Dinosaurerne vender tilbage – oplev dem i Aalborg zoo!

REKLAME I AALBORG ZOO

Annonce – De fleste af os forbinder en dinosaur med dyr fra en fjern og fascinerende fortid på kloden. Nu har du chancen for at genopleve disse fortidsskabninger og dermed levendegøre en fjern og eventyrlig fortid. Aalborg Zoo præsenterer i år en fantastisk spændende event i form af en dinosaurudstilling. I 2013 var Aalborg Zoo den første til at springe ud i dette spændende tema. Udstillingen i 2013 blev en kæmpe succes og et tilløbstykke uden lige, der bidrog til, at Aalborg Zoo fik et rekordår med ikke færre end 468.000 besøgende

Møde mellem fortidens og nutidens dyreliv

Susanne Solskov fra Aalborg Zoo fortæller, at ambitionen og formålet med dette års dinosaurudstilling er at formidle viden om fortidens dyreliv og at sammenligne det direkte med nutidens. Udstillingen henvender sig til hele familien. Ikke mindst børnene har jo stor fokus på dinosaurer, og den umiddelbare interesse kan Aalborg Zoo udnytte på en god måde til at skabe en dialog om truede dyrearter, forklarer Susanne Solskov.

– En teori går ud på, at dinosaurerne i sin tid blev udryddet som følge af et meteornedslag, hvorefter der blev plads til de dyr, som levede side om side med dinosaurerne, og der opstod også nye dyrearter. Således siger forskningen på området, at nutidens dinosaurer faktisk er fuglene, der altså skulle være direkte efterkommere af dinosaurerne. Det underbygges af, at nogle dinosaurer faktisk havde flere og flere anatomiske træk fælles med fuglene, og det peger på en direkte linje mellem dem og nutidens fuglearter.

Nøjagtige kopier af de virkelige dinosaurer

Dinosaurerne på udstillingen i Aalborg Zoo kan opleves i flere størrelser og udgaver. Eksempelvis er den største 17 meter lang, ligesom der er både store, drabelige, uhyggelige dinosaurer og mindre og små nuttede typer. For dem alle gælder imidlertid, at der er tale om nøjagtige kopier af de virkelige dinosaurer bygget på knoglefund m.v.

Nye mindre dyr – møde mellem fortid og nutid

Samtidig med dinosaurudstillingen kan Aalborg Zoo præsentere sine mange besøgende for en række nye især mindre dyr. Det er et direkte resultat af investeringer sidste år i form af bl.a. en rævesikring af dyreparken. Før rævesikringen var de mindre dyr stærkt udsatte for at blive ofre for rævene. Blandt nyanskaffelserne finder man maraen, der er en lille pampashare samt en tilbagevenden af nogle eksemplarer af påfugle. Også kænguruer og flamingoer er nogle af de dyr, der kan opleves, og endda rigtig tæt på, da man nu kan gå helt ind i anlægget til dem.

Naturbevaring og gode betingelser for Jordens fauna

I det hele taget handler det overordnet set om naturbevaring og om at give Jordens fauna gode livsbetingelser, forklarer Susanne Solskov. I den forbindelse rammer hun samtidig en pæl gennem kritikken af at holde vilde dyr i fangenskab. Zoo tager ikke dyr i naturen, men kun dyr født i fangenskab. Og det dybeste formål med både Aalborg Zoo og andre zoologiske haver er at sætte fokus på at sikre optimale betingelser for Jordens vidt forgrenede dyreliv med masser af spændende arter ved at øge vores viden, vores kendskab til og vores bevidsthed om den mangfoldige dyreverdens betydning for os alle sammen.

Den optimale totaloplevelse for hele familien

At dette gode formål så samtidig giver den optimale totaloplevelse for hele familien er en ekstra sidegevinst – for os og for de vilde dyr! Velkommen til et fascinerende og spændende møde mellem fortid og nutid i Aalborg Zoo, hvor dinosaurerne altså er kommet igen og kan opleves på allernærmeste hold!

Se mere om dinosaurerne og alt det andet, du også kan opleve i Aalborg Zoo lige her