Da Counter-Strike blev lanceret, var professionel esport stadig et fremmedord, og computerspil var mest noget, man gjorde for sjov på teenageværelset og i klubben efter skole. Siden da er Counter-Strike blevet en millionindustri med professionelle spillere og turneringer, der trækker tusindvis af seere fra hele verden. Dertil følger præmiesummer og lønninger, som kunne gøre selv en professionel golfspiller en smule misundelig.
Jacob Winneche er tidligere professionel e-sportsudøver og arbejder i dag som blandt andet ekspertkommentator indenfor Counter-Strike. Det hele startede i de tidlige teenageår, hvor han blev introduceret for Counter-Strike af sin fætter.
Blandt verdens bedste
Jacob blev hurtigt så bidt af spillet, at andre interesser, som fodbold og håndbold, blev droppet, så han kunne bruge tiden på at blive så god som muligt til det populære skydespil.
Han blev mildt sagt mere end bare god, og da professionel Counter-Strike var i hastig vækst, tog han springet og flyttede til Los Angeles lige efter gymnasiet, for at spille sammen med verdens bedste.
– Jeg tog Handelsgymnasiet, HHX, på Turøgade, og da jeg var færdig med det, tog jeg et sabbatår. Men der gik ikke mere end en måned, før jeg fik en fuldtidskontrakt, og så har jeg levet af Counter-Strike lige siden.
I dag lyser Jacob stadig op, når han skal forklare, hvorfor lige præcis Counter-Strike er så fedt.
– Spillet er bygget sådan op, at mens man kan gøre meget som individuel spiller, så er det i bund og grund et holdspil, hvor man er fem spillere, der hele tiden skal være opmærksomme på alt, der sker, bevæge sig rundt og kommunikere. Det er et spil, man aldrig bliver færdig med at lære. Man kan altid blive bedre. Det synes jeg, er fedt. Det er ikke noget, man bliver træt af eller føler, at nu har man gennemført det. Du kan altid blive bedre.
Jacob stoppede som professionel spiller, da han var 21 år, men er blevet i branchen og arbejder nu som ekspertkommentator og streamer.
Pensioneret som 21-årig
Jacob er vokset op syd for Aalborg, og bor i dag i Nørresundby.
– Jeg er vokset op på landet, i noget der hedder Flamsted ved siden af Vårst, Fjellerad og Gunnerup, som er et lille lokalsamfund lidt syd for Aalborg. Vi blev hentet med bus om morgenen klokken halv syv, for at nå i skole til kl. 8. Jeg har boet i Nordjylland hele livet, stort set, på nær et enkelt år, hvor jeg var i USA og boede i Los Angeles i forbindelse med min spilkarriere.
Jacob valgte at stoppe som professionel spiller tidligt, hvor det eneste, han var sikker på, var, at han ikke havde lyst til at spille professionelt mere.
– Jeg stoppede min karriere, mens jeg boede i Los Angeles og spillede for Team Liquid. Så skulle jeg hjem og finde ud af, hvad jeg så ville. Der kom tilbud fra andre hold, men jeg kunne mærke, at det gad jeg ikke. Det havde jeg ikke lyst til.
I tiden som spiller havde Jacob deltaget i flere store turneringer, og nu spurgte nogle af dem, om han havde lyst til at prøve rollen som ekspertkommentator i stedet, hvor han skulle stå i et studie før og efter kampe. Da Jacob ikke havde andet i horisonten, besluttede han, at det ikke kunne skade at prøve det af, og tog derfor imod opgaven.
– Så blev det egentlig sjovere og sjovere, og jeg fik flere og flere tilbud fra større og større turneringer.
Det har nu været Jacobs levevej de sidste 7-8 år, og han er blevet en af verdens førende Counter-Strike-eksperter. Faktisk har han været nomineret som Esports Analyst of the year tre gange til Esport Awards, hvor de bedste indenfor e-sport bliver hædret.
Skyd din modstander og vind
Siden 2012 har udgaven af Counter-Strike heddet Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO), men for nylig kom der en større opdatering, så nu hedder det Counter-Strike 2.
– I bund og grund er det jo et skydespil. Simpelt: Skyd din modstander og vind. Så er der en masse lag oven i det.
Der er fem spillere på hvert hold, som kæmper mod hinanden.
