Du bliver nødt til at følge dit hjerte

tekst MIE ARNEMAND NIELSEN | foto IDA WANG

Måske er vejen til succes, og glæde i livet, at stole på sin mavefornemmelse, mærke efter hvad hjertet siger og ikke være bange for tilfældighedernes spil? Den opskrift, kombineret med benhårdt arbejde, har virket for sanger og sangskriver Søren Sko. Vi har mødt ham til en snak om et livsforløb, og en karriere, der flere gange har taget en drejning på grund af enkeltstående begivenheder

“…And I miss you so much pretty lady, you know that I do. And I wish you’d come home, but you’re not near, how could you walk away, when I needed you? You make me cry, on a long lonely night…” Sådan lød det, da en karakteristisk stemme brød igennem lydmuren, og fandt vej til danskernes øregange for snart 30 år siden. Og mon ikke du også kan nynne med på melodien?

Søren Sko er den karismatiske frontmand i duoen Sko/Torp, der har turneret Danmark tyndt i årtier, og som i november sendte endnu et album på gaden, og ufortrødent spiller videre i alle landets verdenshjørner.

Vi møder Søren en efterårsdag med højt vejr og solskin, der får de gyldne blade på Frederiksberg Allés mange træer til at lyse op. Og netop her, i hjertet af Frederiksberg i København, er vi på Sørens hjemmebane. Da han træder ind på restauranten, hvor han har foreslået at vi mødes, hilser personalet med gensynsglæde.

-Hej Søren! Går det godt? Skal du have det sædvanlige? Dobbelt cappuccino på havremælk?

Det skal han, og da kaffen bliver serveret, går snakken lystigt, vi har allerede grinet et par gange, og Søren er i gang med at fortælle om gode minder fra barndommen i Aalborg.

Barnesko fra City Fodtøj i Bispensgade

Søren hedder faktisk Svenninggaard til efternavn, og allerede her er forbindelsen til Nordjylland cementeret. Svenninggaard er nemlig navnet på en gård, der lå oppe omkring Hjørring, hvor dele af sangerens familie kommer fra.

– Min farmors familie kommer fra omegnen af Hjørring, og min farfars familie er fra Aalborg, og var sådan en rigtig arbejderfamilie. De var mange søskende, som alle sammen arbejdede på havnen. Så jeg kommer ud af sådan nogle jævne kår, og en blanding af land og by.

Selv trådte Søren sine barnesko i Vejgaard, hvor han boede med sine søskende og sine forældre til han var 9 år. Han husker de år, slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, som en meget lykkelig tid, og smiler når han fortæller.

– Vi boede på en lille vej ved siden af Humlebakken i et lille rækkehus, som var helt nyt, da min far og mor købte det. Min far var dekoratør i City Fodtøj, der lå inde i Bispensgade. På det tidspunkt var det vidst nok Danmarks største skohus. Det var i flere etager, og han var sindssygt god til det, og alle vinduerne var altid sprængfyldt med sko. Min mor var hjemmegående, og jeg kan huske det der rend af husmødre, der byttede blade og drak kaffe. Dengang gik man jo ikke i børnehave, så vi børn pilede rundt omkring. Min søster var tre år ældre og min bror tre år yngre, så der var mange børn i alle aldre. Og de lidt større tog sig af de små. Vi legede ligesom alle sammen, og kom også lidt op og slås engang i mellem, men der var ikke rigtig nogen der blandede sig. Vi styrede det hele selv.

Selvom Sørens minder om barndommen i Aalborg uden tvivl er fra en tid, hvor livet var meget anderledes for både børn og voksne, end det er i dag, har han stadig tilknytning til fødebyen.

– Jeg husker tiden i Aalborg som sådan en dejlig periode. Det er også det der gør, at jeg på en måde stadig synes, at jeg hører til. Jeg holder stadig med AaB, og der er noget hjemstavnsagtigt over det, selvom jeg ikke har boet der siden jeg var barn. Min ældste søn, Oskar, bor og studerer faktisk i Aalborg, og den lille af dem, Tobias, søger måske også ind på en uddannelse deroppe. Så måske ender jeg med at have begge mine børn boende i Aalborg. Det er jo ret vildt, siger Søren med et stort smil.

Nye begyndelser

Tiden i Aalborg blev afbrudt, da familien flyttede til Hammel og Sørens forældre åbnede egen skoforretning. Her fandt Søren sig hurtigt til rette med en ny hverdag der indebar nye kammerater, og timevis af leg i Frijsenborgskoven, hvor muligheden for at udleve det ene Robin Hood eventyr efter det andet bød sig til. Men der var også mere tid alene hjemme, end tidligere.

