På Kathrine Elmers CV står der blandt andet vejr-vært, pilot og psykolog. Det kunne tage pusten fra det de fleste, men Kathrine er ikke god til at sidde stille og har altid været mere handlekraftig end de fleste. For nylig var hun i Løvens Hule på DR med virksomheden PorSenTech.
Da Kathrine Elmer stod på Lindholm Høje som 12-årig, og så et jagerfly lande i horisonten, stod verden stille. Hun fortalte sin mor, at hun ville være pilot. Moderen reagerede, som de fleste andre ville, og tænkte, at i morgen var der nok andre drømme. Men Kathrines skæbne blev beseglet den dag.
Fløj før kørekortet var i hus
Kathrine er vokset op som efternøleren i en børneflok på fire. Familien boede i Lendum, hvor forældrene havde en Dagli‘Brugsen.
– Så jeg er jo opvokset som Brugsens den mindste, smiler Kathrine.
Med på Lindholm Høje var Kathrines storebror, som muligvis også gik med en drøm om at få luft under vingerne. Han startede i hvert fald til svæveflyvning, og efter at have plaget længe, fik Kathrine endelig lov at komme med, da hun blev 14 år. Allerede som 15-årig kunne hun flyve alene i det lille svævefly.
– Der sidder normalvis kun én person deri. Der er jo også en skoleflyver, hvor man kan være to. Men så sidder man i den, og kan søge efter det, der hedder termik. Det er varme luftbobler, der stiger til vejrs, og det er også det, vi ser rovfuglene gøre. Når de kurver rundt, er det fordi, de bruger termik, altså varme luftbobler. Derfor kan man faktisk flyve flere timer i en svæveflyver, fortæller Kathrine.
Da Kathrine fik sit certifikat til svævefly som 16-årig, gik der kun et år, før hun var i gang med næste skridt, nemlig at få et motorflyvercertifikat, som hun faktisk fik før kørekortet.
– Det var meget vigtigt for mig, griner hun.
Kathrine gik målrettet efter en fremtid som pilot.
– Jeg vidste, hvad jeg ville være. Hele vejen igennem. I første omgang undersøgte jeg alle mulige muligheder for at blive civil- og militærpilot. Jeg havde også søgt ind som militærpilot, men fik at vide, at jeg var lige lovlig ung. For jeg var jo ikke engang 18 år. Så sagde de, at jeg skulle søge ind igen nogle år efter. Men det kunne jeg jo ikke vente på, og så startede jeg med en civilpilot-uddannelse i stedet for i Roskilde.
Fik erfaring i Afghanistan og Pakistan
Skolen i Roskilde var en del af SAS på det tidspunkt, så det var forventet, at man fortsatte med at flyve for dem efter, man var færdig med uddannelsen. De mente dog, at Kathrine var en smule for ung til at flyve kommercielt, så hun skulle have noget erfaring først.
– Så fik jeg job ved et firma, som fløj for FN og Røde Kors. Der kom jeg ud på en mission, hvor vi fløj for FN i Afghanistan og Pakistan.
Katrine fløj i regionen fra 1999 til 2000, hvor Taliban regerede i Afghanistan, og Bin Laden og hans soldater befandt sig lige omkring Kandahar-området. Der var både gode og dårlige oplevelser. Kathrine husker blandt andet et indisk fly, der blev kapret af terrorister og placeret i Kandahar. Her skulle hun blandt andet flyve journalister ind, der dækkede forhandlingerne mellem gidseltagerne og myndighederne. Da der blev udvekslet et gidsel i bytte for olie til en motor i flyveren, der giver strøm, når man er på jorden, var det Kathrines opgave at flyve gidslet ud af Afghanistan.
– Det var en ret vild oplevelse. Vi fik en diabetiker med tilbage, som var i chok, så vi fik ham ud af Afghanistan. Det var jo i 1999, før 11. september, hvor terroristerne fik 24 timer til at forlade Afghanistan. De fik ikke de penge ud af det, som de gerne ville. De ville have nogle terrorister løsladt oppe fra Kashmir-området, og det fik de så. Bin Ladens lejre var også lige i nærområdet, og det viste sig faktisk, at én af dem, som de fik løsladt, var bror til en af dem, der fløj ind i tårnene. Så det, der er lidt interessant, det var jo, om det her var en testflyvning. Altså, i forhold til, hvordan passagerne ville reagere, fortæller Kathrine.
Stærkt sikkerhedsnet
Kathrine var 22 år, da hun tog afsted, og fik nogle store oplevelser med sig hjem. På trods af sin unge alder, var hun ikke bange for særlig meget og sprang hellere end gerne ud i nye eventyr.
