Selvtillid er vores største issue!

Tekst Nikoline Brix

Lad mig starte med at sige, at alle er forskellige og handler forskelligt!

Men en ting, som vi faktisk har til fælles allesammen er, at vi sammenligner os med hinanden. Det værste er, at vores sammenligninger bliver flere og større, jo mere de sociale medier vokser. Især kvinder har et problem med tøj – hvad der er moderne, hvor dyrt det er, og at det er det rigtige mærke. Men næste gang du tænker “Åh, hun har pænere tøj end mig”, kan du i stedet spørge dig selv: Hvorfor fanden betyder det noget?

Din selvtillid bærer dit tøj!

Selvværd har intet at gøre med hvilket tøj du bærer eller hvordan det sidder på dig. Du skal acceptere dig selv, før du kan lade andre gøre det! Her mener jeg: Har du selvtilliden i orden, sidder alt fantastisk på dig. Bær det med oprejst pande! Alle mennesker har nøjagtig den samme værdi, du er lige så lækker som modellerne i bladende og den kendte skuespiller i Hollywood. Et praktisk tip til os alle sammen, og faktisk et tip jeg tit selv bruger er, at man skal prøve at stille nogle skuespillere, mænd eller kvinder, op på en linje inde i hovedet. Her tager du dem én efter én, og siger til dig selv at mange af dem også har et issuu med sig selv, du er jo for pokker ikke alene i denne verden, der er træt af en for stor numse – som mig! – eller for stor næse!

Andre mennesker udefra kender dig ikke på forhånd. De ved ikke, at du måske er genert og mangler selvtillid, så når du går ud og møder nye mennesker kommer din selvtillid igen på hård prøve. Selv dem der kan være nok så frembrusende kan have dårlig selvtillid. Man kender intet til, hvorfor andre reagerer som de gør. Derfor er det dig selv du skal hjælpe. Det er op til DIG hvordan andre ser dig. Eller lad mig rette mig selv, hvordan DU ser dig selv! Alle er ligesom dig, usikker på nogle områder, og ingen er perfekte. Hvorfor tror du selv de mest populære piger får lavet ting om på sig selv i Hollywood? Det er fordi de har det dårligt med sig selv, og ikke selv synes de er smukke nok. De, der elsker sig selv for den de er og deres krop, som den er, får selvtillid. Selvom en pige ser smuk ud, kan alt indeni godt være noget rod! Husk det. Så start med at få bygget selvtilliden op inde i dig selv, og den vil automatisk skinne igennem på dit udseende.

Når dit indre skinner, skinner din selvtillid, igennem og så bliver alt det overfladiske ligegyldigt for dig 😉

– Nikoline