– Heldigvis har mine søskende og jeg altid været meget out going og sociale, så vi fik hurtigt nye legekammerater og venner. Det var ikke noget problem. Men fra at min mor altid var hjemme, så var hun pludselig aldrig hjemme, fordi hun nu arbejdede i butikken. Så når min lillebror og jeg kom hjem fra skole, var vi overladt til os selv. Hvis vi kom op at slås, ringede min lillebror ned i butikken, og sladrede, og så fik jeg skæld ud. Det skete tit. Og så skulle vi huske at skrælle kartofler inden de kom hjem, griner Søren.

Som teenager husker han sig selv som lille. Meget lille. Og bruger selv vendingen cyber-kikset om sit yngre jeg. Men det var i den periode at sangeren begyndte at få smag for netop den disciplin, og opdagede hvor god han var til det. Han deltog i skolens opsætninger af musicals, og optrådte med sang når han fik chancen. Så selvom han ikke havde svært ved de boglige fag i skolen, blev resultatet ret jævnt, fordi interessen lå andre steder, og sådan fortsatte det i gymnasiet. Da Søren blev student, ventede rockstjernelivet dog ikke lige rundt om hjørnet. Han blev ved med at synge, var med i bands der øvede et par gange om ugen, og ind i mellem havde de et job i weekenden. Men i hverdagene stod han i lære i en gardinforretning.

– Jeg tror egentlig altid at jeg, latent, har vidst at det var musikken jeg ville. Jeg har ikke haft de store ambitioner, men jeg har følt at det var det, jeg var god til. Og så kommer tingene jo nogle gange til dig. Hvis du søger det, så falder det ned i din turban.

Og musikken kom, heldigvis, til at blive levevejen. Faktisk nærmest ved et tilfælde.

God kemi og stjernestøv

Efter en festlig aften i Aarhus, hvor den nu 28 årige Søren havde jammet med en helt særlig musiker, der ikke var en Hr. Hvem-som-helst, tog han mod til sig.

– Jeg ringede til ham et par dage efter, og sagde, at jeg syntes at det simpelthen var så fedt, og om vi ikke skulle lave noget sammen. Og jo, det ville han da gerne.

Det var Palle Torp, der var i den anden ende af røret, og i dag, 30 år senere, er Sko/Torp i den grad stadig en realitet. Søren fortæller med begejstring i stemmen om makkerparrets første tid.

– Palle spillede i Thomas Helmigs band, og også med Henning Stærk, så han var jo lidt af en superhelt og en popstjerne. Han var trådt direkte ud af gymnasiet, og var blevet professionel musiker, og lige siden havde han ikke lavet andet. Den aften i Århus, der spillede vi et par numre eller tre, hvor Palle spillede akustisk og jeg sang, og jeg syntes bare at det føltes helt rigtigt.

Der er ingen tvivl om at Palle og Søren var et godt musikalsk match, og de skulle da heller ikke samarbejde længe, før det pludselig viste sig, at der var hul igennem til det helt store publikum.

– Vi startede med at arbejde videre på nogle sange, som Palle allerede havde liggende, og det blev blandt andet til ’On a long lonely night’. Vi sendte et kassettebånd med sangene ind til et pladeselskab, og de vendte tilbage og sagde at de gerne ville lave en kontrakt med os. Det havde vi slet ikke set komme. Men vi lavede vores første plade, og den solgte helt vildt godt. Og så er det jo det, vi har lavet lige siden. Så det var faktisk sådan en hovsa-ting, som livet jo nogle gange er.

Når succesen rammer

Sko/Torp blev dannet i 1989, og året efter udkom det første album, der overraskede både pladeselskabet og kunstnerne selv, med den overdådige modtagelse, og store succes. Lige i den periode, var det ret specielt at være i Sørens sko.

– Jeg havde allerede min kæreste, som senere blev min kone, og jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke var 18 år, da succesen kom. Med det partygen som jeg nu en gang har, så kunne det nok godt være gået galt. Der var mange af mine kammerater, som hurtigt kom i skattegæld og alverdens ting. Dengang fik man jo kontanter, når man havde været ude at spille. Så stod man der med en hel stak sedler. Noget af det første jeg gjorde, det var at få fat i en god revisor, siger han, og griner højt.