– Jeg tror, det bunder i, at jeg har et ret godt sikkerhedsnetværk i forhold til, at mine forældre og familie altid har støttet mig. Jeg tror, at når man føler sig så sikker i alt, hvad man gør, så ved man også altid, hvor man skal søge hjælp, hvis noget går galt. Det gør, at man tør hoppe ud i rigtig mange ting, fordi man er helt sikker på, at man bliver samlet op, hvis der skulle ske noget. Så jeg har nogle fantastiske forældre, som har støttet mig hele mit liv.
På trods af, at hendes forældrene måske kunne være nervøse på hendes vegne, så havde de ingen intentioner om at stå i vejen for Kathrines drømme.
– De ved, at de nok ikke kunne stoppe mig. Altså, de har da haft deres bekymringer. Min mor har tænkt sine tanker, hvor min far har kommet med sådan en god kommentar, at ’Det er godt nok mange år, du kan bekymre dig, så.’ Han syntes lige så godt, at min mor kunne give slip på det, for ellers er det mange år at bekymre sig.
Et anderledes studiejob
Mens Kathrine var afsted mødte hun flere FN-observatører, der havde haft nogle meget voldsomme oplevelser. Som pilot var Kathrine ikke det samme sted så længe af gangen, og hun oplevede flere gange, hvordan det hjalp FN-observatørerne, at de kunne fortælle, hvad de havde set til en fremmed.
– Det gav noget. Og den effekt og det at kunne hjælpe på den måde, syntes jeg, gav rigtig god mening. Derfor meldte jeg mig som frivillig offerrådgiver ved Dansk Røde Kors, da jeg kom hjem.
Kathrine blev mere og mere interesseret i psykologi, men syntes, at hun manglede noget teoretisk viden. Derfor endte hun med at søge ind på Københavns Universitet. Efter at have fløjet for Cimber Air og Sterling, fik hun job hos et selskab, hvor hun fik en næsten fast rute til New York hver weekend, så ugedagene var frie til at studere.
– Så jeg havde et fint fritidsjob. Lidt ligesom at stå på en café, men bare at flyve flyvemaskine. Jeg var ikke særlig social, fordi jeg studerede og læste, og når de andre gik ud og spiste, så var jeg jo den kedelige, som gik på værelset. Det var meget det, jeg viede mit liv til i rigtig mange år.
Da Kathrine var færdig på universitet og fik sin autorisation som psykolog i 2010, fortsatte hun som pilot, og arbejdede derudover for SOS International med krisehåndtering og krisesamtaler.
– Når man har en rejseforsikring, og man oplever noget svært i udlandet, så kan man jo få en krisepsykolog i røret, som man kan få talt med.
Hårde historier gav eftertanke
Der var mange forskellige opgaver i Kathrines nye job. Blandt andet efter terroraktionen i Nice, hvor hun var med til at bygge et krisecenter op.
– Jeg oplevede rigtig mange forskellige episoder med mennesker i krise. Der var nogle, der blev gasset i en autocamper og mistede alle deres ejendele. Piger, der blev drugged, og folk, der faldt i søvn ved et stearinlys og vågnede op i flammer. Der var selvfølgelig også trafikuheld og overfald. Jeg fik en masse erfaring og begyndte at reflektere rigtig meget over det, vi er udsat for. Sammen med pilotfaget er også meget safety awareness hele tiden.
Da Kathrine var på vej hjem efter at have trænet brandøvelser i simulator, sad hun ved siden af en blind mand i Kastrup Lufthavn.
– Han fortalte mig om alle de her rejser, og alt det hans telefon kunne hjælpe ham med. Det eneste, jeg tænkte på, var, tænk, hvis han havde en brandalarm i sin mobiltelefon. Så ville han jo også være sikker på den måde.
Det blev startskuddet til en idé. Ikke længe efter skulle Kathrine hjælpe et par, der havde haft en voldsom oplevelse.
– Kort tid efter har jeg så det her par, der ikke når ind på en campingplads i Frankrig, men må overnatte på en rasteplads i stedet for, hvor de bliver gasset af bedøvelsesgasser og frarøvet af alle deres ejendele. Kvinden forklarer meget levende, hvordan oplevelsen har været, og igen tænker jeg, at hvis deres mobiltelefon kunne have advaret dem, så var det aldrig sket.
Kathrine undersøgte mulighederne for at gøre idéen til virkelighed, men teknikken var der ikke endnu, så idéen blev lagt i skuffen.
