Maj, du ER altså sød og mild

Tekst & Foto Cecilie Vestergaard Wennerlin

Hele sidste sommer, sagde jeg selv og hørte sætningen ”Ja, det er jo ikke meget sommer, vi har… men sådan er det jo.” rigtig, rigtig – rigtig – mange gange.

Fordi…

  1. Jeg er dansker og nordjyde, og derfor vil det være og har det (siden jeg var meget lille) været en rar og behagelig to-go mekanisme for mig at tale om vejret. Det kender I også godt… jo, I gør. Hvis man ikke ved, hvad man skal sige, så er der altid regn at brokke sig over eller sol at være glad for. Og det er et rart safe space at snakke om.
  2. Der var jo lortevejr i 4 måneder sidste år. Det var der jo.

Men denne her maj. Den har været helt fantastisk. Og jeg har taget mig selv i at gå på aften-rundtur i vores have med hænderne bag på ryggen, mens jeg har spadseret, som det ellers kun er forbeholdt mennesker over en vis alder at gøre, mens jeg har smilet og duftet til æbleblomster og syrener.

Jeg forstår altså godt Søren Ryge… Og mit taletempo er også langsommere på de havevandringer, og jeg kan godt fornemme, at når man går der, med rolige skridt i en have på en sommeraften… Så får man altså et naturligt behov for at fortælle anekdoter.

Og mit hoved har været fyldt af rare soundtrack, for når man kigger ud på de guleste rapsmarker, lige ved siden af et lyserødt kirsebærtræ og nedenfor en blå himmel, så kommer det helt af sig selv i min verden, og pludselig føles det vitterligt som om, Aksel Schiøtz autentiske stemme ligger i luften.

Og i denne her gode maj, har jeg…

Fejret en 4-års fødselsdag for min førstefødte søn. Ham med pagehåret og forkærligheden for blomster, og som regelmæssigt udbryder ”Hvor herligt!”, hvis han begejstres. Og det gør han tit.

Fået et par virkelig skønne jeans, som giver mig følelsen af at være en af hovedpersonerne i Beverly Hills 902010, men hvor de så også har fået mig til at indse, at jeg ikke rigtigt har lyst til decideret at være nogen af dem, der er med, men nok hellere vil være et nyt og friskt pust til slænget. Måske en der hedder Sue og kommer fra New York og er dygtig til at bage og som aldrig bliver uvenner med nogen. Heller ikke Kelly.

Hørt en samtale på en café mellem 6 piger, som (blev jeg klar over) lige var startet i 2. G og som havde et stort problem med XXX, der altid skulle være en tand for meget og som derudover ikke kunne gå i de yogapants, synes de, og som også sagde ”Hej” på en træls måde. Og som forresten også kunne få YYY for sig selv, for han blev 18 næste gang og havde kun kysset med 1. Og jeg tænkte, gudskelov og tak for at jeg ikke går i gymnasiet, og desuden vil jeg gerne være med til at indføre et fag med fokus på forskellighed.

Drømt om fremtiden med min lille familie, hvis ring føles så sluttet, og om at flytte tilbage til områderne omkring Limfjorden, der har en bid af vores sjæle hos sig. Engang bliver det muligt, og indtil da indsnuser vi naturen og atmosfæren der så tit, vi kan komme til det.

Og nu er det juni om lidt. Sommeren er kun begyndt, og jeg har tænkt mig at nyde den med alle mine kanaler åbne. Om det så betyder havevandring med tilhørende anekdoter hver aften.

¨¨¨¨¨¨

Tak, fordi du læste med 🙂

Annonce