Filmanmeldelse: Love, Simon

Tekst Christina Svendsen | Foto 20th Century Fox

Twentieth Century Fox's "Love, Simon."

Genre: Drama
Premiere: 21. juni 2018
Medvirkende: Nick Robinson, Kathrine Langford, Jennifer Garner
Instruktør: Greg Berlanti
Manuskript: Elizabeth Berger og Isaac Aptaker
Længde: 109 min

Der er efterhånden en længere tradition for amerikanske high school-film, hvor en gruppe teenagere døjer lidt med kærligheden og hormonerne. Da jeg var teenager hed filmene Clueless, 10 Things I hate about you, She’s all that og Never been kissed, for bare at nævne et par stykker.

Det er få af den slags film, som har samme gennemslagskraft for mig nu, som de havde da man selv var en ung, usikker, hormonfyldt teenager, der var sikker på, at ungdomskærlighed selvfølgelig varede evigt.

Så det er med en blandet fornemmelse, at jeg sætter mig for at se den nyeste film om teenage-kærlighed, for er jeg måske blevet for gammel til at kunne se den slags med de rigtige øjne.

Love, Simon handler om 17-årige Simon Spier, der, som det første i filmen, proklamerer at han har et helt normalt teenageliv. Han har gode venner, en god og harmonisk familie og klarer sig godt i skolen. Simon har på alle måder bedre vilkår en den gennemsnitslige teenager, men lad det nu ligge. Men han har dog en stor hemmelighed, som han vil gøre alt for at skjule; Han er nemlig homoseksuel.

Det er ikke nemt at springe ud, selvom man har de bedste muligheder for at gøre det. Han er ret sikker på at møde kærlighed og forståelse fra omgivelserne, men er bange for at tingene skal ændre sig.

Historisk ungdomsfilm

Love, Simon er historisk, da det er første gang at hovedrollen er homoseksuel i en mainstream ungdomsfilm. Simon kommer fra et lille samfund, hvor den eneste der er sprunget ud, er den über-feminine Ethan, som Simon underforstået ikke mener han har meget til fælles med.

Simon møder for første gang en mulighed for at åbne op, da han får kontakt med den anonyme Blue på nettet. Gennem en mailkorrespondance for de for første gang lov til snakke om det, der fylder så meget, men som ingen af dem er klar til at fortælle verden.

Love, Simon er blevet taget rigtig godt imod af både anmeldere og publikum i udlandet, men når man laver en film om noget, der stadig er så følsomt, så vil der utvivlsomt komme kritik, hvilket flere danske anmeldere har gjort.

Kærligheden er ikke i fokus, men mere Simons egen rejse om at finde ro til at springe ud. Kærligheden har dog sin plads og man er revet med i Simons håb om hvem der gemmer sig bag den anden side af skærmen.

Love, Simon er sød og absolut seværdig, men hvis det ikke var for den krølle, at filmen er den første af sin slags, så tror jeg hurtigt den kom i glemmebogen. Men akkurat som mange andre teenagere har spejlet sig i frygten for at passe ind gennem lignende ungdomsfilm, så kommer denne film nok til også at få stor betydning for dem, der mangler lignende forbilleder i filmverdenen.