Den lille pige med piskeriset

tekst TINNA FEIFER MØLLER | foto JOHNY KRISTENSEN

Et juleeventyr som Aalborg kan være stolt af. 25-årige Laura Sahl har netop vundet TV3-programmet Masterchef Jul 2018. En sejr som har spor helt tilbage til hendes barndom. 
Laura er nutidens svar på Frøken Jensen, og har ambitioner om at nyfortolke den alment kendte Frøken Jensens Kogebog

Hun sidder der på køkkenbordet med sit lyse hår. Nysgerrig og med sultne øjne, der ivrigt følger sin fars hænder. Piskeriset slår taktfast mod grydens metal, så der dannes en symfoni af køkken-musik. Sovsen er ved at være færdig, og ser ud som den skal. To teskeer bliver fundet frem fra køkkenskuffen, for nu skal der smages. Salt, surt, fedt? Der bliver ivrigt diskuteret, om den rigtige smag er ved at være der. Far og Laura på fem år.

Sådan startede det i hjemmet i Vodskov, hvor Laura er født og opvokset med sine forældre og en fire år ældre storesøster. Her var maden en familieting, som blev prioriteret i høj grad, og som især Laura og hendes far nød.

– Jeg husker som helt lille børnehaveklassebarn, at jeg elskede at se morgen-TV. Her var der altid kokke inde og lave mad, og jeg elskede det, smiler Laura med et lidt nostalgisk blik.

Laura tænker tilbage, og mindes et af sine bedste barndomsminder omkring madlavning.

– Jeg kan huske, at jeg så en kok i fjernsynet lave ostesauce. Jeg hader ost, men det skulle jeg altså bare prøve at lave alligevel. Jeg husker tydeligt mine forældres meget overraskende blikke, der bare fortalte, at denne sovs faktisk smagte skide godt. Der var jeg stolt helt ned i maven, smiler Laura.

– Min mor har altid været meget rosende, og med sit mor-hjerte har hun ofte skånet mig, når mine kreationer smagte mindre godt: “ Uhmmmm, lille Laura. Det smager vel nok godt”, lød det altid fra min mor. Hun ville jo ikke såre mig, og nænnede simpelthen ikke at sige andet. Med min far var det noget helt andet! Han var altid ærlig, og sagde sin mening råt for usødet. Noget han absolut ikke brød sig om, var mine fyldte peberfrugter med kedelige ris: “Ja, så har man da smagt det”, sagde han bare tørt. Det var ingen succes, griner Laura.

Mens mange af Lauras veninder tegnede og legede med dukker, var det mere grydeske og skærebræt, der fik hendes hjerte til at banke af begejstring.

– Mine forældre har altid været meget large i forhold til at lade mig snitte, stege og røre i varme gryder. Jeg fik også en ugentlig maddag i en meget tidlig alder. Jeg har endnu ikke selv børn, men jeg håber, jeg kan videregive det at være sammen om maden til mine børn. Det handler om at give slip i køkkenet, og bare lade kreativiteten blomstre. Men hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg i tvivl om jeg selv har modet og overskuddet til at være lige så løssluppen i køkkenet, når jeg selv en dag står med mine egne børn, og hele køkkenet sejler i kartoffelskræller og frikadellefars, griner Laura.

Fakta

Fulde navn Laura Sahl

Alder 25 år

Født Vodskov

Kæreste Michael, som læser erhvervsjura og sideløbende arbejder i Aalborg Lufthavn

Søskende En storesøster

Livret Friske stenbidderrogn med hjemmelavede blinis, rødløg og creme fraiche

Mad hun ikke bryder sig om Oste. Hun er dog med alderen begyndt at kunne lide nogle oste, men en en “gammel Ole”, kommer hun aldrig til at sætte tænderne i.

Juleaftens menu And med alt hvad der hører sig til. Lidt utraditionelt bliver der også serveret Waldorfsalat, som Laura mener giver retten lidt mere friskhed. Desserten lyder helt tradionelt på Ris a la mande

Fritidsinteresser At være social over mad. Både hverdag Arbejde Deltidsansat som frisør i Sar Guldbæk

Medvirket i Masterchef 2016, hvor hun blev nummer 2. Masterchef Jul 2018, og endte på en flot 1. plads

Se mere Madmedlaura.dk

Perfektionistisk rodehoved

Tyve år senere. Duften af lys gløgg. Salte æbleskiver med røget laks. Risottokugler med pankorasp. Dadler med bacon og timian. Bag den store, grønne port kommer man ind til en hyggelig baggård, hvor julekæder og levende lys i lanternerne byder velkommen. I baggårdens hjørne står der Laura og Michael på døren. Laura bor her sammen med sin kæreste, for hun er ikke længere den lille pige på fem år. Hun er en voksen kvinde på 25, og har allerede en masse livserfaring at dele ud af – især når det handler om mad.

