af, hvordan karakteren opfatter sig selv, og hvordan andre opfatter hende, så man kan finde ud af hvilke statusforhold man har. Jeg lånte en novelle af suffløren, som Shakespeare åbenbart var inspireret af, da han skrev Romeo og Julie. Den læste jeg for nyligt. Det er en lille bog, der er fra år 1510 eller deromkring. Det er ikke den samme historie, men der er rigtig mange ligheder. Det er spændende! Man kan suge til sig af masser af viden. Det er nærmest en slags detektivarbejde. Det er jo kun til mig selv, så det er jo ikke noget, jeg deler ud af, fortæller Nanna engageret.

Før sommerferien spillede Nanna med i rockmusicalen Hair, hvor hun havde en lyserød paryk på, som Aalborg Teaters egen frisør havde lavet specielt til stykket. Frisøren havde lavet det mest fantastiske hippiehår til alle i stykket, så de kunne leve op til stykkets titel. Derudover havde hun også lavet tre forskellige parykker til Nanna i Drengen der ville være vægtløs, så hun havde det helt rigtige 80’er look.

Nanna er en af de få mennesker i dag, der ikke har en smartphone.

– Når jeg er hjemme hos mine forældre og låner deres iPad, så kan jeg se, hvor meget tid jeg kommer til at bruge på det. Hvis jeg selv havde en smartphone, så tør jeg slet ikke tænke på, hvor meget tid jeg ville bruge på alle de der åndssvage spil. Jeg kan blive stresset af bare at have facebook på min computer.

Hun viser sin egen telefon frem, som lige akkurat kan bruge Google, har en nedskaleret version af facebook og kan tage billeder. Hun kan dog godt mærke at smartphone lige pludselig bliver en integreret del af vores alle sammens hverdagsliv med for eksempel MobilePay, så på et eller andet tidspunkt kommer hun nok til at få en.

Interviewet med Nanna er ved at være slut, og jeg går derfra med en følelse af at have mødt en skuespiller, hvis karriere kun bliver større fra nu af. Hun har en unik blanding af et kæmpe talent og er samtidig helt nede på jorden.

Annonce