Fiberfryd – Aalborgs nye håndværk og design-festival

tekst Julie kelDorff | foto Johny kristensen

Garncafé Madsine ligger ved et af byens mest trafikerede kryds på Østre Allé. Alligevel er der en bemærkelsesværdig ro i de lyse lokaler, hvor initiativtagerne bag Aalborgs kommende håndværk – og designfestival sidder som på nåle for at fortælle om den nye satsning.

– En dag ved juletid står Hanne fra aftenskolen FOKUS Folkeoplysning i butikken, og så siger hun: ”Er du med på at lave en festival?” Nej, sådan indleder hun ikke. Det er sødt og spørgende, og jeg siger, jeg er med. Altså det var jeg slet ikke i tvivl om, griner Birgitte, som ejer Garncafe Madsine.

Birgitte ser over på Marianne, som er den sidste af de tre aktører bag Fiberfryd. Marianne har Tille’s værksted for håndarbejde med broderi i fokus. Sammen har de en spændende og ny opskrift på præcis den kreative festival, de synes, tiden og byen efterspørger. Slaget for håndarbejdets glæder skal slås d. 4. november i Sundheds – og Kvartershuset i aalborg øst. Dagen byder på 12 forskellige workshops inden for strik, hækling og broderi. Alt sammen krydret med indslag som morgensang, stafetbroderi, foredrag, økologisk mad fra KaffeFair og afspændingsyoga til de ivrige fingre og ømme nakker. Man kan også opleve en strikkeinstallation og ”se med fingrene” i Frydbutikken, hvor blødt garn boltrer sig blandt færdige kits, opskrifter og produkter, som sælges af de mange gæsteundervisere.

Vi søger kreative fællesskaber

Festivalen skal forme et rum, hvor fællesskab, kreativitet og lysten til at dele sin viden og passion med andre er i højsædet. Netop det at tænke håndarbejde og fællesskab sammen er ifølge trend – og livsstilsekspert Julia Lahme ikke nogen tosset idé, hvis man skal se på de tendenser, der vinder frem.

– Jeg er helt sikker på, at vi kun vil se mere til håndarbejdet. Også fordi det passer fint ind i den økologiske bølge, og den trend, der peger væk fra forbrugerisme og hen mod mere vedvarende værdier, håndværk og udtryk. Mange teknikker og megen viden finder nye anvendelsesmuligheder i det kreative arbejde hos den enkelte. En ting er, at man kan lære en masse af Youtube, men der er også et kreativt og socialt fællesskab, man kan opsøge og dele inspiration i, skriver hun til APPETIZE.

Både Birgitte og Marianne har fokus på at koble kursusvirksomhed til deres butikker. De vil gerne, at deres kunder skal have lov til at blive dygtigere. Derfor giver det mening, at Fiberfryd også tager afsæt i hele folkeoplysningstanken, som aftenskolen FOKUS har stor erfaring med.

– Det handler ikke om at samle en masse salgsboder på et stort areal, men om de relationer, som opstår omkring hændernes arbejde, fortæller Hanne.

– Der sker noget, når folk sidder med deres håndarbejde. De lytter mere og er mere opmærksomme på den, der fortæller. Vi kender jo alle dem, hvor man ikke kan gøre en sætning færdig før: ”Nå, men det kender jeg godt”, og så overtager de. Her opstår en anden ro, siger Birgitte og uddyber:

– Når man samler mennesker omkring håndens arbejde, bliver det hurtigt omdrejningspunktet. Så er det sådan set fuldstændigt ligegyldigt, om sidekammeraten er sygeplejerske eller jurist. Det er et fællesskab på en helt anden, og måske mere befriende måde, siger Birgitte, og Marianne nikker bekræftende.

Unikke og overskuelige projekter

En af de 12 workshops på festivalen er ”tunesisk hækling”. Det er en gammel teknik, der blander strik og hækling. Her kan man lære den grundlæggende teknik, ind – og udtagning og farveskift. Det færdige resultat har en fast struktur, så man kan designe sin egen taske, pung eller pude. Netop det selvstændige kunstneriske udtryk, mener Julia Lahme, er et behov for os i dag, hvor vi higer efter det, der er brugt tid på i en ellers masseproduceret tid. Det afspejler sig også i moden, hvor vi ikke kan få broderier og andre kunstneriske udtryk nok.