– De fem spillere bevæger sig rundt konstant. Jeg kan godt lide at kalde det et live spil skak, hvor du hele tiden skal tage beslutninger. Nærmest hvert andet sekund er der en ny beslutning, du skal tage. Går du rundt om hjørnet her, og hvordan går du rundt om hjørnet? Svinger du fuldstændig ud, eller titter du lige hovedet frem og kigger rundt? Hver spiller skal i løbet af en runde måske træffe 20-40 beslutninger samtidig med, at man kommunikerer det, og hele tiden prøver at være i synergi med sine holdkammerater. Når du kommer op på et højere niveau i Counter-Strike, er det et live spil skak på et ekstremt højt niveau. Det er også der, hvor man kan skille fårene fra bukkene. Mange er dygtige til skyde-delen, men man skal også være en god holdkammerat, være god til at kommunikere og træffe de rigtige beslutninger i pressede situationer. Det er der mange, der ikke kan.
Det største øjeblik
Jacob var med, da Counter-Strike voksede og blev kæmpestort, og husker tydeligt, hvordan det føltes at spille for et publikum.
– Jeg var med fra starten, hvor man fik en t-shirt for at spille. Man tog til lokale events, hvor, hvis man var heldig, der stod 20 mennesker bag en og så med over skulderen, når man spillede. Det var en fed følelse.
Da sporten voksede og Jacob blev bedre, begyndte han at spille i større arenaer.
– Den største oplevelse, jeg har haft, var i New York, hvor jeg spillede for et amerikansk hold, Team Liquid. Der var vi på hjemmebane og spillede kvartfinale. Vi fyldte Barclay Arena op, en kæmpe basket-arena i New York. Der var 10.000 fans, vi var i kvartfinalen, og der stod 14-14 på den afgørende bane. Jeg var alene mod tre spillere i en runde, hvor vi selvfølgelig burde tabe. Men jeg vandt runden, så vi kom foran på 15-14. Man skal bruge 16 runder for at vinde. Da jeg vandt den runde én mod tre til 15- 14, der kiggede jeg op og kunne se 10.000 mennesker, der bare rejste sig op og gik amok. Det er sådan en følelse, der stadigvæk sidder tilbage i kroppen. Den glemmer jeg aldrig. Det er heller ikke noget, man kan få andre steder, det adrenalinsus ved at gøre noget så stort foran så mange mennesker. Det var en fed oplevelse.
Skjuler sig bag skærmen
Bagsiden ved Counter-Strike er de til tider voldsomme reaktioner, der kan følge med. For Jacob er en del af forklaringen, at man kan skjule sig bag skærmen. I fodbold kan fans få afløb for frustrationerne blandt de andre fans på tilskuerrækkerne.
– Når du er på et stadion, står der trods alt folk omkring, som kan se dig, og hvordan du skaber dig. Det får mange mennesker til at holde sig lidt i skindet. Men online kan du gøre lige, hvad du vil. Selvom man kan vænne sig til meget, kan det være hårdt for psyken for dem, der modtager de hårde kommentarer.
– Det er noget, man lærer at deale med og abstrahere fra, men det er aldrig sjovt. Det er klart én af de ting, der kan få en til at overveje, hvorfor gør man det. Hvorfor skal jeg bruge min tid på at deale med sådan noget? Jeg gør jo bare mit arbejde. Det lærer man tidligt. Specielt som spiller. Hvis du taber kampe, hvor du burde vinde, og folk har spillet penge på, at du vandt, så får du mange beskeder fra mange sure drenge, der har tabt nogle penge på fars kreditkort, og skal fortælle, at de har tabt deres penge. Det er en farlig cocktail.
De professionelle spillere bliver udsat for et stort pres, men klubberne gør, hvad de kan, for at passe på dem.
– Klubberne gør meget for at prøve at beskytte spillerne. Der er jo mange 17-18-årige i dag, der spiller på allerhøjeste niveau. Det er klart, at der har du ikke vanvittig meget livserfaring, og du er måske ikke vant til at deale med presset og er ikke vant til at deale med folk, der kalder dig alle mulige ting. Så det er noget, man prøver at beskytte dem fra. Omvendt, så er det også spillere, der er vokset op i det. Hvis du er professionel som 18-årig, spillede du også som 13-årig, og så er du blevet udsat for alle de her grimme ting i løbet af din rejse til det punkt. Så jeg vil sige, at en 18-årig professionel e-sportspiller er på det punkt måske markant mere modnet end en fodboldspiller. Når man for eksempel spiller U16-fodbold, er der ikke så meget opmærksomhed kontra the real deal. Hvorimod en 17-årig Counter-Strike-spiller på højeste niveau bliver bare smidt ind for løverne med det samme.
