Caféen har Aalborgs bedste burger

Madglæde | Reklame

Du skal nu til at læse opskriften på bollen i byens bedste burger! Ja, du hørte rigtigt! Den er nemlig kåret til byens bedste burger, og den serveres nemlig hos Caféen, Gammeltorv 4. Caféen er et hyggeligt lille sted, lige midt på Gammeltorv. Den har den perfekte terrasse når solen skinner, samt den hyggeligste lille café at varme sig i når vinteren kommer – indbegrebet af hygge!

Noget af det der gør netop Caféens burger til byens bedste, er den bløde, lidt søde briochebolle, og du får selvfølgelig opskriften lige her. God fornøjelse!

Opskriften svarer til 10 burgerboller

Ingredienser:

20 g gær
3,5 dl sødmælk
2 tsk salt
2 spsk sukker
650-750 g hvedemel
2 æg
150 g blødt smør
1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

Lun mælken så den er fingervarm. Rør gæret ud i den lune mælk sammen med salt og sukker. Tilsæt nu 300 g hvedemel og rør det ud i mælken, til der ikke er klumper i.
 Tilsæt æggene en efter en og rør dem ud i dejen.
 Tilsæt nu 300 g hvedemel mere og ælt det ind i dejen. Tilsæt smør i tern lidt efter lidt og ælt det ind i dejen til der ikke er store smørklumper tilbage. Tilsæt det sidste mel (det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele) imens der æltes indtil dejen lige akkurat slipper siderne i røreskålen – omkring 8-10 min.
Dejen skal stadig være let klistret. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1,5 time.

Hæld dejen ud på en meldrysset bordplade og del den i 10 lige store stykker. Form dem til boller og tryk dem let flade. Placeres herefter på 2 bageplader. Lad bollerne efterhæve 1 time.

Pensl bollerne med rigeligt sammenpisket æg og bag dem ved 200 grader i almindelig ovn i cirka 15 minutter indtil de er mørke og gyldne på toppen. Lad dem køle let inden de serveres.

Se mere på www.cafeenaalborg.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*