Drømmen om stjernerne

tekst CHRISTINA SVENDSEN | Foto JOHNY KRISTENSEN

’Hvad vil du være, når du bliver stor?’ Når man spørger børn om lige præcis det spørgsmål, så er der en stor chance for, at svaret er astronaut. Men der er kun en enkel dansker, der har gjort drømmen til virkelighed.

Da Andreas Mogensen trådte ind i Suez-rumfartøjet i september 2015, skrev han sig ind i dansk rumhistorie, som den første astronaut i landets historie. Han var blevet udvalgt blandt 8000 europæiske ansøgere i 2008, hvorefter han blev en af seks astronauter hos ESA (Det europæiske rumagentur). I 2015 var han en del af ’iriss’-missionen og tilbragte otte dage på Den Internationale Rumstation, ISS.

Videnskabsmødet

Vi mødte Andreas Mogensen, da han i oktober 2019 besøgte Videnskabsmødet i Aalborg, som er et tilbagevendende event, der foregår over tre dage med 63 gratis begivenheder. Formålet med Videnskabsmødet er at bygge bro mellem befolkningen og videnskaben. Eventet er skabt af DR Viden i samarbejde med Aalborg Universitet, og en række lokale partnere – heriblandt Aalborg Kommune.

Carsten Nymann, der er chef for DR Viden, sagde dengang i en pressemeddelelse;

– Det er virkelig vigtigt for mig, at vi ikke laver et smalt, højpandet arrangement for de særligt indviede. Mit største håb er, at vi ved at vise konkrete eksempler på, at videnskaben og teknologien præger vores hverdag og tegner vores fremtid, kan tænde en gnist i særligt yngre generationer og inspirere dem til at søge mere viden.

Rumfart åbner døren

Siden sin tur i rummet er Andreas Mogensen blevet et forbillede for mange børn og unge, og har været med til at sætte et dansk ansigt på rumfart.

– Jeg tænker ikke så meget på at være et forbillede. Jeg tænker mere på det, som en mulighed for at give noget tilbage. Og forhåbentlig inspirere den næste generation på samme måde, som jeg selv blev inspireret som barn. Der er rumfart jo en utrolig god måde at få børn og unge interesseret i naturvidenskab og teknik. Der er bare et eller andet fascinerende ved rumfart og rumforskning. Det er jo en måde, hvorpå man kan åbne døren til den naturvidenskabelige verden, for der er nok mange, der, når de bliver lidt ældre, tænker at ’uh, det er sådan noget kedeligt hårdt noget med meget matematik’, men det er også en meget fascinerende verden. Hvis du først får åbnet døren og vist dem, hvor spændende naturvidenskab kan være, så har man måske fanget dem.

Andreas var på Videnskabsmødet for blandt andet at holde oplæg for over 100 skoleelever og deltage i en debat om teknologiens muligheder. Formidling er en del af jobbet, som han tager meget alvorligt.

– Jeg mener, at forskere og alle der modtager offentlig støtte, har et ansvar for at komme ud og fortælle, hvad det er, de laver, og hvorfor det er så vigtigt. At oplyse resten af befolkningen om det arbejde, de laver. Man kan jo ikke rigtig beklage sig, hvis staten skærer i forskningsbudgettet, hvis man ikke selv har været ude og fortælle verden, hvorfor det er så vigtigt, at man laver forskning, understreger han.

Apollo startede drømmen

Der er mange børn, der på et eller andet tidspunkt, har haft en drøm om at blive astronaut. Det var selvfølgelig ikke anderledes hos Andreas.

– Hvis vi taler om rumfart specifikt og drømmen om at blive astronaut, så startede det tilbage i 4.-5. klasse, da jeg første gang lærte om NASA og især Apollo-missionerne til månen. Det var det, der fascinerede mig. Dengang var det selvfølgelig eventyret og ikke naturvidenskaben, men altså, at rejse ud og lande på et andet himmellegeme, træde ud i en ukendt verden og få lov til at gå på opdagelse. Det er bare fascinerende, synes jeg. Med årene, da jeg kom i de højere klasser, så begyndte jeg også at blive fascineret af naturvidenskab, og det var jo til dels ved at høre andre forskere fortælle om deres arbejde.

Umiddelbart er det at blive astronaut nok en af de hårdere karriereveje, der nok ville virke afskrækkende på de fleste, men sådan ser Andreas ikke på det.

– Hvis du elsker det, du laver og synes, det er spændende, så føles det ikke sådan. Altså du kommer ingen vegne uden hårdt arbejde, og det er jo sådan set lige meget om du er astronaut, fodboldspiller eller popstjerne. Det er ikke noget, man bare bliver, fordi man gerne vil, man skal også arbejde hårdt for det.

Foto ESA

Fascinationen

– I bund og grund handler det jo om os selv, altså os mennesker. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Er vi en del af noget større? Til daglig handler det jo om naturvidenskab, men mere overordnet set, så er det jo nærmest filosofiske eller religiøse spørgsmål, som vi arbejder med. Når man kigger op på stjernehimlen, så ser man også, hvor næsten uendeligt stort universet er. Der er jo uanede muligheder. Man kan slippe fantasien fri og så bare drømme om, hvad der er deroppe. Det handler, som jeg startede med at sige, om mig selv. Hvordan passer vi ind i det her store univers, svarer Andreas eftertænksomt.