Hårdt arbejde betyder mest
Jacob er ikke et sekund i tvivl om, hvad der har været vigtigst for hans succes.
– Jeg har altid arbejdet hårdt. Jeg tror ikke, at mit talent har berettiget til at være så god, som jeg var. I min bedste periode var jeg måske en top-15 spiller i verden individuelt. Jeg var virkelig dygtig og kunne gøre forskellen også. Jeg var en af stjernerne på holdet. Men jeg tror aldrig, at jeg har haft talent til at være deroppe. Det har altid været hårdt arbejde. Jeg arbejdede rigtig hårdt, og trænede meget individuelt. Også meget mere end mine modstandere og mine holdkammerater. Det gjorde, at det manglende talent blev opvejet igennem hårdt arbejde. Det kan man komme langt med, også i et spil som Counter-Strike. Så jo, der har været et talent. Men jeg var måske en af dem, der, hvis jeg ikke havde arbejdet hårdt, havde haft en markant mindre rolle på holdet, end jeg havde.
Bag det hårde arbejde lå også en stædighed, som gjorde, at Jacob havde svært ved at slappe af. Specielt, hvis holdet havde tabt.
– Det var en straf nærmest. Hver gang vi tabte kampe, vi ikke skulle tabe, eller vi havde en dårlig kamp, ville jeg straffe mig selv. Så ville jeg træne to timer individuelt efterfølgende. Mange af holdkammeraterne skulle bare væk. Du ved, ind og se fjernsyn, eller lave noget andet. Helt fair! Og det var nok også noget af det, der gjorde, at jeg stoppede så tidligt, som jeg gjorde. Jeg havde kørt mig selv rigtig, rigtig hårdt i den periode, hvor jeg spillede.
In the loop
Jacobs job kræver, at han følger med i det meste.
– Jeg ser enormt meget Counter-Strike. Det er en stor del af mit
job. For at forberede mig til turneringer, så kigger jeg jo på hol- dene, og hvem der kommer. Og du ved, jeg kigger på deres tidligere kampe, historikken og sådan nogle ting. Så min forbere- delse til turneringer er ved at være til andre turneringer. Så jeg er hele tiden in the loop.
Jacob spiller og streamer ved siden af, hvilket også er en del af hans arbejde.
– Det gør jeg, fordi jeg synes, det er sjovt. Det gør jeg også, fordi jeg tror, det hjælper mit arbejde, at jeg stadigvæk er in touch med spillet. Jeg kan se, når noget sker på serveren, før det egent- lig sker, fordi jeg har været der selv. Det er der nogle af mine kol- leger, der ikke gør. Jeg tror på, at man sagtens kan være dygtig til det, jeg laver, uden at spille spillet. Men jeg tror, man kan være endnu bedre og lige få det ekstra niveau, hvis man også kan det selv.
Hvordan ser arbejdslivet så ud for en tidligere pro CS-spiller?
– Min arbejdsuge er typisk 60, 70, 80 timer. Nogle gange også mere. Så er der ikke tid, lyst eller overskud til noget som helst andet end Counter-Strike. De sidste 7-8 år har jeg haft mellem 160 og 200 rejsedage om året, så det er hver anden dag i princippet, at jeg er væk og ikke hjemme. Fra 21. januar til 1. april har jeg i alt halvanden uge hjemme. Så det kommer meget i perioder og meget i stimer. Der er ekstremt meget arbejde. En normal uge for mig er aldrig normal. Når jeg er hjemme, kan en hjemmeuge se ud på én måde, og når jeg er afsted, så ser en arbejdsuge ud på en anden måde.
Det store drive er et tveægget sværd
Da Counter-Strike kom til at fylde alt, fik det store konsekvenser for Jacob.
