Blog: Genbrug og gerne gratis, tak…

TEKST OG FOTO DADI HALLDÓRSSON

Formålet med projektet flytten-ud-på-landet var at sænke skuldrene og bruge flere timer på ro, mag og fordybelse end stress, jag og vildfarelse.

Er det lykkedes – her knap et år efter? Tjah, både og.

For når man køber en grund, der ingenting har, andet end græs og et KÆMPE potentiale, skal der jo mange mandetimer til for at gøre den til et sted, hvor man kan svælge sig i roen, mageligheden og fordybelsen.

Jeg er kommet til at følge med i Hjem til gården på TV2, hvor deltagerne hele tiden er i gang med at forvandle et potentielt idyl til rendyrket idyl med vildmarksbad, køkkenhave, bålsted med mere. Og det afspejler ret godt vores virkelighed her på Østkysten. Vi får bare ingen præmie, når projekterne er over! Og her er der hverken TV2 eller reklamepenge, der donerer materialer. Der skal derfor tænkes i alternativer, når et projekt igangsættes. For med alle vores projekter i haven, hverken kan vi eller vil vi smide traileren bagpå og hente nye, polerede materialer fra byggemarkederne.

Jouez-vous à la pétanque

Da Corona kom til Europa, valgte mine forældre at pakke deres campingvogn og køre mod Danmark. Sydeuropa var lige pludselig ikke noget eftertragtet sted at opholde sig i, hvor de siden 2016 har boet på rullende 16m2 med gulvvarme, samtalekøkken, bruseniche og on-demand tv.

Ja, det var tider, hvor der hverken var strøm i campingvognene, og et sæt spillekort stod for underholdningen! I hvert fald her i Norden, for det er tilsyneladende ikke tilfældet i Syden.

Her spiller man pétanque. Og den underholdning tog mine forældre med sig til Østkysten. Vi udstykkede derfor straks et område til denne fornøjelse, og gik i gang med at anlægge en bane.

Men som sagt – når et projekt går i gang, begynder mønterne også at hoppe op af lommerne. Bauhaus, Silvan, Stark, Bygma og alle de andre råber ”jackpot” i kor efterfulgt af klirren fra vores lommer.

Så derfor var gode genbrugsråd dyre for at få anlagt den bane. Stenene rundt om banen viste sig i forvejen at ligge på grunden. Tjek. Gruset kostede sølle 100 klirrende kroner i den lokale grusgrav. Tjek. Men terrassen var straks en anden sag. Således koster én kvadratmeter fliser, simple, grå, upersonlige, døde og kedelige henved 100 kr. i det nærmeste byggemarked. Og med 12-15 m2 løber det hurtigt op, når man dertil skal tilføje grus, leje af stamper og så fremdeles…!

Isoleret set måske ikke et købeprojekt der ville ruinere nogen, men med 10.000 m2 grund og et hav af projekter, kommer det på sigt til at gøre det.

Så cirka her fik jeg øje på vores træstammer, som stadig lå på grunden efter at brændeskuret var blevet fyldt op til renden. De lå bare dér og så dumme ud. Resultatet – en terrasse af træstammeplatter. Den alternative løsning skulle dog koste os en motorsav og en hulens masse benzin. Vi blev dog så glade for den, at carporten nu står for skud.

Fra carport til hyggekrog

Da jeg en skøn morgen sad med morgenkaffen og kom til at kigge ud af vinduet, gik det op for mig, at grundens dyreste kvadratmeter (for lige at låne lidt ejendomsmæglerjargon) var tildelt biler. Hvorfor i himlens navn skulle vi dog glo ind i to biler, hver gang vi kiggede ud af vinduet?

Nogle få minutter senere hev jeg farmand ud af campingvognen, og så var vi i gang med dét, der i dén grad kommer til at være Østkystens midtpunkt – loungen.

Her skal der være en kæmpe hængekøje-seng med 2m i diameter, hvor vi både kan tage en morfar midt på dagen og overnatte, når vejret tillader. Indtil vi får lavet den store seng, må vi nøjes med en lille hængekøje fra Fakta, som familiens nyeste medlem har indtaget.

Der skal også være et sofahjørne, hvor vi kan flyde og nyde cocktails, hjemmelavet limonade og G&T. Og så skal der være et opmuret udekøkken, hvor vi kan skylle og rense afgrøderne fra haven, og fremtrylle alverdens lækre retter.

Og igen – sådan en forvandling kan hurtigt løbe op i flere tusinde kroner.

Men.

Vinduerne havde vi – se evt. mit tidligere blogindlæg, hvor jeg fortæller om vinduerne fra Aalborg domshus. Så dem fik vi sat op. Murstenene har jeg fået lov til at plukke i en kæmpe dynge af murbrokker i den lokale grusgrav. Og jo mere rå og forslåede, jo bedre. For loungen skal helst ikke ligne en eller anden ny og poleret købeløsning fra Silvan, som naboerne i øvrigt også ender med at få sig ugen efter.

Og underlaget – træstammeplatter fra haven blandet med brugte mursten.

Hønsenes Villa Villekulla

Vi skal jo også have høns. Vi trækker den, både fordi vi begge er lidt berøringsangste for at anskaffe os dyr, og så kræver det jo også et hønsehus med tilhørende klirren fra vores lommer.

Men.

Min far bor jo på grunden for tiden, en gammel gør-det-selv-bygger, pensioneret, og han begynder hurtigt at kede sig, hvis ikke han har noget at rive i. Ham valgte vi derfor at aktivere. Han fik således frie tøjler til at bygge et hønsehus. Kravet var blot, at han så vidt muligt skulle genbruge materialer.

Han er midt i processen, men resultatet skal nok blive ret så fint, med tråde til Pippi Langstrømpes bopæl.

Mere om det, når bopælen står færdig og hønsene begynder at give æg…

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*