Guldet ligger i at være nysgerrig

tekst & foto MARIA ELLERMANN

Drømmer du om at blive slået ihjel på en helt forfærdelig måde? Lære at lave rullefald? Spille dukketeater eller hænge fra en helikopter med Tom Cruise? Mød de to nyuddannede skuespillere Clara Ellegaard og Lue Støvelbæk til en eftermiddagssnak med lavt blodsukker om skuespillerlivet in action, drømme og alt derimellem

– Det er vel ikke sådan, at I har nogle snacks? Vi er helt nede! Udbryder en forpustet Lue Støvelbæk, da han krænger halstørklædet af.

– Ja, vi kommer lige fra prøve, istemmer Clara mens de trætte dumper ned i en stol i studiet. Vi ryger straks i skufferne og finder noget overset julechokolade og et par stykker frugt, så de to skuespillere kan genfinde lidt energi og et stabilt blodsukker.

For udover at kante sig igennem den kaotiske eftermiddagstrafik fra Hjørring til centrum Aalborg, har de netop haft fem timers prøve på en ny forestilling Stormene på Vendsyssel Teater, hvor de begge er ansat de næste tre måneder. Forestillingen Stormene er en egenproduktion fra teateret og baseret på forfatter Maria Hellebergs roman af samme navn, som omhandler et Vendsyssel drama om Stygge Krumpens ukendte dilemma mellem tro og kærlighed. Den fraskilte adelskvinde Elisabeth forelsker sig lidenskabeligt i biskop Stygge Krumpen på Børglum Kloster. Clara spiller kammerpigen Dorthe, som netop er flygtet fra et kloster og bliver ansat som kammerpige hos Elisabeth.

– Indtil videre ser jeg Dorthe som en meget umiddelbar og en smule naiv kvinde, der til tider kan virke uvidende, men som i virkeligheden er ganske klog, fortæller Clara.

Der er dog stadig meget igangværende karakterarbejde, som løbende udvikles.

– Når vi kommer på gulv, kan vi først rigtig massere os ned i karakteren, fortæller Lue, der spiller den naive bonde Andreas, som kommer i huset hos Stygge Krumpen. Lue arbejder intenst med Andreas’ transformation i stykket.

– Andreas bliver ophøjet fra bare at være én, der skulle overleve, til en der kan få noget til at ske, og det går ind og påvirker hans selvforståelse ret meget.

Lue tilføjer, at det kan virke meget hokus-pokus-agtigt, hvordan sådan en karakter bliver til, men det er egentlig en meget er struktureret proces, som er udviklet på baggrund af research og værktøjer. De forklarer, at essensen af den gode ensembleskuespiller er, at der er intet som karakteren ikke kan gøre. Selvom det ikke passer ind i tiden, så får man det bare til at passe. Intet er låst. Det er én lang arbejdsproces. Lue fortæller, at de i dag har spillet scenerne igennem for at kunne gennemgå om alt giver mening, eller om noget skal skrives om.

– Det er et nyskrevet stykke, baseret på en stor roman. Det er en spændende proces at koge den ned til to en halv times skuespil, fortæller Lue.

Stykket kan opleves på Vendsyssel teater fra 20. februar – 28. marts 2020.

Både det fine og lorten ved at være skuespiller

Imens de to skuespillere spiller på teatret, er de indlogeret i lejligheder teatret har tilknyttet. Clara bor midt i Hjørring og Lue er flyttet ud til Lønstrup, hvilket må siges at være noget af en kontrast til København

– Ja, jeg skal liiige vænne mig til, at der er så stille, fortæller Lue, mens han gnasker på et æble.

Men hvordan er det egentlig at skulle flytte rundt fra job til job og leve et freelanceliv, hvor intet er givet på forhånd? De sidder begge stille et øjeblik, hvorefter Lue roder sig i håret og smiler skævt.

– Det er både det fine og lorten ved at være skuespiller. På den ene side kan det være svært at finde sig tilrette i uvisheden om næste job, og på den anden side, hvornår i alverden skulle jeg ellers være så heldig at få lov til at bo tre måneder i Lønstrup!

