Mønsterbryder

Kristin Assaad har på kort tid formået at skabe sig sit helt eget ståsted i den ellers så traditionelle jura-verden. Hun har slået døre ind og skabt nye veje, der allerede i dag kommer en masse mennesker og virksomheder til gode på trods af, at det kun er tre år siden, hun blev færdig som erhvervsjurist

Kristin Assaad er født og opvokset i Aalborg, hvor hun også startede virksomheden LegalUp. Udover Aalborg har firmaet har nu kontor i både København og Århus, og Kristin har selv boet i København de sidste par år.

Hun blev uddannet erhvervsjurist i 2018 fra Aalborg Universitet og beskriver sig selv som iværksætter af hjertet. Iværksætterrejsen startede med frivillige initiativer og projekter under studietiden.

– Retshjælp var der, hvor jeg tabte mit hjerte og indledte min mission. Knap to år inde i mit erhvervsjurastudie kunne jeg se, hvor stor en forskel, man kunne gøre med gratis og let tilgængelig juridisk rådgivning. Der fandt jeg ret hurtigt mening med juraen. I mit tredje år på studiet startede jeg min egen specialiserede retshjælp, der hedder Udlændingeretshjælpen og som stadig eksisterer i dag. Senere samme år startede jeg Iværksætterretshjælpen, som ligeledes er en specialiseret retshjælp for iværksættere, hvor vi hjælper dem med gratis juridisk rådgivning, som regel i deres opstartsfase. Vi kan hjælpe dem før, under og efter opstart af virksomhed. Senere har jeg startet en afdeling af Iværksætterretshjælpen i København, fordi behovet i den grad også var der på den anden side af Storebælt.

En styrke at være kvinde

Kristin bekræfter, at advokatbranchen stadig primært er en mandeverden. Det har dog aldrig været en forhindring for hen- de, selvom hun gerne så flere kvinder i toppen af branchen.

– Jeg er ofte ene kvinde i de forskellige fora, jeg kommer i. Det samme gælder i iværksætterbranchen. Der er vi kvinder også underrepræsenteret. Men for mig er det ikke noget, der får mig til at tænke, at så skal jeg ligne en mand eller at jeg bør gøre, hvad mænd gør. Jeg er glad for at være kvinde i netop advokatbranchen eller i iværksætterbranchen, for jeg synes, at det er en kæmpe styrke. Vi kan være benhårde, men vi har også den emotionelle og empatiske side. Det er en rigtig god kombination.

Kristin har en libanesisk far og en dansk mor, men har aldrig følt at hendes etnicitet har været et issue. Hun ser i hvert fald ikke sig selv som en del af en minoritet.

– Det er faktisk ikke noget, som jeg nogensinde har følt mig defineret af, og det er heller ikke noget, som jeg i dag anser mig som. Men jeg er også meget bevidst om, at der er flere og flere unge kvinder, der kommer min vej. De henvender sig til mig, og fortæller, at de føler sig inspirerede og styrkede af at se en kvinde i erhvervslivet, der ligner dem mere. Det er de seneste par år, at det er gået mere og mere op for mig. Ikke fordi, jeg ikke har været bevidst om, hvordan jeg ser ud. Jeg er halvt dansk og halvt libanesisk, og egentlig opvokset på dansk vis. Men jeg taler i dag også libanesisk og har indsigt i den kultur. Jeg har tilladt mig at tage det bedste fra begge verdener, og derfor ser jeg det heller ikke som en udfordring, for det har aldrig været en udfordring for mig. Men jeg anerkender, at der er flere, som lettere kan spejle sig i mig, fordi de ligner mig. Derfor synes jeg, at det er en forpligtelse at blive ved med at gå forrest i håb om at kunne inspirere både kvinder og mænd til at gå efter deres drømme uanset hvad eller hvor de kommer fra.

Fighter fra en tidlig alder

Kristin havde en opvækst, der ikke altid var nem. Derfor boede hun og hendes mor en kort overgang på børnehjem, da Kristin var helt lille. Da hun var knap 3 år blev forældrene skilt, og Kristin kom i en god plejefamilie, hvor hun boede indtil hun var 7 år, og flyttede derefter hjem til sin mor. I tiden herefter boede hun ofte hos sin mormor, som hun havde et rigtig tæt forhold med og som var hendes faste, kærlige klippe som barn og ung.