En ny begyndelse
I 2020 ramte corona, hvor Kathrine, ligesom de fleste andre piloter, mistede jobbet hos Norwegian, hvor hun havde været i fem år.
– Vi vidste ikke, hvornår vi kom ud og flyve igen. På det tidspunkt var vi jo heller ikke sikre på, at vi kunne give hinanden en krammer.
På grund af de usikre fremtidsudsigter forlod Kathrine flybranchen efter 21 år som professionel pilot, men holder dog stadig alle sine certifikater gyldige. Derefter fik hun job hos et livsforsikringsselskab, og startede på en EMBA på CBS.
– Så var det, at jeg sad sammen med de her innovative typer, og blev inspireret af deres energi. Jeg syntes også, at jeg var havnet i forsikringsselskabet uden, at det havde været et rigtigt valg for mig. Og det er jeg nok ikke så god til, fortæller Kathrine.
Hun begyndte igen at overveje idéen om en sensor, der kunne sidde i et mobilcover og advare om for eksempel uønskede stoffer i drinken eller farlig røg. Denne gang kom idéen ikke tilbage i skuffen, for Kathrine søgte patent og sagde op i forsikringsselskabet.
Hun ville selv kunne styre sin tid, og søgte derfor om lov til at oprette psykologpraksis i Brovst, hvorefter hun flyttede fra København til Blokhus. Huset i Blokhus havde Kathrine allerede for at have en base, der var tæt på forældrene, mens hun stadig boede i København.
Et naturligt valg
Tiden på landjorden medførte endnu en ændring, som forøgede lysten til at komme tilbage til hjemstavnen.
– I 2021 blev jeg gravid. Lige pludselig kunne det jo godt lade sig gøre, fordi man står på jorden og ikke har jetlag og kosmisk stråling og hvad nu end der foregår oppe i luften. Så fik jeg jo den sødeste lille dreng. Det ændrer også hele perspektivet. Det gør, at jeg ikke har lyst til at være væk 20 dage om måneden. Jeg vil gerne have en dagligdag, hvor jeg er sammen med min søn. Så det bliver jo et naturligt valg.
Kathrine har haft stor glæde af forældrene, der også bor i Blokhus og tager stor del i hende og sønnens hverdag.
– De har været helt fantastiske. De har passet ham til nu, hvor han er startet i børnehave, så han har ikke engang gået i vuggestue. Min mor bliver 80 i år, og min far er 84. Min mor kravler på gulvet og leger hest med ham.
Blev frustreret af symptombehandling
Kathrines bror bor også i Nordjylland, mens en af søstrene bor i Nordsjælland. Kathrines anden søster døde af en hjernetumor i 2013, og ligger begravet på kirkegården i Hune. Kathrine møder mange i krise igennem sit arbejde, men har heller ikke selv været forskånet.
– Det er 11 år, siden vi mistede hende. Somme tider føles det som i går, og somme tider føles det som 20 år siden. Tid er en mærkelig størrelse. Men når man sidder som psykolog, ved man også, at der er ikke nogen familier, der bliver skånet. Man kan jo godt føle, at hvorfor er det altid min familie? Man har det lidt som om, at det kun går ud over en selv. Men det er jo ikke tilfældet. Vi er mange, der lider både sorg og kriser i livet, og jeg er selvfølgelig heller ikke forskånet.
Arbejdet som psykolog betyder meget for Kathrine, så selvom hendes virksomhed nu har fået ekstra meget vind under sejlene på grund af Løvens Hule, så kommer hun ikke til at lukke sin psykologpraksis i Brovst.
– Mange vil jo have, at man er fuld tid hele tiden. At du dedikerer dig til, at du laver ikke andre ting ved siden af. Det, der var vigtigt for mig, det er, at jeg har et etisk ansvar for alle de klienter, jeg har startet op. Jeg kan ikke bare stoppe med dem i morgen. Det kommer jeg ikke til. Er du ikke klar over, hvor mange mennesker, jeg så skal brænde af? Det er jo ikke etisk ansvarligt overhovedet. Derfor fik jeg jo også det med, at der ikke er nogen, der skal fortælle mig, hvad jeg må røre ved og ikke røre ved i min virksomhed. Sådan noget er vigtigt for mig, at man er ordentlig hele vejen rundt. Så min virksomhed er vigtig. Det er helt sikkert. Og jeg giver alt, hvad jeg overhovedet kan. Men jeg har altså stadigvæk min psykologpraksis ude i Brovst. Selvfølgelig kan jeg ikke sige, hvad der sker om 5 år. Men det er da i hvert fald ikke noget, jeg stopper med i morgen.
