Kulturens og musikkens helende virkning – Don’t fear the weird festival

REKLAME | DON'T FEAR THE WEIRD

Annonce

Den 10. til den 12. oktober åbner Region Nordjylland dørene op for festivalen Don’t Fear the Weird.

Spot på psykisk sårbarhed

Psykisk sygdom og sårbarhed danner rammen om festivalen, hvor engagerede nordjyder sætter spot på livet med psykisk syg- dom. Der vil være fortællekoncert med Franciska og koncert med Superscum på Studenterhuset, gratis walk in bio i Biffen i Nordkraft og gratis walk in talk på Aalborg Street Food med komikeren Geo samt eventet ”Musikken der får os igennem” på Aalborg bibliotek. Du kan være med til at sikre dialogen, nuancerne og debatten og dermed gøre op med de fordomme, der er om psykisk sygdom. Kom og deltag i et eller flere af arrangementerne.

1 ud af 5 danskere rammes af psykisk sygdom i løbet af et år. Psykisk sygdom er mere udbredt end mange tror og vedkommer derfor os alle. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at tale mere åbent om det, for åbenhed gør det nemlig lettere at leve et godt liv med psykisk sygdom.

Musikken, der får os igennem

I forbindelse med “Don’t Fear the Weird” danner Aalborg Bibliotekerne rammen om et event med den musik, der får os gennem de svære stunder. På denne aften fortæller lokale kunst- og musikprofiler – i bedste songexploder-stil – om musik, de selv har skrevet; eller som har inspireret dem til at komme op fra de mørkeste huller i deres liv. Dertil kommer ekspertviden, om hvad musikken gør ved dine hjernevindinger, og hvordan du kan bruge den aktivt til at skabe håb. Ugen igennem spiller biblioteket desuden musik, der er crowdsourcet af brugere af psykiatrien.

At musikken spiller en stor rolle i forbindelse med vores psykiske velvære kan musikeren Franciska, der skal spille koncert på festivalen, skrive under på.

– Musikken er livsnødvendig for mig. Da jeg var længst nede, var det at skrive sange mit afløb for alt, hvad der foregik inden i mig. Musikken reddede mit liv, musikken gav mig styrke, og at stå på scenen gav mig, og giver mig stadig, en følelse af tryghed og af at være hjemme, siger Franciska.

Dokumentaren “Håb – En mulighed for alle”

I forbindelse med festivalen er dokumentaren “HÅB – en mulighed for alle” blevet til, hvor temaet er, at håb er en del af helbredelsen. De medvirkende i dokumentaren er alle EN AF OS ambassadører, der deler deres erfaringer omkring det at have en psykisk lidelse. Du kan læse mere om EN AF OS ambassadørerne og deres erfaringer på www.en-af-os.dk. Dokumentaren kan efter festivalen ses på YouTube.

Aalborg Katedralskoles psykologihold deltager, med formålet om at afstigmatisere tabuer. I et diagnose-samfund, skal det være legitimt at stå ved sine følelser og italesætte disse.

– Kroppen hvisker, før den råber – derfor skal vi lytte og italesætte- Som dannelsesinstitution er det essentielt at værne om trivsel og følge senfølger af Covid-19, siger Karen som er psykologilærer.

Baggrund

Filmfestivalen startede i Region Hovedstaden for flere år tilbage, og er i dag en national tilbagevendende begivenhed, som afvikles i sin
hidtil største form i år.

Tidligere var det blot film, men i dag er programmet spækket med alt fra musik og koncerter til foredrag og naturligvis stadigvæk spændende film og dokumentarer.

Du er inviteret til nogle meget meget begivenhedsrige dage, hvor flere events er helt gratis.

Hvorfor denne festival?

Det er vigtigt, vi taler højt om, og især får brudt med de mange tabuer. De psykiske lidelser er ikke noget, som kun rammer de svage. I en hektisk hverdag, hvor de fleste – på trods af Covid-19 – ligger i overhalingsbanen, og tempoet er højt både derhjemme og på arbejdspladsen, der kan stressen ramme. Måske også i sin form af præstationsangst, socialangst og måske paranoide øjeblikke. Derfor er det vigtigt, vi taler om det.

Kom med bagom festivalen

Op til festivalen kan du høre mere om Don‘t Fear The Weird på APPETIZE Podcast. Vi har nemlig fået lov til at komme med bagom scenen til en snak om festivalen og det at leve med psykiske udfordringer.

Søn af en psykopat

Geo er opvokset med en far, og har åbent fortalt sin historie om at være søn til en psykopatisk far i Thomas Skovs P1-udsendelse “Far, der er noget, vi skal tale om” og i dokumentaren på DR1 “Din psykopat”. I foredraget fortæller han hudløst ærligt om sin til tider svære opvækst med en psykopat tæt inde på livet.

I foredraget forsøger Geo at give et helstøbt billede af sin far som menneske; både hvem han var, hvor han stammede fra, og hvad han arbejdede med, hvor han samtidig beskriver de psykopatiske træk ved sin far, og hvordan de kom til udtryk i dagligdagen.

Geo oplevede nemlig mange episoder, hvor psykopaten i hans far strålede igennem. Listen af farens psykopathandlinger er lang, og historierne er skræmmende på fascinerende vis.

Geos far kunne, hvis han ville, have en dragende personlighed, hvilket også er et typisk kendetegn ved psykopater. Geo belyser undervejs den side af ham og kommer i samme forbindelse også ind på, hvordan hans far med løgne, trusler og vold, holdt Geos mor i et jerngreb, hun måtte kæmpe hårdt for at komme ud af.

Program

10. OKTOBER 2021 / MENTAL SUNDHEDSDAG

Kl. 19.00 til 22.00
 Musikalsk fortællefordrag med Franciska og koncert med Superscum (STUDENTERHUSET)

11. OKTOBER 2021

Kl. 11.00 til 13.00 WALK IN BIO og frokost på Azurra (Gratis) (BIFFEN)

Kl. 19.00 til 20.30 WALK IN TALK – Foredraget “Søn af en psykopat” med Geo på AALBORG STREET FOOD (Gratis)

12. OKTOBER 2021

Kl. 09.00 til 12.00 LUKKET arrangement for Aalborg Katedralskole / Visning af dokumentarfilmen “HÅB – En mulighed for alle”

Kl. 19.00 til 21.00 ”Musikken der får os igennem” – Event på Aalborg Hovedbibliotek (Glashjørnet)

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Er du pårørende eller kender du en, som har brug for nogen at tale med, så husk at du altid kan henvende dig til Psyk-Info. Her kan du få støtte og information om psykiatri og livet med psykisk sygdom. Har du eller en i din omgangskreds akut behov for hjælp kontakt da Psykiatrisk skadestue. Som pårørende står Center for pårørende til rådighed.

PSYK-INFO
Telefon: 40 29 18 34
Åbningstider:
 Tirsdag kl. 12.30-14.30

CENTER FOR PÅRØRENDE
Brandevej 5
9220 Aalborg Ø

PSYKIATRISK SKADESTUE
Mølleparkvej 10 9000
Aalborg Psyk-Info, Indgang 1