Teateranmeldelse: En mors kærlighed har også værdi

Tekst Julie Keldorff | Foto Lars Horn/Aalborg Teater

Foto LARS HORN/Aalborg Teater

I Aalborg Teaters opsætning af Henrik Szklanys stykke er; ”alle mulige ting til salg” undtagen måske en mors kærlighed til sin søn. Et stykke ny dansk dramatik, som fortjener 6 stjerner for at lade os mærke gældens dynd – men også menneskelige værdier på tværs af sociale skel. Du må nødvendigvis i teatret i morgen…

Der bliver mørkt i salen, og kun de monotome tv-reklamer om hurtiglån høres fra et gammelt TV-apparat. En trøsteløst rodet stue med halvspiste pølsemix og gamle colaflasker glemt mellem alle mulige ting.

I lænestolen er 63-årige Anita vokset sammen med fodskamlen, sin fibromyalgi og de tågede udsigter til at få afdraget de lån, der truer med at tage hende og den 44-årige søn Lars fra hus og hjem. Julen nærmer sig. Det samme gør de fortrængte minder, da lillesøster Beate dukker op efter en radiotavshed på 30 år. Spørgsmålene om, hvad der skete inden for murene i deres fælles barndomshjem, hvorfor gælden blev så stor, og hvem der skylder hvem, får helt bogstaveligt scenen til at tippe faretruende mod nulpunktet. Det er tid til at sælge ud: Af alle mulige ting. Men også af kærligheden?

“ALLE MULIGE TING TIL SALG” på Aalborg Teater
Anita spilles af Marie Knudsen Fogh, hendes søn Lars af Niels Anders Manley og Nabo-John af Lars Topp Thomsen og Camilla Gjelstrup spiller Anitas søster Beate.
Martine Emilie Barrett Levinsen spiller Ester
Foto: Lars Horn / Baghuset
En dygtig balance

I Danmark går omkring 200 ejendomme på tvangsauktion hver måned. I årene efter finanskrisen var det over det dobbelte. Sådan står i den rammende introduktion til Alle mulige ting til salg. Det er ingen nem opgave at fortolke en samfundsklasses økonomiske problemstillinger, ikke uden fare for at udstille. I Martin Nyborgs hjertevarme instruktion finder dramaet en balance mellem Ibsensk alvor og Holbergsk komik. Man fornemmer, at hvert tandhjul er finindstillet i skuespillernes karakterarbejde. Ikke for meget. Ikke for lidt. Kun momentvis en smule for hurtigt i replikkerne, selvom det er tro mod den rammende nordjyske dialekt.

Vi genkender den ludende, joggingbuksklædte og lidt for hjemmeboende søn eminent spillet af Niels Anders Manley. Vi har før hørt Anitas frustration over rådgiverne i kommunen, som skuespiller Marie Knudsen Fogh får til at leve mellem bekymring og fanden-i-voldskhed. Vi har nordjyske forlæg til karakteren nabo-John, som er god for en krejlet handel og får dialekt og fysik af Lars Topp Thomsen. Vi kender personhistorier som unge Esthers med de afbrudte uddannelser og det kortfattede ”Jo”, som debutant Martine Emilie Barett Levinsen krydrer med en fint afmålt kejtethed, og vi kender dem, hvis retning blev taget fra dem i en tidlig alder, som hos den hændervridende ulykkeligt beregnende moster Beate fortolket af Camilla Gjelstrup. Kort sagt, vi ser først et genkendeligt karikaturbillede udfolde sig humoristisk og alvorligt. Så sker der noget på publikumsrækkerne. Vi læner os frem i sæderne og møder mennesker.

Foto: Lars Horn / Baghuset
Andre værdier end valuta

Personernes historier skaber undervejs en anden genkendelse, som bryder vores komfortable tunnelsyn og skaber identifikation på et mellemmenneskeligt plan. Forestillingen stiller spørgsmål til, hvorvidt der på tværs af sociale skel og pressede situationer findes andre, fælles værdier end valuta. Vi bliver vidner til det, der ikke er til salg, til et almengyldigt vilkår; kampen for et anstændigt liv i kærlighed. Det elegante greb får scenen til at tippe. Alle mulige ting forsvinder ned på gulvet, og det samme gør min jordforbindelse. For selvom budskabet måske kan lyde banalt, er det, jeg mærker, teatrets fortællende kraft: Dér sidder hun sammenkrummet i leopardfarvede leggins af den type med sikkerhedsstropper under hælene. Anita. Hun er fattigere end mange og uden egentlige sikkerhedsstropper i livet. Men måske er hun også rigere, og vi forstår endelig hvorfor, når hun tager et valg, der involverer hendes søn.

Alle mulige ting til salg er en teateråbenbaring af den type, der får et tunnelsyn til at vakle, ben til at ryste og tårer til at trille. Stykket fanger komikkens tristesse og lykkes som lovet med at sætte gæld på scenen – men også rigtige mennesker, vi kan mærke og forstå. Det er socialrealistisk teaterkunst, når det er bedst. Forestillingen har sidste spilledag d. 13. oktober.