Tysk flyvrag udstilles i Aalborg på samme adresse som Aalborg Street Food

Sammen med den tyske pilot blev der fundet en lille kalenderbog ”Der Soldatenfreund” i Luftwaffe- versionen. Det er både en kalender og en slags ”grønspættebog”, hvor piloten har haft alle mulige informationer fx om engelske fly (silhuettegninger), militære grader osv. Bogen er én af flere personlige ejendele, der nu bliver udstillet ved en midlertidig særudstilling i Aalborg. (Foto: © Nordjyllands Historiske Museum)

Pressemeddelelse

 

Tag familien med til et par spændende oplevelser på Skudehavnen i Aalborg –

Udstillingen åbner Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj kl. 13, på Skudehavnsvej nr. 35-37, og vil være åbent dagligt kl. 13-20 i 14 dage til og med 8. juni. Udstillingen åbnes af far og søn, som fandt flyet på en mark ved Birkelse, Klaus og Daniel Kristensen, samt museumsdirektør for Nordjyllands Historiske Museum, Lars Nørbach.                                                                         

På samme adresse ved skudehavnen i Vestbyen slår det nye Aalborg Street Food dørene op, så der bliver rigtig meget at komme efter i den store lagerhal.

”Det er fantastisk, at vi har fundet et sted, der ligger så centralt, og som ovenikøbet har flere interessante ting at komme efter på samme adresse”, siger Lars Nørbach, direktør for Nordjyllands Historiske Museum, som står bag udstillingen. Han håber, at Street Food markedet og museets udstilling kan få gensidig glæde af det nye, midlertidige naboskab og tiltrække rigtig mange mennesker til skudehavnen.

Sammen med den tyske pilot blev der fundet en lille kalenderbog ”Der Soldatenfreund” i Luftwaffe- versionen. Det er både en kalender og en slags ”grønspættebog”, hvor piloten har haft alle mulige informationer fx om engelske fly (silhuettegninger), militære grader osv. Bogen er én af flere personlige ejendele, der nu bliver udstillet ved en midlertidig særudstilling i Aalborg. (Foto: © Nordjyllands Historiske Museum)
Sammen med den tyske pilot blev der fundet en lille kalenderbog ”Der Soldatenfreund” i Luftwaffe- versionen. Det er både en kalender og en slags ”grønspættebog”, hvor piloten har haft alle mulige informationer fx om engelske fly (silhuettegninger), militære grader osv. Bogen er én af flere personlige ejendele, der nu bliver udstillet ved en midlertidig særudstilling i Aalborg.
(Foto: © Nordjyllands Historiske Museum)

Udstillingen

På udstillingen kan publikum få et nærmere kig på de mange vragdele af flyet, der blev gravet op på marken i Birkelse – blandt dem flyets Daimler-Benz motor, agterhjulet, instrumenter fra cockpittet, propelfragmenter, maskingevær og dele af landingsstellet.

Man fandt også en række af piloten Hans Wunderlichs personlige ejendele, som efterfølgende blev renset på Bevaringscenter Nordjylland. Disse udstilles i den sikkerhedsmontre, museet erhvervede for at par år siden med hjælp fra en donation fra Spar Nord Fonden. I montren udstilles blandt andet Hans Wunderlichs armbåndsur, hans soldaterpapirer, en pung med mønter, cigaretpapir, kondomer, madbilletter og pilotens kalenderbog.

Desuden udstilles noget af hans tøj – blandt andet uniformsjakken med luftwaffemærker på – samt hans faldskærm, redningsvest og skråhue.

Udstillingen fortæller den spændende historie om fundet af flyet og museets efterfølgende arbejde. Der vil være øjenvidneberetninger, beskrivelser og statistik over de mange styrt med Messerschmitt-jagerfly under træning.

Der bliver en særlig afdeling i udstillingen, der handler om pilot Hans Wunderlich, hans baggrund og omstændighederne ved hans død.

For at sætte det hele i sammenhæng berettes kort om besættelsesårene i Aalborg, de tre tyske luftbaser og tyskernes tilstedeværelse i byen, ligesom der laves en tidstavle over vigtigste begivenheder i Verden- Danmark-Aalborg.

Nordjyllands Historiske Museum har vasket alle vragdele fra flyet for mudder og jord, så de nu kan vises frem på en midlertidig udstilling, der åbner Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj, på skudehavnen i Aalborg i de samme lokaler som Aalborg Street Food åbner. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)
Nordjyllands Historiske Museum har vasket alle vragdele fra flyet for mudder og jord, så de nu kan vises frem på en midlertidig udstilling, der åbner Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj, på skudehavnen i Aalborg i de samme lokaler som Aalborg Street Food åbner.
(Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

 

Pilotens ur blev fundet sammen med andre personlige genstande, som nu udstilles i en begrænset periode. Uret er ødelagt, og viserne mangler. Det er tilsyneladende gået i stå på nedstyrtningstidspunktet. Ud fra resterne af viserne var tidspunktet formentlig omkring kl. 14. Museet er ikke i tvivl om, at det er pilotens ur, fordi hans initialer er indridset på bagsiden, HW – Hans Wunderlich. (Foto: © Nordjyllands Historiske Museum)
Pilotens ur blev fundet sammen med andre personlige genstande, som nu udstilles i en begrænset periode. Uret er ødelagt, og viserne mangler. Det er tilsyneladende gået i stå på nedstyrtningstidspunktet. Ud fra resterne af viserne var tidspunktet formentlig omkring kl. 14. Museet er ikke i tvivl om, at det er pilotens ur, fordi hans initialer er indridset på bagsiden, HW – Hans Wunderlich.
(Foto: © Nordjyllands Historiske Museum)

 

Tid og sted:

Officiel åbning Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj, kl. 13. Pressen er velkommen

Skudehavnsvej 35-37, 9000 Aalborg

Torsdag 25. maj – 8. juni – dagligt kl. 13-20.

Billetpriser:
Voksne (fra 18 år): 50 kr.

Børn 7-17 år: 25 kr.

Børn 0-6 år: Gratis

 

Annonce