– Som ung har jeg altid været meget sporty, og elskede fodbold, håndbold og cykling. Så droppede jeg alt det for at spille computer, fordi det var det, der tog over, og blev en stor, stor gut. Jeg var oppe og veje 130 kilo, da jeg var størst. I den periode har jeg altid fulgt med i cykling og sport og fodbold, og jeg har altid elsket sport. Jeg elsker, elsker, elsker konkurrencedelen i sport. Men jeg var også nået et punkt med 130 kilo, hvor jeg ikke kunne dyrke den selv overhovedet. Jeg kunne ikke engang gå en tur. Det var forfærdeligt. Så tabte jeg mig, og kunne begynde at dyrke sport igen, og det har jeg gjort lige siden. Det er en klassisk livsstilsændring, hvor jeg i dag ikke kunne forestille mig, at jeg ikke dyrker sport fem, seks gange om ugen, hvor jeg blandt andet cykler meget, træner op til en Ironman, tager i fitness og sådan nogle ting. Det er bare en del af mit liv og min hverdag, og en del af det, der gør mig glad. Så det fylder halvdelen. Den ene halvdel er arbejde og e-sport, og den anden halvdel er træning og venner.
Jacob er ikke en, der ikke gør noget som helst halvt.
– Ja, det er nogle gange lidt et problem, kan man sige, griner han.
– Når jeg først sætter mig noget for, så er det all in. Når det ikke er 100% mere, så mister jeg hurtigt interessen. Så gider jeg ikke, og vil hellere finde noget andet, som jeg kan gøre det 100% indenfor. Jeg er meget målrettet, men det kræver også, at jeg bliver stimuleret på en måde, hvor det er noget, der interesserer mig, eller nogle målsætninger at indfri. Det er det fede ved cykling og Ironman, at du altid kan blive 10 sekunder hurtigere. Det gælder også Counter-Strike, at man aldrig bliver færdig med at lære. De ting, hvor der er et mål, og når du når det mål, så kan du ikke rigtig komme videre, det siger mig ingenting. Det skal være noget, der kan holde mig til ilden i lang tid.
Jacob har et liv, hvor arbejdet fylder alt, og sådan bliver det nødt til at være, hvis han skal være med i toppen.
– Arbejdet kommer først og sådan er det i den her karriere. Det sekund jeg begynder at sige nej til turneringer, spørger de en anden, og så er det ham, de spørger hver gang. Man er brandvarm, når man er varm, men så snart man ryger ud i kulden, er man væk. Hvis jeg skal have en karriere, og smede mens jernet er varmt, så bliver arbejdet nødt til at blive prioriteret først nu.
Jacob har efterhånden lært at navigere i et presset arbejdsliv og har et medfødt drive, der gør det svært at slappe af. Han ved dog, at der en hårfin balance.
– Jeg flirter med stress. Det en konstant balance. Hvis stress er her, fortæller Jacob og holder hånden op,
– Så ligger jeg hele tiden og kysser grænsen. Så jo, det er hårdt, og man skal passe på sig selv. Der er mange af mine kollegaer, der har knækket nakken på det. Jeg kan mærke, når jeg kommer derud, hvor det bliver for meget, og så er jeg god til at fjerne noget andet, og lige komme ned i gear.
Samtidig er også det høje gear, der har bragt Jacob til det sted, hvor han er i dag.
– Det er også det, der driver mig, så det er jo et tveægget sværd.
Måske er det derfor, at netop Spanien er Jacobs yndlingsland at rejse i.
– Det er bare lækkert og varmt. Folk tager det stille og roligt, og det er en god kontrast til mit liv. Det er meget stille og roligt i Spanien, og det tager den tid, det tager. ’Mañana mañana’, og hvad de ellers siger. Jeg elsker siesta. Jeg synes, det er et fedt koncept. Det med, at man bare tager fri midt på dagen. De gør alt det, jeg ikke kan finde ud af. Det synes jeg er fedt. De har alt det, jeg ikke har, afslutter Jacob.
Fakta
Navn Jacob ’Pimp’ Winneche
Født 31. juli 1995
Opvokset På en landejendom i Flamsted syd for Aalborg
Bopæl I Nørresundby
Civilstand Single
Søskende Storesøster, der er selvstændig korrekturlæser
Favorit CS-spiller Dev1ce fra holdet Astralis
