Shopping & oplevelser på nyt plan

Reklame | Shoppen

Reklame – Shoppen i City Syd præsenterer ny inspirationsblog og en helt ny type events

Med nethandel og det store udbud af shoppingmuligheder er konkurrencen hård. Det forsøger Shoppen i City Syd at gøre op med ved at sætte ekstra fokus på shoppingoplevelsen og give kunderne noget ekstra med, som de ikke får på samme måde ved at handle online

Fastelavnsboller til fastelavn, påskeliljer til påske 
og flødeboller til søndagshyggen

Siden nytår er Shoppens kunder blevet mødt af en del forskellige giveaways. På en stille og rolig søndag i januar blev der i samarbejde med Kochs Kaffebar uddelt gratis kæmpeflødeboller til de første 100 kunder. Til fastelavn blev der delt 300 fastelavnsboller ud, til Open By Night 200 minikaktusser i samarbejde med Gug Planteskole, og senest i påsken 100 påskeliljer i samarbejde med Marias Blomster. Og hvad er meningen så med at dele gratis ting ud til kunderne? Centerchef Natascha Louise Frost udtaler:

– Mange af kunderne bliver forundret over, at det er gratis, og spørger gerne om det nu kan være rigtigt, at det er gratis. Og ja, det kan det. Vi vil gerne give kunderne et smil på læben og give dem noget ekstra med, så de får en god oplevelse.

Boligtrends og tips til indretningen

Som en ny type event for Shoppen blev der tirsdag 4. april afholdt boligevent for et udsolgt publikum på 100 deltagere. Her blev der givet gode tips til indretningen af fire dygtige oplægsholdere. Anna Christensen bag Instagram profilen @annas_univers, boligblogger Kristinna Andreasen bag @35kvadratmeter og bloggen Simpel Lykke, tidligere indretningsarkitekt Patrick Pedersen fra Mueblo og Susanne Poulsen fra Lübeck Living. De 100 deltagere lyttede interesseret med på de forskelligartede oplæg med hver sit fokus – alt lige fra indretning på få kvadratmeter til indretning med dansk design blandet med fund fra Netto, Søstrene Grene og lignende og afslutningsvis et fokus på bæredygtighed og fokus på miljøet i boligindretningen.

Udover de spændende oplæg om boligindretning blev gæsterne budt på lækre trekantsandwiches og hvidvin fra Kochs Kaffebar, der var goodiebags til alle samt præmieudtrækning blandt gæsterne.

– Det var super dejligt at opleve denne opbakning til arrangementet, når nu det var første gang, vi skulle prøve denne nye type event af i Shoppen. Så det er bestemt noget, vi vil arbejde videre på og lave mere af, lyder det fra Natascha.

Der bliver i øjeblikket arbejdet på flere lignende events her op mod sommeren, så det er med at holde øje på både Shoppens Facebookside og shoppen-aalborg.dk, hvor eventprogrammet løbende bliver opdateret.

Besøg Shoppen Blog og bliv inspireret

Også online forsøger Shoppen at prøve noget nyt. Fredag 28. april blev Shoppen Blog præsenteret. Her er tanken, at der 1-2 gange om måneden bliver lavet et blogindlæg om alt lige fra mode til sport, elektronik, sundhed, film, mad, oplevelser og ikke mindst bolig. Alt det som Shoppen byder på af forskellige kategorier. Shoppen har fået tilknyttet en fast boligblogger, Kristinna Andreasen, som hver 3. måned vil lave et indlæg om de nyeste boligtrends og give tips til indretningen. Ellers vil blogindlæggene blive skrevet af Shoppen med input fra butikkernes medarbejdere og eventuelle gæstebloggere.

Shoppen Blog skal give læserne et indblik i den diversitet, som Shoppen byder på, og så er det også tanken at bringe medarbejderne i butikkerne mere i fokus gennem denne blog. Natascha udtaler:

– Vi har så mange dygtige og inspirerende medarbejdere rundt omkring i Shoppen, og det vil vi rigtig gerne drage nytte af. Det vil man kunne opleve i bloggen, hvor der vil være forskellige tips og gode råd at finde.

Du kan lige nu læse det allerførste indlæg på bloggen på shoppen-aalborg.dk, hvor Shoppens boligblogger kristinna Andreasen fortæller om hendes syn på boligindretning, og hvordan det gør sig gældende i hendes eget hjem. Der er desuden en lækker præmie, man kan vinde med produkter fra både Bahne og H&M Home.

Fremgang i Shoppen

Udover de nye tiltag på eventsiden og online med Shoppen Blog, sker der også en udvikling på udlejningsfronten. I februar åbnede H&M Home en super flot butik med masser af lækkert interiør til boligindretningen. Samme måned var der åbning af en ny klinik på 1. sal, DKG Bodycare, og til september kan Shoppen præsentere en hel ny modebutik på 1.250 m2 med masser af kendte brands til både mænd og kvinder.