10 finurlige facts om Black Friday

Black Friday ligger altid dagen efter den amerikanske helligdag Thanksgiving. Det er lidt paradoksalt, hvordan amerikanerneom torsdagen til Thanksgiving, fejrer og takker for alt hvad de ejer, hvorimod de dagen efter på Black Friday bevæger sig ud i detailhandlens største priskrig, for at erhverve sig materielle sager til formidable priser.

Først i år 2013 tog danskerne også Black Friday til sig. Selvom de første år med den danske version af Black Friday ikke gav detailbranchen herhjemme nogen bemærkelsesværdig indkomst, så er det siden endt ud anderledes. I infografikken herunder kan du læse lidt om, hvad det vil sige.

Selve begrebet Black Friday har gennem årene skiftet betydning. Det er først indenfor de seneste årtier, at detailhandlen gav Black Friday en betydning i markedsføringsbranchen. Her forklarede de mærkedagen med, at den var et vendepunkt for, detailbranchens årlige salg. Hvad Black Friday egentlig betød førhen, kan du finde i infografikken herunder, hvor vi i alt har samlet 10 finurlige facts, du måske ikke kendte til.

Black-Friday

Infografiken stammer fra Lendon.dk 

Sådan bliver du ikke snydt på Black Friday:

Selvom Black Friday udadtil udgiver sig for at være til forbrugernes fordel, så er det vigtigt at huske på, at det naturligvis også er en kæmpe mulighed for detailforhandlerne, der denne dag kan give deres omsætning et ordentligt boost lige inden årsafslutningen. Der er både de forhandlere, som ser Black Friday som en win-win-situation for både kunder og sælgere. Men der er også de, som parkere moralen et uvist sted og udnytter din købetrang på Black Friday. Herunder følger der en række råd, som du kan gøre brug af, for ikke at blive snydt på Black Friday.

Brug PriceRunner

Flere store butikskæder er gennem de seneste par år blevet taget af Forbrugerombudsmanden i at sætte de originale priser markant op lige inden Black Friday. Det betyder, at udsalgsprisen derfor vil være nogenlunde tilsvarende originalprisen, da førprisen på sin vis er forfalsket.

Ved at slå varen op på PriceRunner.dk kan du i højre side se en graf. Denne graf viser prisudviklingen på varen gennem de seneste par år. På den måde kan du se, hvorvidt der er fusket med priserne lige op til Black Friday.

Forbered dig grundigt

Før du bevæger dig ud i den kommercielle priskrig Black Friday, så sørg for at forberede dig grundigt. Hvad er du på jagt efter? Og hvad vil du give? Husk på at normaliteten mellem forhandlerne er, at de ofte sælger samme vare til forskellige priser. Det samme vil naturligvis være gældende til Black Friday. Nogle gange kan det betyde, at den faktiske tilbudspris godt kan være høj hos den udbyder, som tilbyder den største prisnedsætning i procenter.

Tjek varens debutdato

Dette råd er særligt gældende ved elektronik. Glem ikke at forhandlerne også forsøger at få mest muligt ud af Black Friday. Dagen bruges blandt detailhandlerne ofte til at komme af med forældede eller udgåede varer. Slå derfor altid debutdatoen op for din udvalgte varer. Det kan snildt hænde ved elektronik, at en vare af ældre dato har en ringere holdbarhed eller ikke længere kan indfri dine forventninger.

Pas på internetsvindlere

Black Friday er ikke kun en fest for de mange webshops og fysiske butikker. Også internetsvindlerne smiler bredt, når Black Friday nærmer sig. Det er ofte set, at svindlere fra Kina har lavet tro kopier af webshops, vi kender. De er dog ofte oversat via et oversættelsesprogram, hvorfor siderne kan indeholde mange fejl. En god måde at tjekke dette på, er ved at at klikke på “om os” siden og tjekke denne igennem for stavefejl.

 

Artiklen stammer fra Lendon.dk  

1 Trackbacks & Pingbacks

  1. Min uge hos APPETIZE – appetize.dk

Kommentarerne er lukkede.