Under opvæksten lærte Kristin, at hun kun kunne regne med sig selv, så hun flyttede hurtigt hjemmefra, da hun blev 18 år og fik sin egen lejlighed. Hun havde et godt forbillede i sin 20 år ældre storebror, og det gav gåpåmod.

– Min storebror har jeg rigtig fin kontakt til og han har altid været den, som jeg så op til. Vi kommer lidt fra det samme og han har klaret det rigtig godt. Jeg har set hvor meget, han har bygget op på trods af, at han også kom fra ingenting. Det har altid været en påmindelse til mig selv, at hvis han kunne, så kunne jeg også. Når man kommer fra sådan noget, som vi gør, så kan man enten følge med eller man kan gå stik modsat. Jeg er heldigvis gået stik modsat.

På trods af en hård opvækst, er Kristin ikke blevet bitter.

– Det er, hvad det er og i sidste ende er jeg egentlig glad for, hvad jeg er lavet af. Men det er min opvækst, og i mange år er jeg nok løbet fra den. Nu omfavner jeg den og er taknemmelig over, at den har gjort mig stærk og modig.

– Min opvækst har gjort mig til den, jeg er i dag. Livet lærte mig ret tidligt, at jeg kun kunne regne med mig selv. Det gjorde mig til en overlever i en rigtig ung alder. Den del er blevet en af mine grundsten.

Learning by doing

Kristin var fast besluttet på at tage sin studentereksamen som den første i familien, og bagefter tog hun direkte på universitetet, men valgte en linje, som ikke fængede og stoppede derfor efter et semester.

I stedet fik hun fuldtidsjob, men kort tid efter blev faren alvorlig syg. På trods af, at de kun havde haft sporadisk kontakt siden hun var 7 år gammel, valgte hun at hjælpe ham i hans sidste tid.

– Han blev rigtig syg, og jeg var der selvfølgelig for ham. Det var sidste stadie af kræft, hvor jeg så ham så meget, som jeg kunne. Det blev ret intensivt med hospitalet i Danmark og han ville gerne tilbringe sin sidste tid i Libanon, hvor vi var en halvanden måneds tid, inden han døde i januar 2008. Det blev vores forsoning inden han gik bort, og jeg tilgav ham alt. Min bror boede i Libanon og spurgte så, om jeg ikke ville flytte derned.

Det ville Kristin gerne, så hun sagde op fra jobbet som restaurantbestyrer og begyndte at arbejde sammen med sin bror indenfor detailbranchen i Mellemøsten.

– Jeg fik intensiv træning og startede som assisterende indkøber. Jeg endte kort tid efter med blandt andet med at få ansvaret for at skulle købe ind til 35 butikker. Jeg rejste rundt i Mellemøsten og åbnede ligeledes fem butikker i fem forskellige lande som 21-årig, så det var en kæmpestor erfaring og learning by doing. Jeg lærte også libanesisk på det første år, for det kunne jeg ikke på det tidspunkt.

Den libanesiske side af familien fik Kristin for alvor først kontakt
 til, da hun mistede sin far.

– Jeg mødte først den libanesiske side af min familie i forbindelse med min fars død, da jeg var 21 år. Så der var meget familie, jeg ikke kendte til før det. Jeg synes, det er ret smukt at tænke på, at man mister noget på den ene side, men får en ny forbindelse på den anden side.

Kristin var glad for at få kontakt til den del af hendes DNA.

– Vi har altid været en lille familie på den danske side, så det betød faktisk rigtig meget for mig. Jeg har nok altid søgt efter, hvad jeg kommer fra. Fordi jeg ikke havde et nært forhold til min far det meste af mit liv, så var der mange løse ender i den forbindelse. Jeg vidste, at jeg havde noget andet i mig, men kunne ikke identificere det, fordi jeg ikke havde det tæt på mig. I mine teenageår søgte jeg efter det lidt ukendte, og hvad jeg kom fra, fordi jeg kunne ikke sproget og var ikke vokset op med kulturen, men jeg kunne jo mærke, at der var noget andet inde i mig. Mit DNA var anderledes end andre danskere omkring mig. Da jeg mødte min fars søstre, nevøer, fastre og så videre, gav det mig en helhedsfornemmelse. Så havde man styr på baglandet og hvad man kommer fra. Det tror jeg, er vigtigt uanset, hvor stærkt man står i sin person. Jeg tror, man har brug for at kende, hvad man kommer fra.