Det var ikke kun økonomien i et spillejob, der ændrede sig for sangeren. Fra at være ganske ukendt gik han til en tilværelse, hvor hvinende piger ved scenekanten og tilråb på gaden var hverdagskost. Søren fortæller om en bytur efter et koncertjob i Aalborg, der satte tingene i perspektiv.

– Jeg tænkte, at vi skulle en tur i Jomfru Ane Gade efter vi havde spillet. Vores baggearsmand der stod for vores grej, han var meget stor, men han havde sådan en lys stemme. (Søren forvrænger sin stemme og taler med en pibende og komisk tone, Red.) ’Pas nu lidt på. Jeg går med’ sagde han. Han havde godt set, at det måske ikke var så smart. Da jeg kom derned, stak det jo også helt af. Pigerne de greb simpelthen fat i mit hår, som var langt dengang, og det var lige før, at han kom op at slås, for at få mig ud igen. Så det med bare at gå ud og få en øl efter et job, det kunne jeg ikke på det tidspunkt.

Bedste venner på landevejen

Der er måske nok er kommet noget mere ro på fanskaren, men Palle og Søren har ikke i sinde at tage en slapper. Det er ikke, kun, for sjov at bandet bruger hashtagget #theneverendningtour på de sociale medier, for med deres 80-90 årlige koncerter, må det siges at være en tourné, af dimensioner. De kan lide hinandens selskab, og samarbejdet bærer især præg af gensidig respekt.

– Jeg tror, vi har det lidt på samme måde. Hvis Palle skulle synge, så tror jeg gerne han ville kunne synge ligesom jeg gør. Og ligesådan den anden vej. Hvis jeg skulle spille, så ville jeg gerne kunne spille som Palle. Vi er ligesom én rigtig god person, delt i to. Palle skriver musik, og jeg skriver tekster, og vi blander os ikke i hinandens arbejde. Jeg siger selvfølgelig, hvis der er en sang, jeg ikke kan lide. Men vi går aldrig på kompromis. Vi mestrer hver vores kunstart, og når vi så går i studiet, så smelter det hele sammen. Så man kan sige, at vi er musikalske tvillinger. Og vi er også rigtig gode venner, og har det sjovt sammen. Selvom vi har spillet sammen i 30 år, så bliver jeg stadig lige glad hver gang jeg ser ham. Og det er fandeme tit!

Søren ler igen sin smittende latter.

Bandet havde en pause på 8 år, men Skanderborg festivallens jubilæumskoncert i 2004 skulle vise sig at puste helt nyt liv i de to gamle venners samarbejde. De spillede gennembrudshittet ’On a long lonely night,’ og sammen med orkestret og publikum opstod der noget, som gav Sko/Torp nyt liv.

– Det var ligesom at komme hjem. Der var 40.000 publikummer som stod og sang med, og vi fik en oplevelse af at det her, det skulle vi igen. Vi havde haft en pause, hvor vi havde lavet hver vores projekter, men da vi stod der og spillede, der følte jeg mig som en ål i mudder. Jeg havde det så godt! Lige den aften, var der så mange spørgsmål, som blev besvaret.

Mennesker mødes og sprød musik opstår

I år har man kunnet opleve Søren i musikprogrammet Toppen af poppen på Tv2. Her har han, og seks andre danske musikere, på skift fortolket kollegaernes sange, og han var slet ikke i tvivl om, at det var det rette for ham, da han blev spurgt.

– Jeg sagde bare ja! Jeg har talt med mange, der har været med, og som har sagt, at det var fedt. Så jeg havde absolut ingen tanker om at sige nej. Jeg synes, at det er et meget validt og propert program, der handler om musik. Det er ikke nogen konkurrence, og man kommer bag om hver kunstner, og deres historie. Og det gjorde vi også indbyrdes. Det tænker man måske ikke så meget på som seer, men det var lidt ligesom at være på efterskole klemt ned i en makiterning for os syv musikere. Der var flere af dem, som jeg ikke rigtig kendte. Jeg kendte dem som kollegaer, men ikke som mennesker. Men det er blevet ændret nu, så alene dét var en fantastisk oplevelse.

Musikerne blev samlet på Møn, hvor de tilbragte en uge meget tæt sammen, og hvor der hele tiden var et kamera eller to der kiggede med.

– Allerede når vi trådte ud fra vores værelser kl. 8 om morgenen, stod der et kamera klar, og så gik dagen slag i slag. Morgenmad med de andre, og så hen og øve med bandet, så var der interviews om dagen før eller det der skulle ske samme dag, og alt blev filmet. Så skulle man til kostumeprøve, og have strøget sin skjorte. Så det var simpelt- hen duk, duk, duk, siger søren og banker taktfast hånden i en lige linje hen ad bordet vi sidder ved. Det var hårdt arbejde fra tidlig morgen til sen aften, men det var også virkelig sjovt, og alle mine forventninger blev indfriet.

