Multiform i nye rammer

Reklame | Multiform

Annonce – Fra den store glasfacade er der udsigt ud over lystbådehavnen. Det er et smukt og æstetisk syn 
– ligesom det, der møder os bag glaspartiet, da vi træder ind i Multiforms nybyggede butik på Bådehavnsvej 11. Indehavere Jannie Kjær og Bettina Mortensen byder indenfor til en snak om flytning, visioner, håndværk og arbejdsglæde

Et samarbejde blev til

1. November slog de dørene op, en velbesøgt åbningsreception blev holdt, og nu var de i gang! Hvad der for Jannie og Bettina gik forud for beslutningen om sammen at åbne butik ved havnefronten var en række af tilfældigheder, der for de to kvinder faldt særdeles heldigt ud.

– På et tidspunkt fik jeg tilbuddet om at køre en anden Multiform-butik videre, da indehaveren ville lave noget andet. Jeg synes så, jeg manglede en makker. Dengang ville jeg gerne have haft Jannie med, for jeg kendte hende lidt og vidste, at hun var dygtig til sit arbejde, men desværre for mig sad hun allerede i en anden stilling, som jeg vidste, hun ikke var interesseret i at rykke fra, så jeg endte med faktisk slet ikke at spørge hende og vælger så selv at gøre noget helt andet.

Jannie tager vores overtøj, mens Bettina fortæller.

Rundt omkring os ses modellerne af de forskellige køkkener. Nøgleordet er eksklusivt. Den rare og naturlige duft af træ omfavner os, og øjnene fanges af de stilrene overflader og luksuriøse detaljer. Her er rart at være.

– Det næste der sker er, at Jannie faktisk rykker til Multiform og starter en afdeling op her i Aalborg sammen med en anden makker. Men i december 17‘ vælger makkeren så at prøve noget andet. Og det efterlader jo Jannie i den samme situation som mig.

Jannie smiler og fortæller om, hvordan hun selv – uden at vide, at Bettina for seks år siden gik med tankerne om et samarbejde – inviterede hende ud i butikken og spurgte, om ikke de skulle indgå et partnerskab. Begge er de sikre på, at der er en mening med processen. De to skulle finde hinanden.

Køkkener til hele livet

– Man bliver simpelthen glad af at komme på arbejde hernede, siger Jannie, mens vi nyder udsigten over lystbådehavnen.

Flytningen fra Aalborg Syd var den helt rigtige beslutning, fortæller hun.

Vores indtryk er, at kunderne færdes i byen. Så vi ville gerne tættere på og have følelsen af at være blandt vores kunder. Vi bliver set af rigtig mange mennesker, som går ture hernede, så vi føler os meget mere synlige nu.

Kunderne er i højsædet hos Multiform. Det mærkes helt tydeligt, når Jannie og Bettina fortæller om, hvordan et forløb med et køkkensalg foregår.

– Et snedkerkøkken – som er det, vi tilbyder – kan give livskvalitet. Det at åbne en skuffe af massiv træ er bare noget andet end at åbne en skuffe af metal, siger Jannie og åbner en skuffe i modellen, der kaldes Form 1. Et klassisk og tidløst køkken, som i sin tid var den første model, der blev skabt af Multiforms stifter Carsten Michelsen. I en baggård i Århus i 1982, snedkererede han det design, som den dag i dag fortsat er et af de bedste sælgende køkkener.

– Vi kan jo se rundt omkring, at mange andre køkkenfirmaer laver noget, der faktisk ligner kopier af Form 1, så det siger jo også noget om, hvor æstetisk den er. Den læner sig op ad klassikere som for eksempel Y-stolene. Designmæssigt er Form 1 lige så kendt, siger Bettina.

I både 2017 og 2018 vandt Multiform den prestigefyldte, internationale designpris kaldet Archiproducts Design Award.

– Langt ude i fremtiden skal arkæologer kunne finde resterne af et Multiform-køkken i en køkkenmødding. Det var Carstens vision dengang, og det er stadig visionen i dag. De bliver bygget til at kunne holde et helt liv. Alt bliver produceret her i Danmark, og det er fantastisk at besøge snedkeriet. Bettina og jeg har tilsammen været i branchen i 35 år, og vi har ikke tegnet to køkkener, der er ens. Der er ingen opskrift, der skal følges, siger Jannie.

Jannie Kjær

  • 47 år
  • Spiller golf, når tiden er til det
  • Glad for vinterbadning i Vesterhavet og hygge med venner og familie
  • Har tre børn på hhv. 22, 17 og 14 år

Bettina Mortensen

  • 53 år
  • Dyrker badminton og crossfit i sin fritid
  • Glad for hygge med familien og nyder vinterbadning i vikingeklubben Isbjørnen
  • Er gift og har to børn på 25 og 22 år

Ærlighed i fokus

At bygge og installere et Multiform-køkken er en proces. Bettina fortæller, at tidshorisonten som regel er 8-12 uger fra idé til færdigt resultat, og at det for hende og Jannie er vigtigt at kunne yde den bedste service i processen.

– Vi går helt ind til benet, når vi i samarbejde med kunderne skal tegne et køkken. Vi lægger meget vægt på at finde ud af præcist, hvor de er henne, og hvad deres behov er i et køkken. Vores ærlighed er kæmpe stor i forhold til vores kunder. De skal kunne mærke, at vi ikke bare er nogen, der vil sælge dem noget for salgets skyld. Det vigtigste for os er, at kunderne kan sidde til sidst og tænke på, hvor godt det var, de gik til Multiform.

Jannie uddyber.

– Det er også derfor, at vi tit ender med at komme ret tæt på vores kunder. Vi er med dem hele vejen i processen, og på den professionelle måde bliver vi faktisk venner med dem, vi sælger køkkener til. Vi kommer ind under huden på folk, og vores oplevelse er, at folk også vælger os, fordi de ved, de får noget særligt her.

Til det afsluttende spørgsmål om, hvorvidt de mener, at køkkenet kan betegnes som det vigtigste rum i huset, er svaret fra dem klart.

– Absolut det vigtigste. Familier er travle i dag, og når vi endelig er hjemme, så har vi brug for at være sammen. Hvorfor skal den ene sidde i lænestolen i stuen og den anden i køkkenet? Derfor er køkken/alrummet også en stue i dag. Det er et samlingspunkt.

Multiform Aalborg

Bådehavnsvej 11B, 9000 Aalborg
Telefon: 53 64 20 23
www.multiform.dk