Klokken er 10.30 og køkkenet er allerede sat på overarbejde. Hun elsker at lave nye opskrifter, så når hun har tid, kokkereres der i det lille hyggelige køkken, for der skal laves billeder og tænkes tanker til hendes nye hjemmeside.

– Det første jeg tænker på, når jeg vågner om morgenen er mad, og det er også det sidste jeg tænker på, inden jeg ligger mig til at sove. Jeg har altid en lille notesbog ved mit natbord, som jeg lige grifler mine flyvske madtanker ned i. Det giver god ro, så jeg ikke bliver bombarderet af flyvende madtanker hele natten, fniser Laura.

Mens vi snakker skøjter Laura rundt i køkkenet som en skøjteprinsesse på sin is. Det ser så legende let ud, og man kan tydeligt se på hende, at hun er vant til at have et kamera i nakken, mens hun laver mad. End ikke den skarpe blitz fra fotografens kamera og mine ivrige spørgsmål, får hylet Laura af den. Hun smiler, poserer, svarer spørgsmål, hælder lidt ekstra hvidvin i gløggen, mens hun også lige tjekker om olien til de sprøde risottokugler er klar. Hun har da godt nok tjek på det hele. Sådan ser det i hvert fald ud.

– Michael og jeg har den aftale, at jeg laver mad, og han rydder op. Det synes jeg, er en god aftale, da jeg nemlig er et værre rodehoved i et køkken. Jeg er også den type, der altid taber alting. Mine køkkenskuffer er altid rodet, og jeg er ikke særlig struktureret. Men når det handler om selve maden, er jeg meget perfektionistisk – også når det handler om anretningen. Jeg synes, det er vigtigt, at det ser smukt ud, siger Laura.

De røde læber og det perfekt satte hår afspejler ikke ligefrem et lille rodehoved. Hun virker som en kvinde, hvor der er styr på sagerne. Hun fortsætter sin snak om det at være klodset og et rodehoved.

– Jeg havde for nogle år tilbage et stort uheld hjemme i min mors køkken. Jeg skulle blende en gulerodssuppe, som virkelig stod skarpt i sin dybe orange farve. Pludselig røg låget af, og der var gulerodssuppe ud over alle min mors meget hvide køkkenskabe. Hun tog det nu meget pænt, men der var dog en del timers rengøring efterfølgende, siger hun skammende, som var hun den lille pige på fem år igen.

Uanset spildt suppe, smadrede tallerkner og rodede skuffer, så er man dog slet ikke i tvivl om, at Lauras endelige resultat altid er udtryksfuldt og velsmagende.

Hår i maden

Når Laura ikke rører i gryderne, så svinger hun i stedet saksen som frisør hos Sar og Guldbæk.

– De giver mig plads og rum til at følge min maddrøm. Jeg er ansat på deltid, og det passer simpelthen så perfekt for mig. Jeg er virkelig priviligeret at kunne kombinere min frisøruddannelse med min madpassion. For mig er der også ligheder i fagene, da begge handler om at være kreativ. Det handler om at skabe noget med hænderne, og skabe noget smukt for øjnene. Så jeg elsker stadig mit job som frisør, siger hun.

Vi sætter os over ved den rustikke kogeø. Gløggens duftende
 og dampende slør danser liftigt op af de smukke facetslebne glas. Retterne er anrettet, og julestemningen sniger sig ind i hver 
en krog. Lauras mor er dekoratør, så selvom vi var på besøg lige før december, så havde hun selvfølgelig været der dagen forinden, og pyntet hyggeligt op. Laura tænder adventskransen, alle fire lys på én gang. Det er hyggeligt i det lille køkken, som vi sidder der. Laura, fotografen, mig og maden.

– Det er jo det her, det handler om for mig. At samle mennesker til hyggeligt samvær, og her er maden bare den allerbedste vej frem. Man har vel alle været til en dårlig fest, og ofte er det fordi, maden har været dårlig. En god fest består modsat mange gange i, at maden bare har været rigtig lækker, siger Laura med et lidt alvorligere blik end tidligere.

Og sikke en fest. Hvis det ikke var fordi, vi skulle videre på arbejde, er jeg da sikker på, at vi tre kunne have fået en rigtig god fest op at stå. Sprødt, sødt, friskt og varmende mad med et smukt budskab om at give mennesker og familier nærhed til hinanden.