For Kathrine er det vigtigere, at hendes produkt bliver udbredt, end at hun selv sidder i spidsen for virksomheden.
– Når du sidder som psykolog, laver du meget symptombehandling, men løser ikke problemet. Det er jo lidt det med alle de krisesamtaler, jeg har været vidne til. Jeg laver symptombehandling, når skaden er sket. Men vi manglede noget til at løse problemet.
Kathrine ville lave et produkt, der kunne advare ved gasoverfald, hvis man falder i søvn ved siden af stearinlys, eller hvis der er puttet stoffer i ens drink.
– Hvis vi bare kan afhjælpe en smule derude, så synes jeg, vi er godt på vej. Lige nu er der ikke noget alternativ.
Vejrvært ved et tilfælde
Da Kathrine kom hjem fra FN-opgaven i Afghanistan og Pakistan 2000, fik hun arbejde for flyselskabet Cimber, og flyttede til Sønderborg. Efter 11. september i 2001 blev der sat en dæmper på flytrafikken.
– I den periode fulgte jeg med i vejret, for det gør man som pilot. Man synes faktisk, at vejret er ret interessant, med isobar, trykkurver, og alt det her. Jeg synes, det er fantastisk. Da jeg gik på pilotskole, havde jeg Jesper Theilgaard som underviser. Så jeg vidste, at på DR var Jesper Theilgaard, og han var jo meteorolog, men jeg kunne ikke lige forstå, hvad Peter Tanev, Charlotte Autzen og de værter, der var på TV2-vejret, havde af baggrund.
Kathrine lod det ikke blive ved tanken særlig længe og ringede derfor til TV2 for at få svar.
– Så ringer jeg derind, og får at vide af, hvad jeg tror er, den fine receptionist, ’jamen, vi har altså ikke behov for nogen lige nu.’ ’Nej, det er ikke det, jeg spørger om,’ siger jeg så. Så kommer jeg en lille smule op og diskutere med hende, fordi hun bare afviser mig. Og jeg er bare super nørdet lige med det på det tidspunkt. Jeg synes, det var superinteressant at få at vide, hvad de krævede af deres værter. Hvad var det, deres formidlingsgrundlag var, når de står og fortæller mig om vejret. Til sidst siger hun så, ’jamen, hvorfor er du så interesseret i vejret?’ Så siger jeg, ’jamen, jeg er pilot, og jeg synes bare, det er meget interessant,’ fortæller Kathrine.
– Hver eneste gang du er ude at flyve, så læser du jo vejret, og hvilket tryk du har, og fortæller noget omkring det vejr, der kommer ind, og temperaturerne, og over vand og land og alt det her, ikke? Altså, fænomenerne. Så selvfølgelig er det bare en meget, meget stor del af vores liv.
Receptionisten var i virkeligheden chef for vejrafdelingen, og tilbød Kathrine at komme ind og følge Peter Tanev en dag.
– Da jeg kom ud og fik den her rundvisning, blev jeg præsenteret som Kathrine, der søgte job på vejret, og så sagde jeg ikke noget. Altså, den kommunikation gik stadigvæk galt. Til sidst, da vi var færdige, så sagde Charlotte, som chefen hed ’Igen, vi har ikke behov for nogen lige nu, men det kunne måske være en deltidsdeling i forhold til det, at du er pilot.’ Jeg svarede, at det kunne godt tænkes. Jeg var kun deltid som pilot, fordi der var krise efter 11. september. Så blev jeg ringet op, der var casting, og så kom jeg ind, og fik jobbet.
Kathrine var på TV2-vejret i et par år, og derefter 3 år på TV Danmark. Da de stoppede med at lave vejrudsendelser, stoppede Kathrine sin TV-karriere og begyndte på psykologi-studiet i stedet. I dag er hun glad for erfaringen, hun fik med sig.
– Jeg har aldrig drømt om at stå på TV. Jeg har aldrig haft de tanker, eller ambitioner, eller noget som helst, og det var 100 procent tilfældigt. I dag er jeg jo glad for det. Det hjalp mig måske også en lille smule, når man går ind i Løvens Hule. Så man måske ikke bliver helt så overvældet, at man stadigvæk kan tænke, når man står i sådan en presset situation, afslutter Kathrine.
Fakta
Navn Kathrine Elmer
Født 13. december 1976
Opvokset Lendum
Bor i Blokhus
Familie Alenemor til en søn på 3 år job Ejer af virksomheden PorSenTech og praktiserende psykolog i Brovst