Clara har været tilknyttet forskellige teaterforestillinger i Danmark, samt medvirket i tv-serien DNA. Før hun kom til Vendsyssel medvirkede hun i forestillingen Intet, som var et samarbejde mellem teater V og Nordkraft.

Er jeres kalender så booket lang tid frem, eller lever I mere fra job til job lige nu?

– For mit vedkommende har jeg netop afsluttet en masse arbejde, som snart har premiere bl.a. teaterforestillingen Skam og serien Badehotellet samt filmen De Forbandede År, men når vi er færdige med at spille på Vendsyssel Teater, har jeg kun en masse måske‘er, hvilket godt kan være lidt frustrerende, ikke at kunne planlægge eller at have nogen vished, fortæller Lue og trækker på skuldrene.

I Danmark er det normalt at skuespillere er tilknyttet en teaterproduktion i tre til fire måneder. Derudover har nogle få teatre i Danmark ensemblepladser, hvor skuespillerne er fastansatte. Kontrakterne kan forlænges afhængigt af, hvor mange forestil- linger, som de er tilknyttede, men de færreste kan se længere frem i tiden, medmindre de er booket til film- og tv-produktioner.

Bang, så er du på!

Hvor adskiller tv og film-skuespil sig fra teaterskuespillet?

– I basis er det den samme forberedelsesproces med research og karakterudvikling, men det adskiller sig selvfølgelig ved, at publikum er helt tæt på i teatret og på film er kameraet publikummet, så man lærer at flirte med kameraet, som var det et menneske, fortæller Lue.

Clara nikker
.

– Ja, teatret adskiller sig også ved, at man spiller det samme stykke mange aftner i træk, og man skal derfor genetablere dramaet igen og igen.

– På film er det mere en koldstart. Bang, så er du på. Færdig, griner Lue. De forklarer, at det at spille teater kan være en følelsesmæssig rutsjebane.

– Nogle aftener er man fuldstændig høj efter en forestilling, og det kan være svært at gå hjem. Andre aftner er det ligesom at slå en prut og sige, nå, det var så det, vi ses i morgen, fortæller Clara grinende.

Men de er begge enige om, at det at spille teater er noget helt særligt og fylder meget. Hele dagen går de og bygger sig op til aftenens forestilling, så det er ikke meget andet de får lavet. Når stykket så er slut, kan det være svært at geare ned.

– Jeg har ofte brug for at tale med en god veninde bagefter fortæller Clara.

Lue ser ofte en film, når han kommer hjem. At sove med det samme er ikke en mulighed med al den adrenalin i kroppen.

Man er meget sin egen af bare at være til

Udover at spille teater sammen, har Lue og Clara flere ting tilfælles. De er begge børn af skuespillere. Claras far er Niels Ellegard, som vi kender fra Cirkus Revyen, og hendes mor er Lise Stegger, som både har spillet med i film, serier og på teatret. Lue er søn af Lars Mikkelsen, som vi fornylig har set i Historien om Danmark og Herrens Veje og hans mor er Anette Støvelbæk, der lige nu er aktuel i Badehotellet, hvor hun også spiller overfor Lue. Helt obligatorisk, bliver jeg som så mange andre, nødt til at spørge indtil, hvordan det er at være børn af skuespillere, går samme vej som mor og far og skulle træde ud af deres skygge. Lidt træt, svarer Lue;

– Jeg forstår godt at medierne kredser meget om dette, men jeg føler ikke, jeg skal træde ud af deres skygge, man er meget sin egen af bare at være til. For mig er de jo bare min familie, men det er fantastisk dejligt at kunne forstå hinanden.

Clara føler sig enormt inspireret af sine forældre
;

– Jeg synes, at vi har sådan nogle rigtig gode snakke, som jeg lærer meget af, både fagligt og menneskeligt.

De er begge enige om, at det er en kæmpe gave at være så tætte omkring skuespillerfaget med deres forældre.

– Hvor er vi heldige, smiler Clara.

– Ja, hvor er vi heldige, gentager Lue.