Rejsen til Mars

Mars har længe været en fast destination i science fiction-film og -litteratur, men i de senere år er det tættere på at blive en reel mulighed, at der kunne lande mennesker på Mars. Andreas er ikke i tvivl om, han ville tage til den røde planet, hvis han fik muligheden.

– Helt sikkert, det ville jeg, svarer han uden tøven.

– Vi er langt tættere i dag på at kunne rejse til Mars, end man var i 1961 på at kunne rejse til månen. (red. Apollo-missionerne startede i 1961 og i 1969 landede Apollo 11 på månen). Selvfølgelig skal vi lige have udviklet en raket, der er kraftig nok til at tage derop. Men grundlæggende har vi al den teknologi, der skal til. Vi skal bare have truffet en politisk beslutning om, at det er det, vi gør.

Andreas er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre at rejse til Mars, men det bliver ikke uden hjælp fra det private erhvervsliv.

– Håbet er, at private virksomheder, som SpaceX kan være med til at drive innovationen indenfor rumfart. Man kan sige, at formålet med det først og fremmest er at sænke prisen per opsendelse. Det er stadigvæk nok den største udfordring, vi har indenfor rumfart, altså prisen af en raketopsendelse. Ligegyldigt om det er med astronauter om bord eller satellitter, det er bare enormt dyrt. Så hvis private virksomheder kan komme ind og være lidt innovative og forhåbentlig sænke prisen, så ville det være et kæmpe boost for hele rumfartsindustrien.

Det daglige arbejde

Hvad laver en astronaut, når han ikke er rummet? Han laver faktisk en hel del, viser det sig.

– Jeg er stadig fuldtidsansat af ESA. De første 7 år af min ansættelse arbejdede jeg nede på det europæiske astronautcenter i Køln. Siden 2016, det vil sige de sidste 3 år, har jeg været udstationeret hos NASA i Houston, Texas. Jeg er stadigvæk fuldtidsansat af ESA, men udstationeret, fordi NASA er vores største samarbejdspartner. Så jeg er bindeleddet mellem NASAs astronauter og ESAs astronauter. Jeg sidder dagligt og arbejder side om side med de amerikanske astronauter med alt det samme arbejde, som de laver. Det vil sige, at jeg arbejder blandt andet i Mission Control, i det der hedder ’CapCom’ (Capsule Communicater). Det er den person, der taler med astronauterne om bord på rumstationen.

– Jeg er også med til at udvikle og teste alt fra ny teknologi til nye procedurer, rumvandringer osv. Al ting skal jo gennemtestes på jorden, inden vi beder astronauterne om at udføre det i rummet. Så det er noget meget lavpraktisk operationelt arbejde, der handler om at støtte astronauternes færd i rummet og være sikker på, at deres missioner lykkedes. Med hensyn til fremtidige missioner, der håber jeg på at komme på endnu en mission. Realistisk ville det nok være mellem 2022 og 2024. Vi går og venter på at SpaceX og Boeing er klar til at sende astronauter op fra Florida igen. Vi havde håbet, at 2019 ville være året, hvor det skete, men det bliver formentlig først i 2020. Jo mere forsinkede de bliver, jo mere skyder det vores fremtidige missioner.

En helt almindelig familie

Andreas Mogensen har et krævende job, der tager meget af hans tid, så hvad dælen laver en astronaut, når han skal slappe af.

– Åh, slappe af, det er lang tid siden, griner Andreas.

– Nu har jeg tre små børn derhjemme på et, tre og seks år, så jeg synes, at al tid, når jeg ikke er på arbejde, går med at tage sig af dem. Der er ikke tid til så meget andet. Forhåbentlig, når de bliver lidt ældre, smiler han og beviser, at selvom man har et udsædvanligt job, så er livet måske ikke så meget anderledes end for alle andre småbørnsfamilier.

Når man sidder overfor en, der arbejder indenfor rumforskning, så er det et fristende spørgsmål, om han har set nogle af de mange nyere film, der foregår i rummet. En af de nyeste er Ad Astra, der følger Brad Pitt i rollen som en astronaut, som tager til den yderste grænse af vores solsystem i jagten på sin far.

– Jeg kunne egentlig godt lide Ad Astra, den var lidt anderledes. Lidt mere psykologisk end bare en actionfilm. Jeg kunne også rigtig godt lide Interstaller.

Selvom han selv har været i rummet, så er det ikke de realistiske film, der trækker.

– Der er selvfølgelig nogle meget science fiction-agtige ting i Interstellar, men det synes jeg også er helt fint. Det behøver ikke kun at være baseret på den teknologi, vi har i dag. Jeg synes, den behandlede nogle science fiction-emner ret godt. Der er jo nogle film, som for eksempel Gravity, der forsøger at være meget realistiske. Men jeg har ikke noget imod, at Interstellar bruger noget science fiction-agtige ting.

Andreas var selv science fiction-fan, da han var barn.

– Ja, det var jeg. Altså ikke fuldstændig, men jeg så da Star Wars og Star Trek. Det første legetøjssæt jeg havde, var faktisk Star Wars. Det var jeg stor fan af, slutter Andreas.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*