Skabertrangen genkender Marianne og Birgitte fra deres begynderkurser. De tiltrækker unge mødre med topmaver, som brænder for at lave deres egne unikke ting, selvom de aldrig har rørt strikkepinde eller broderinål før.

– Vi er gode til at lave historie på produkter i dag, og det kan vi med vores eget produkt. Så er det jo ikke bare en trøje mere, forklarer Birgitte. Marianne smiler ved erindringen om sin mor, der satte mærkat i sit børnetøj, så man ikke kunne se, det var hjemmelavet.

En anden gevinst ved håndarbejdet er, at det lader os opnå synlige resultater.

– Vi kan ganske enkelt se, hvor vi når til, præciserer Julia og forklarer, at de kreative håndværk først og fremmest giver
 os et afbræk fra andres liv, som vi hele tiden konfronteres med på
de sociale medier. der ligger også en tilfredsstillelse i de projekter, som vi selv kan styre.

– Når du skal lave noget kreativt, får du selv
 lov til at vælge: Det skal være dén her. Du får selv lov til at starte
 og slutte, og den proces, der er omkring det, tror jeg, er nødvendig, fordi der sker så meget omkring os også i vores arbejdsliv, mener Birgitte.

Opgav karriere for kreativ drøm

Selvom Hanne fra FOKUS sendte følere ud til flere garnbutikker, var det ikke tilfældigt, at festivalens team blev formet med Birgitte og Marianne. Begge ildsjæle vil håndarbejdet så meget, at de har frasagt sig gode, sikre stillinger. De kender til at være i store virksomheder med forandringer og nye strategier. Steder, hvor man skal avancere, og hvor det går stærkt. Og der har de haft det godt indtil nu, hvor de har valgt at gøre interessen for farver, garn og mønstre til en fuldtidsbeskæftigelse.

Birgitte er uddannet håndarbejdslærer på Skals Håndarbejdsskole og drev butikken Marie i Gravesgade, der blandt andet solgte Marianne Isager. Men gennem det meste af sit arbejdsliv har hun arbejdet ud fra sin kommunikationsuddannelse som rådgiver for det store IT-firma KMD. I dag driver hun garncafé Madsine og leverer konsulentydelser ved siden af. Marianne er uddannet ingeniør og skolet i mobiltelefoni i Telenor, hvor hun arbejdede i mange år. Hun og hendes mand købte så et hus i Nøvling, hvor de har en Bed and Breakfast. Til huset hører et anneks, og det blev til Tilles Værksted, opkaldt efter Mariannes mor, som for hende og kompagnonen Anne stod for alt kreativt håndværk.

Læring går fra hånd til hånd

Fælles for Hanne, Birgitte og Marianne er, at interessen for håndarbejde altid har optaget en stor plads i deres fritid. For Birgitte begyndte det som en egen drivkraft. Hun gik på kurser i tilskæring allerede som 12-årig. Marianne husker derimod, hvordan hun som barn besøgte sine bedsteforældre. De skulle sove til middag, og så skulle børnene udrette noget imens. Pigerne broderede og kunne vise resultatet frem, når mormor vågnede. Hvis noget kiksede, måtte man vente.

– Og det tror jeg egentlig har været en god læring, fordi man fandt ud af at hjælpe sig selv. Så helt fra jeg har været barn, har håndarbejde været en del af mit liv. Og det har det været for alle kvinderne i min familie. Men jeg tror, vi har mistet en generation, fortæller Marianne. Hun henviser til, at de kreative fag langsomt glider ud af folkeskolerne.

– De syer ikke gymnastikposer mere. De lærer ikke at sy forskellige sting. De får det ikke ind den vej. Så der skal blive ved med at være nogen, der kan, siger hun med overbevisning i stemmen, og Birgitte tilføjer:

– Og udvikler det, og det er netop der, Fiberfryd kommer ind. Det er også et ønske om at udvikle håndværksfaget, at vi hele tiden forsøger at modernisere det, for hvis vi skal have fat i den nye generation, nytter det ikke, at vi gør det, som vi gjorde for 20 år siden.