– Om det er økologisk eller sundt er
 ikke det vigtigste for mig. Det vigtigste 
vil altid være at bringe den hjemme
lavede mad ind i vores hjem. Madlavning handler om at træffe valg, og det er ikke mere rigtigt at handle udelukkende økologisk. Det handler mere om, at tænke fornuftigt, og vælge sine fødevarer med hjernen og hjertet, og alle mine opskrifter er råvarer, man kan handle i sit lokale supermarked, så alle kan være med, siger Laura bestemt.

– Det er vigtigt, at man ikke lader sig stresse over maden. Mit bedste tip er at tage udgangspunkt i en opskrift, og så smage sig frem. Mit bedste køkkentip er smag, smag, smag. Man kan altid redde smagen med ekstra fløde eller lidt syre, men man skal bare huske at smage sig frem, siger hun med sit lille mormorglimt i øjet.

Mormor er cool – find hende frem

Laura elsker dansk og gammeldags mad, men helst med et Laura-twist.

– Jeg kan godt blive skræmt nogle gange. For mig er det helt naturligt at kunne lave en god brun sovs, bage og sylte, men jeg kan ikke nævne én af mine egne veninder der kan. Det er jo helt forfærdeligt at tænke på, hvordan julebordet ser ud om 30 år. Det er uhyre vigtigt, at min generation kan viderebringe traditioner og gode madvaner til fremtiden. Jeg er bestemt godt klar over, at det er en fortravlet hverdag, vi lever i, men for mig handler det om prioritering. I hverdagen er det ok at tage nogle lette løsninger, men når det handler om traditioner, højtider og weekender, synes jeg simpelthen dét, at lave mad fra bunden, er balsam for sjælen, siger Laura mens hun retter let på sin lyse lokker.

Hvem skulle tro det? En lyshåret bypige med rød læbestift, der sylter sine egne rødbeder, og når telefonen ringer, er det ofte en veninde, der lige skal have lidt guidet hjælp, til hvad hun skal gøre ved de der irriterende klumper i sovsen.

– Mine veninder synes jeg er mega cool, og at det er fedt, jeg laver så meget af min mad selv. Når de er på besøg, kigger de mig altid over skuldrene, og jeg kan se hvor sjovt og hyggeligt, de synes det er. De tror bare ikke de selv kan, men det ved jeg godt de kan – hvis de vil.

Mad med ambitioner

Som en af de yngste deltagere nogensinde, meldte Laura sig til TV3 programmet Masterchef 2016, som blot 22-årig. Her dystes der om madlavning, hvor de tre hårde dommere afgør hvilken deltager, der i sidste ende er den bedste.

– Jeg meldte mig til for at finde ud af, hvad jeg egentlig kunne. Jeg troede ærligt talt, at alle kunne det jeg kunne, men jeg kunne også mærke på familie og venner, at jeg var ret god til det… altså det med madlavning. Til min audition serverede jeg en af de signaturretter, jeg er allermest stolt over, nemlig brændende kærlighed med et twist. Det var en rigtig smuk ret, og meget anderledes. Jeg havde lavet fritterede kartoffelmoskugler med rødbedesirup, og dommerne var lidt forundret over, at en så ung pige kunne lave en så klassisk gammel ret, så jeg røg rent ind. Masterchef gav mig virkelig blod på tanden, og qua min unge alder formede det mig så meget, at jeg vidste, at det var madvejen jeg ville gå. I denne sæson havde jeg på ingen måde konkurrence-genet med mig, men mere for at udvikle mig selv. Jeg var nyuddannet frisør, og en del af de andre deltagere, havde allerede stort kendskab til mad. Så da jeg endte som nummer to ud af 40, var det en stor sejr over for mig selv. Selvom det ikke blev til førstepladsen, smiler Laura.

Men i år fik Laura lov til at gøre come back. I november måned er Laura atter rullet ind over TV-skærmen, når TV3 har sendt Masterchef Jul 2018. Her var nogle af de allerbedste sammen i en skøn forening.

– Denne gang kunne jeg mærke, at mit konkurrence-gen kom mere frem i mig end sidste gang jeg deltog. Halvvejs gennem programmet fik jeg følelse af, at det her faktisk godt kunne blive godt. Michael og jeg havde bestilt ferie på selve finaledagen, så at jeg endte her, havde jeg nok ikke forventet. Vi aftalte dog at aflyse og finde en senere booking. Det var simpelthen ubeskriveligt, for jeg vandt. To timer senere sad jeg på et fly hjem til Aalborg, fik pakket mine ting i lynets hast, og sad en time senere igen på et fly på vej mod Budapest. Det var simpelthen for sindssygt. Og vi måtte jo ingenting sige om min placering. Men jantelov eller ej er jeg en rigtig stolt nordjyde, siger Laura med et blik, der er en vinder værdig.