Der ligger så meget guld i at
 være glad for at undersøge noget

Selvom de to skuespillere allerede har et imponerende cv, er det kun et halvt år siden, at Lue og Clara blev færdige på skuespillerskolen. De gik ikke på samme skole. Clara gik på skolen i Aarhus og Lue i Odense. Ved spørgsmålet omkring, hvordan skolen har udviklet dem, opstår en meget lang pause, som afbrydes af en tøvende Clara;

– Åhhhh, det så abstrakt og meget komplekst. Jeg har lyst til at sige, at jeg ikke aner det!

Hun trommer med fingrene mod bordpladen og stirrer op i loftet.

– Okay, nu prøver jeg at lave en slags ramme og dele det lidt op. Vi har haft to spor: det fysiske spor og så har vi haft et spor med fokus på forståelse af tekst og følelser. På et tidspunkt skal det så mufles sammen.

Hun klasker hårdt hænderne sammen og begynder at grine.

– De fire år har været en stor pærevælling af kropskontrakt, gråd, grin og en hulens masse tekst, lige nu kan jeg ikke næsten ikke finde hoved og hale i det.

Lue indskyder;

– På min skole blev vi præsenteret for en kæmpe pamflet af værktøjer, som jeg altid kan trække på, når jeg arbejder. Det kan f.eks. være masker jeg bruger som adgang til arketyper eller vejrtrækningsøvelser til centrering osv.

De forklarer, at mange af øvelserne kan virke underlige, som at lege dyr i tre timer, og noget er bare hårdt, men hvad der kan virke mærkeligt i øjeblikket, kan bruges på et andet tidspunkt, så det er vigtigt, at man forstår at lege alvorligt.

Lue har undervist unge og undret sig over, at nogle ikke rigtig ville tage øvelserne seriøst.

– Det kan virke som en fjollet leg at være skuespiller, men hvis man virkelig vil det, skal man evne at fordybe sig i legen og ville udvikle sig selv. Gøre sig bevidst om, at det er et arbejde, siger Lue alvorligt.

– Der ligger så meget guld i at være glad for at undersøge noget, hvis ikke man er nysgerrig, bliver det sku kedeligt at være skuespiller, afslutter Lue og smiler.

Drømmene

Nogle drømmer om en stor bil og et hus ved vandet. Drømmene hos de to skuespillere lyder lidt anderledes, Clara lægger ud;

– Altså, jeg drømmer om at kunne lave nogle fede stunts, et sejt rullefald ind under en lastbil, og blive slået sådan rigtig hårdt i hovedet, det synes jeg kunne være sjovt, hvor der virkelig kommer noget teknik indover skuespillet!

Hun fortsætter med glød i øjnene;

– Eller at dræbe eller blive dræbt på en helt forfærdelig måde!

Lue nikker ivrigt og gestikulerer vildt for sig;

– Ja, eller hænge fra en helikopter med Tom Cruise!

De knækker begge sammen af grin. Sukkeret har vist gjort sit indtog.
Til slut må jeg lige høre dem, om de drømmer om at arbejde sammen med nogen specifikke skuespillere eller instruktører, men de ryster på hovedet. De er enige om, at de bare nyder at lade sig overraske af alle de fantastisk dygtige mennesker i branchen – og så er de helt vildt glade for samarbejdet med hinanden.

Fakta om ‘Stormene’

Spiller 20. FEBRUAR – 28. MARTS 2020

Den fraskilte adelskvinde Elisabeth forelsker sig lidenska beligt i biskop Stygge Krumpen på Børglum Kloster. Han forsøger at holde sit katolske cølibat, men lidenskaben blusser mellem dem. Efter reformationen i 1536 fængsles Stygge, og Elisabeth lever derefter i uvished uden ham i årevis. Men deres kærlighed vil ikke dø. Forestillingen er et stort kærlighedsdrama – med forbudt lidenskab, heftig passion og opsigtsvækkende trofasthed.

Dette er et Vendsyssel-drama med genklang fra bl.a. Børglum Kloster, Voergaard og Sæby.

Kunsterne bag

Baseret på roman af Maria Helleberg

Oplæg: Maria Helleberg

Dramatisering: Maj Rørbæk Damgaard

Instruktion: Anders Lundorph

Scenografi: Steffen Aarfing

Lyddesigner: Andreas Carlsen

Lys: Anders Kjems