Skulle ikke nøjes

I Beirut lærte Kristin, hvor meget hun rent faktisk kunne ved bare at springe ud i nye udfordringer, på trods af, at hun bare var 21 år. Hun arbejdede i Mellemøsten i tre år, hvorefter hun flyttede kortvarigt til København og arbejdede som butikschef i samme virksomhed, og derefter retur til Libanon. Da Kristin var blevet 25 år flyttede hun hjem til Danmark for at tage en uddannelse. Der var bare ét problem;

– Jeg mente, at jeg var blevet for gammel til en længerevarende uddannelse. Jeg har lyst til at slå mig selv, når jeg tænker over det nu, griner Kristin.

– Så jeg tænkte, at jeg måtte nøjes 
med en kortere uddannelse. Heldigvis havde, og har, jeg en rigtig god veninde, som er partner ved STORM Advokatfirma. Hende så jeg op til, fordi hun var advokat og selv har kæmpet sig op til der, hvor hun er i dag. Hun sagde til mig; ’Vi skal arbejde til vi er 70 år. Om du tager en uddannelse, der tager to år, eller om du tager en, der varer fem år, det er fuldstændig ligegyldigt. Du skal ikke nøjes med noget, fordi du er ’for gammel’.’ Så jeg valgte at tage en længere uddannelse. Jeg havde en gammel advokatdrøm, men fordi jeg havde haft alt den her erfaring fra erhvervslivet, så ville jeg gerne finde noget, hvor jeg kunne kombinere det. Så fandt jeg ud af, at der var noget, der hed erhvervsjura, hvor det var en kombination af det juridiske og det økonomiske.

Efter at havde opgraderet matematikken til a-niveau kom Kristin ind på erhvervsjura i september 2012.

– Da jeg startede på studiet kom jeg ret hurtigt ind i denne her retshjælp-verden og så tog det ret hurtigt fart. Jeg dedikerede 25 frivillige timer om ugen ved siden af mine fuldtidsstudier og et betalt studiejob.

To grupper manglede hjælp

Kristin forklarer, at generel retshjælp typisk er støttet af Civilstyrelsen. Med den støtte er der nogle helt klare retningslinjer for til hvem og hvordan man må yde frivillig og gratis retshjælp. Så hun kunne se, at der specielt var to grupper, der manglede hjælp i det ’almindelige’ system.

– Jeg kunne se, at der var et højt pres på udlændingeretsområdet og for iværksættere. Den traditionelle retshjælp måtte ikke hjælpe de grupper, for man kan ikke få tilskud, hvis man er en specialiseret retshjælp. Så jeg gik udenom støtten og har egentlig bare startet det 100% frivilligt. Der har heldigvis været en masse jura- og erhvervsjurastuderende, som har kunne få et studiejob ud af det, og senere hen kunne blive bedre jurister og erhvervsjurister. Men retshjælp i sin helhed er, at vi hjælper med generel juridisk rådgivning indenfor enten udlændingeretten eller erhvervsretten. I Udlændingeretshjælpen kan det for eksempel være, at vi hjælper dem med at udfylde de forskellige ansøgningsskemaer, der er. Det er et kompleks retsområde, hvor reglerne udvikler sig løbende, så det handler om at have den seneste viden på det område. Det kan vi hjælpe med. I Iværksætterretshjælpen handler det primært om rådgivning, når de skal starte op.

Der er mange gennem tiden, der har haft stor glæde af Kristins frivillige projekter, som eksisterer endnu på femte og sjette år.

– Og der er masser at lave, afslutter Kristin med et smil. Hun understreger, at bundlinjen aldrig bliver afgørende, når hun vælger, hvor hun skal bruge sin tid.

– Det er vigtigt for mig, at der er mening i de ting, jeg laver. Jeg er meget passionsdrevet i alle mine projekter. Der er det ikke relevant for mig, om det er med indtjening for øje. For mig tjener det hele et meget større formål. Men det er et faktum, at jeg ikke kan leve af frivilligt arbejde, griner Kristin.

Unikt markedsindblik

Efter studiet startede Kristin Assaad sin egen virksomhed.