Mad med visioner

Tilbage i det lille køkken ved Tolbod Plads i Aalborg. Pokalen fra Masterchef Jul 2018 er fundet frem til lejligheden.

– Ingen måtte jo vide noget, så den har lagt pakket ned i et skab siden september, griner Laura.

Tallerknerne er ved at være tomme. Jeg kunne godt have spist mere, men det er jo også uhøfligt at snakke med mad i munden. Og snakken går, mens lysene på adventskransen er brændt længere ned. Det rusker i huset, for der er koldt udenfor. Pokalen funkler i stearinlysenes skær, og jeg ser mit snit til lige at røre ved den, for det er da lidt sejt at sidde her i en Masterchef vinders køkken, og spise mad mens pokalen står på bordet. Laura er en pige som Aalborg kan være stolt af. Hendes glæde for maden og hyggen i vores samtale oser ud af hende. En glæde som hun heldigvis har fået lov til at dele ud af.

– Jeg blev kontaktet af Aalborg Kommune, som bad mig hjælpe erhvervsuddannelserne til at snakke sammen med Folkeskolerne. Der er desværre mange børn, hvor matematik og dansk ikke er deres spidskompetencer, og her er det at lave mad sammen, noget de kan få stor glæde ved. De får nemlig lov at bruge hænderne og kreativiteten, og bliver målt på en helt anden måde. Madlavning handler jo også om både matematik og dansk, for man skal kunne læse en opskrift og måle korrekt af eller gange op til flere personer, siger Laura.

Laura bliver booket gennem lærerne, som melder sig på hendes hold. Indtil videre er det 5.-8. klasserne i Aalborg Kommune, men det er helt klart noget Laura sagtens kunne se udvikle sig.

– Der er virkelig et behov for børnene her. Både for dem der ikke er så bogligt stærke, men især også fordi det er tankevækkende, hvor lidt jeg kan mærke, børnene hjælper til med madlavningen. Der er virkelig rigtig mange børn, der ikke kan hakke et løg. Mange bliver overladt til Ipad’en eller fjernsynet, fordi det bare er det nemmeste og hurtigste. Det synes jeg virkelig er skræmmende, for det er nemlig allerede her vi mister traditionerne og de gode madvaner. Børnene elsker det, og jeg ser stoltheden i de små øjne når jeg har sat dem på opgave med at lave hjemmelavede forårsruller eller taco med krydret kød og syltede rødløg. Min mission er at bringe madglæden ind ved børnene, så vi kan bevare hyggen, samværet og den gode smagsoplevelse, siger Laura oprigtigt.

Den lille pige kigger spændt op på sine forældre med en tallerken anrettet med fiskefrikadeller. Mon de kan lide det, tænker hun spændt, og ser frikadellen forsvinde. Hun tripper forventningsfuldt på den afgørende dom, og venter på svaret. Det trækker ud, og er nødt til at lukke øjnene i bare spænding.

Hun åbner øjnene igen, og ser de tre dommere smile til hende: “Og vinderen af Masterchef Jul 2018 er…Laura Sahl.”

FAKTA OM MASTERCHEF

Første episode af Masterchef blev sendt 5. September 2011 på TV3.

Dommerne i Masterchef Jul 2018 bestod af Thomas Castberg, Jakob Mielcke og Jesper Koch.

Dommerne får altid serveret kold mad. Derfor laver deltagerne en smagstallerken, eller dommerne må smage direkte fra den varme gryde.

Nogle dage møder deltagerne ind fra kl. 9 om morgen til kl. 21 om aftenen.

Deltagerne bliver interviewet, som vises i klip i selve programmet. Nogle gange ved man allerede under et interview, at man er gået videre, og har fået ros. Så får man at vide: “Det smil tager du lige af”.

Nogle af deltagerne bliver også rigtig gode venner. Især Mette fra Masterchef Jul 2018 holder Laura meget af og ser stadig.

Der bliver ikke snydt i programmet i forhold til tid.
Man får kun den tid dommerne siger, der er til rådighed.

Man må ikke have sin telefon med ind til optagelserne, så ingen google under opskrifter.

Deltagerne har overhovedet ikke fået tid til at øve sig på en pågældende ret hjemmefra – kun finaleretten.

Når dommerne har briefet om en opgave, og der bliver sagt: “sæt i gang”, så er der 5 minutter betænkningstid, hvor man også kan spørge en hjælpekok om vejledning til køkkenmaskinerne.

Hvis man mangler en ingrediens i køkkenet, må man gerne spørge, om det kan lade sig gøre at anskaffe den.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*