Vi skal turde at gå først

To yngre kvinder, Mie og Jeanett, træder ind af døren.

– Folk vil jo lege med, det var lige det ord, vi kom til, da I kom, siger Marianne og byder dem en plads. Jeanett er partner i reklamebureauet Weltklasse, som har udviklet visuelt design til Fiberfryd, og som også skal være konferencier for de op til 200 gæster, som festivalen har kapacitet til. Mie er strikkedesigner og har kreeret et Fiberfryd tørklæde, som kan købes i Frydbutikken. Derudover er Mie grafisk designer for Weltklasse. Begge synes, det er oplagt at støtte initiativet til en ny type festival, hvor lokale kræfter kan løbe sammen, få spændt nerven og vise, at vi dur til noget i Nordjylland.

– Første gang jeg hørte om Fiberfryd, tænkte jeg, at det her kan noget, for det mangler i byen. Jeg har selv opsøgt en masse kreative festivals eller simpelthen taget til Fanø strikkefestival. Det er dødbesværligt og nærmest umuligt at komme derover. Du kan ikke nå at leje et hus, for alle dem, der har været på Fanø, ved godt, at det er fuldstændigt ligesom at være på Folkemødet på Bornholm, forklarer Jeanett. Marianne fanger hurtigt Jeanetts pointe:

– Hvorfor er det, at Aalborg ikke er mere på landkortet, når vi taler kreative fag? Det er da mærkeligt, og det skal man da ikke stå tilbage for. Så er det bedre at gå ud og vifte lidt med fingrene. Og det synes jeg, Fiberfryd gør. Fiberfryd kan jo blive mega stort. Det satser vi på, at det gør, fortæller hun.

Fibre og sanselighed

Hverken Hanne, Marianne eller Birgitte ønsker at låse navnet Fiberfryd fast på bestemte kreative discipliner. De forventer at gentage festivalen, og så kan det være papir eller vævning næste gang. Men alle typer tager afsæt i fibre. Her kommer sanseligheden ved håndarbejdet ind i samtalen, for nok har medier som Instagram og Youtube gjort det nemmere at dele inspiration for håndarbejde og desuden åbne interessen for Fiberfryd ud over Aalborgs grænser, men en ting kan billedmediet ikke, og det er at opfylde trangen til at mærke en bestemt garntype i hænderne. De kalder det ”at se med fingrene”. Den sanselighed indkredser, hvorfor håndarbejdet også kan virke afstressende på mange.

– Jeg har mange strikkere, de kan slet ikke undvære det. De kan mærke, at deres vejrtrækning går ned i slag. Der forskes jo helt vildt meget inden for strik, og jeg tror broderi kommer med. I USA har man jo forsket siden d. 11. september. Man havde så mange mennesker, der var traumatiserede, og hvordan skulle man have alle dem i terapi? Dér begyndte man at bruge strik som en terapiform, forklarer Birgitte.

Håndarbejde er som golf – alle kan være med

Mie får til gengæld høj puls af at strikke. Det aspekt er der også. Følelsen af lige at mangle tre pinde, inden man skal i seng, og så sejren når man er i mål. Mie har sit eget brand, Spektakelstrik, hvor hun strikker børnetøj i glade farver. Hun har udgivet en bog og har en workshop i ”Loopstitch og farver” til festivalen. Hun vil blandt andet vise, hvordan man kan sætte sprælske farver sammen på nye måder. I det hele taget har de tre seje kvinder bag Fiberfryd bestræbt sig på at skabe en festival, hvor alle kan være med, og hvor der er workshops for ethvert temperament.

– Det er lidt golfagtigt, forstået på den måde, at du kommer med et eller andet handicap, og nogle har et meget lille handicap, men de kan stadig godt lege sammen, fordi de har den fælles interesse, siger Marianne. Alle kvinderne ved bordet istemmer, at det er et rigtig godt billede på, hvad håndarbejdet kan, og hvorfor en festival som Fiberfryd kan samle mange om kreativitetens glæder.

 Se programmet for Fiberfryd her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*