– I 2018 blev jeg færdiguddannet og startede LegalUp som en udspringer af min ene retshjælp, Iværksætterretshjælpen. Den vej igennem havde jeg mødt flere tusind iværksættere i både København og Aalborg. Det blev helt klart for mig, at vi manglede noget i denne branche. Et alternativ til det traditionelle advokatfirma. Det var særligt fordi, at uanset hvilken branche iværksætterne kom fra eller uanset deres ambition, så havde de samme udfordringer, når det kom til traditionel advokathjælp.

– Jeg havde haft et studiejob i en international koncern, hvor jeg fik indblik i det juridiske aspekt i en stor virksomhed. Der kunne jeg drage paralleller til de små virksomheder i iværksætterretshjælpen, hvor jeg kunne se, at vi er i to forskellige skalaer, men det er de samme udfordringer. Forskellen er bare, at de store virksomheder har en jurist siddende i huset. Det har de små virksomheder ikke og har svært ved at få nogen indover.

Kristin udnyttede sit unikke markedsindblik og skabte LegalUp som et alternativ.

– Iværksætterne manglede noget efter, at vi havde hjulpet dem
i retshjælpen, hvor der var begrænsninger. I mange tilfælde ville
vi være nødsaget til at sende dem videre til en traditionel advokat. Der strandede de ofte, for de kunne aldrig få en helt fast pris og vidste aldrig helt, hvor de endte. Samtidig kunne der være en meget lang sagsbehandling. Det ville jeg gøre op med og egentlig bare bringe juraen lidt ned i øjenhøjde for de iværksættere, som gerne ville have noget kompetent og effektiv rådgivning og opgaveløsning, så de hurtigt kunne komme videre, forklarer Kristin.

LegalUp er stadig en såkaldt start-up virksomhed, så Kristin glæder sig til at se den vokse.

– Lige nu har jeg stort set alle kasketter på i LegalUp, men sådan er livet jo i en nystartet virksomhed og som solo-iværksætter. Jo større vi bliver, jo flere ting får jeg outsourcet. Det er helt sikkert tanken, at jeg skal fjerne mig mere og mere fra driften, og fokusere på at få virksomheden til at vokse. Nu servicerer vi hele Danmark, og alle vores kunder er indtil nu er kommet via mund til mund, da vi ikke har brugt markedsføringskroner endnu. På trods af uopfordrede tilbud fra flere investorer, er det fortsat en selvfinansieret virksomhed, så mit jyske sparegen har været fuldt ud aktiveret her i opstarten. Men jeg ser helt klart LegalUp-konceptet blive bredt ud til andre lande. Så planen for LegalUp er, at det skal ud over landets grænser. Personligt har jeg også nogle mål. Jeg drømmer om at blive en del af flere virksomheder i fremtiden. Om det er noget jeg selv starter op eller om det bliver som investor, ved jeg ikke. Det bliver nok en kombination. Det giver mig rigtig meget at inspirere andre og gøre en forskel. Så det er også noget, jeg gerne vil dyrke endnu mere, både igen- nem endnu flere oplæg og en bog i fremtiden. Jeg har mange planer, smiler Kristin.

Talent 100

I foråret 2021 blev Kristin Assaad udnævnt som en af de udvalgte på Berlingskes årlige Talent 100, der er en liste over de 100 dygtigste unge talenter under 36 år i Danmark. Det havde stor betydning for den driftige erhvervsjurist.

– Det var en kæmpe anerkendelse, og noget som jeg selvfølgelig er stolt over. Det er en rigtig fin blåstempling at komme på den liste. De øvrige nomineringer og priser, jeg har fået, er også noget, der betyder meget for mig. Særligt fordi det også belyser en anerkendelse af mit frivillige arbejde. Det er virkelig noget, der fodrer mit why og til dels også mit ego, fortæller Kristin med et smil, og uddyber;

– Uanset hvor selvsikre vi er i det, vi laver, hvor passioneret og driftige vi er som mennesker, så bliver vi aldrig for selvsikre til at få noget anerkendelse med på vejen. Jeg er ikke en, der har et stort team omkring mig i hverdagen, og står i spidsen for mine projekter selv. Jeg har ikke et hold af rygklappere, som jeg ser eller møder hver dag. Så for mig er det rigtig rart at få den anderkendelse fra andre ind imellem. Men særligt Berlingske Talent 100 betød rigtig meget for mig.