Anmeldelse af ’Royal Christmas Gala – Sarah Brightman – Gregorians + special guests’

Tekst Anette Vedfald | Foto Presse

Den udsolgte julekoncert ’Royal Christmas Gala’ med Sarah Brightman og Gregorians m.fl. spillede i mandags klokken 20.00, og showet foregik i den store sal i AKKC, som også kaldes for Aalborghallen. Salen kan med sine 2173 m2 rumme mellem 804 til 2430 siddende publikummer eller 3250 stående.

Jeg havde før på plade hørt hhv. Sarah Brightman og Gregorians, så jeg vidste, at de var dygtige. Jeg havde derfor også lidt høje forventninger til aftenens julekoncert, som startede godt ud med flotte og funklende lysekroner og Gregorians smukke og klangfulde mandestemmer. De var gode til at skabe en autentisk og munkeagtig stemning, men også til at lave synkron gang, der bevirkede godt til showets udformning.

Indimellem Gregorians kom også enkelte solister ud, og man lagde særligt mærke til Narcis’ (’Ave Maria (Romano) og ’O Mio Babbino Caro’) sarte og lyse stemme. Men også Fernando Varela (’Gloria’, ’All By Myself’ og ’Nessun Dorma’) gjorde et godt indtryk med sin kraftfulde og rene klang.

Sarah Brightman kom slet ikke på scenen i hele første akt, som varede i over en time med i alt 15 numre. Det gjorde desværre at showet indimellem grænsede til halvkedeligt, og selvom at alle sang rent og gjorde deres bedste, så kunne det godt virke lidt talent-show-agtigt med alle de forskellige solooptrædener. Da Sarah Brightman langt om længe kom på scenen i en hvid kjole med krone og slør til, mindede hun nærmest om en anden Jomfru Maria. Hun brillerede dog smukt og rent med sin finesse og høje sopran, og hun sang både ’Ava Maria (Schubert)’ og ’Silent Night’. Men så udvandrede stjernen hurtigt igen fra scenen for at skifte kjole – hvilket hun gjorde intet mindre end tre gange. Selve kjolerne var forblændende, og man kunne se at hun virkelig levede sig ind i det når hun sang, hvilket var lidt tryllebindende. Men magien blev hurtigt brudt hver gang hun udvandrede fra scenen.

Jeg må indrømme, at jeg faktisk var lettere skuffet. For selvom jeg godt vidste, hvem der var med i showet, så havde jeg troet, at de var med for at synge sammen med Sarah Brightman – og ikke som soloartister. Men Sarah Brightman sang kun med nogen som helst i showets sidste to numre; ’Amazing Grace’, hvor Gregorians trådte ind for en yderst kort bemærkning og så ’Happy Christmas’. ’Happy Christmas’ var til gengæld en virkelig flot finale og afslutning, hvor alle deltog på scenen, men jeg må indrømme, at det faktisk var sådan jeg havde troet at stort set hele showet skulle have fungeret. Ikke engang til hendes storhit ’Time To Say Goodbye’ kom én af de ellers ekstremt dygtige tenorer ind for at synge Andrea Bocellis stemme med hende. Det klarede hun helt selv, og selvom hun klarede det med bravur, så virkede det spildt, når nu hun netop havde så mange talenter med i sit show. Jeg ville faktisk langt hellere have set en masse duetter end soloshows.

Midt inde i anden akt kom også et balletpar ind og dansede til ’Nutcracker Medley’, og det virkede egentlig som et friskt pust der klædte showet – hvis det altså ikke lige var fordi, at der i forvejen havde været så lidt af Sarah Brightmans tilstedeværelse.

Jeg syntes at Sarah Brightman leverede varen, når hun endelig var på scenen. Men som helhed vurderer jeg hele showet til fire stjerner, da det var lidt skuffende at f.eks. Gregorians var mere til stede på scenen end selve hovedstjernen. Så hvis det i særdeleshed var hende som man var kommet for at se, så måtte man føle sig en anelse skuffet, da hun kun deltog i 11 ud af showets i alt 31 numre. Så selvom showet var ganske udmærket, så synes jeg personligt, at det var lidt tamt og billigt sluppet for Sarah Brightmans vedkommende.