Selvom dagene var planlagt ned til mindste detalje, fik musikerne alligevel tid til at tale sammen ind i mellem optagelserne, og ifølge Søren, kom de hurtigt tæt ind på livet af hinanden, og det skinner igennem på skærmen.

– Det var meget intenst, og der er mange, der tror, at det ikke er live. Men det er det. Det er fucking live. Alle sange vi lavede, var live. Det bliver skudt to gange, men selve musikken er live. Det er kun billederne der måske er skudt fra nogle forskellige vinkler. Så de reaktioner der kommer bagefter, bliver vist præcis sådan som de var. Det er ret godt lavet, og det er derfor det virker. Fordi det er ægte, og det kan folk, der ser det, jo mærke. Det er ikke noget vi gør, fordi vi har fået at vide at vi skal.

Når lynet slår ned

Søren virker i det hele taget ikke som typen der gør ting, fordi andre siger at han skal. Han gør ting, fordi han selv mærker, at det er det rigtige. I 2015 traf han et af den slags valg, som vendte op og ned på hele hans tilværelse. Han blev forelsket, hev hverdagen op ved roden, og flyttede fra Åhus til København.

-Jeg mødte min nuværende kone for tre år siden. Så slog lynet ned, og så måtte jeg jo flytte herover, og så flyttede jeg bare ind hos hende. Og det har jeg slet ikke fortrudt. Hverken København eller hende, siger han, og smiler med hele ansigtet, men især med de blå øjne.

De to havde faktisk kendt til hinanden perifært siden 1993, og havde mødt hinanden et par gange i løbet af årene.

-Vi har altid godt vidst, at vi rigtig godt kunne lide hinanden, men vi har jo været afsat til anden side, og så er det jo sådan det er. Men da vi mødtes tredje gang, i 2015, så slog lynet bare ned i mig. Så spurgte jeg hende, om ikke hun havde lyst til, bare at have mig. Det ville hun gerne, og på det tidspunkt var hun alene. Men jeg skulle bryde op med alt mit, så for mig var det en omvæltning af de helt store, fordi jeg både skilles og alt muligt. Men det er også en ting jeg har lært; du bliver nødt til at følge dit hjerte i alt hvad du gør. Og jeg kunne ikke andet. Mit hjerte trak af sted med mig, og vi blev gift d. 22. september i år, og det var helt fantastisk. Mine drenge, som jo er store, de har også accepteret det fuldstændigt. Som min store dreng sagde; far jeg kan ikke engang blive sur på dig. Du følger bare dit hjerte. Når de siger sådan, så har jeg opdraget dem godt. Så jeg går rundt, og er glad hele tiden lige nu, det er skønt.

Mange flere sange

Ud over at basen nu er i København, så ser den karrieremæssige fremtid ikke ud til at få de store udsving for den syngende del af Sko/ Torp. I hvert fald ikke, hvis sangeren selv får lov at bestemme.

-Jeg havde en periode på et tidspunkt, hvor jeg ikke helt kunne se mig selv blive ved med at optræde. Men det kan jeg faktisk godt nu. Det er som om der er kommet en ro over mig de sidste par år, og omkring det format vi har når vi er ude at spille. Vi har kun ét dogme, og det er, at vi skal kunne være i Palles Ford Mondeo. Sangeren ler igen, og det smitter, så det er svært ikke at stemme i.

-Det er meget simpelt. Det er sindssygt hyggeligt, og vi er gode til det vi laver. Så jeg tror egentlig at jeg bliver ved til jeg ikke kan mere. Det er min plan.

Fakta om Søren Sko

Fulde navn Søren Sko Svenninggard
Født 4. juli 1963 i Aalborg
Opvækst Med sine forældre og to søskende, en storesøster og en lillebror
Uddannelse Søren er udlært manufakturhandler i en gardinforretning
Bopæl Har boet i Århus i mange år, men flyttede i 2016 til København
Børn Har to sønner, Oskar på 24 og Tobias på 21, fra sit tidligere ægteskab
Civilstatus Blev i september 2018 gift med Malene Bak Frederiksen, der er yogainstruktør
Musik Har senest udgivet albumment ‘Heaven is on our side’ med Sko/Torp d. 9. november 2018