Nogle drømmer om en Mitsubishi Colt, andre drømmer om 37 timer, griner Dennis og hentyder til mit nye kørekort, da jeg møder ham til en samtale om, hvad der er sket, siden han indledte vores jobstafet. I øjnene er en gnist. Dennis har fået job 12 timer ugentligt på det industrielle flagskib Aalborg Portland
Næsten en redningsmand
-Dennis var hurtigt populær herude, fordi han er en åben fyr. Han går jo lige ind i folk med træsko på, griner Heino Andersen, som er Harbour & Warehouse Manager på Aalborg Portland.
Det er nu snarere sikkerhedssko, der kræves i den lagerhal, hvor vi står. På Portland er ambitionen at forbedre sikkerheden langt ud over det påkrævede. Heino peger ned:
– I den her zone må man faktisk ikke sætte noget af hensyn til brandfare. De mærker, du ser her, var slidt helt væk ved vores opladningsstation for gaffeltrucks. Vi kunne faktisk ikke se, hvad der var markeret op, og det er så det, Dennis laver nu, fortæller han og fortsætter:
-Og oppe på lageret rengjorde han de elektriske komponenter. Elektrikeren får det dårligt, når der er støv i et relæ, så det er en opgave, som ikke kun vi på lageret har været glade for i vores arbejdsmiljø men også produktionsfolkene. Dennis smiler; – Jeg er jo næsten en redningsmand.
Letter hverdagen
Dennis letter hverdagen, når jeg knapt at konkludere, før det ryger ud af Heino; -Ja for helvede, enormt, det er sådan nogle opgaver, der har fyldt meget for os. Vi har bare ikke tid til at tage os af dem, og for os giver det så meget mening.
Mening giver det også for Dennis: -Jeg føler mig så priviligeret over at være her. Nu kan stå stolt og sige til min omverden, at jeg arbejder sgu. Det har givet mig håb om, at jeg faktisk godt kan drømme om en fremtid. Det gør, at min livsværdi stiger, forklarer Dennis.
Heino er enig: -Det er et fedt koncept det her (Små Job Med Mening red.). Når jeg snakker med Dennis, bliver jeg bekræftet i, at det er det helt rigtige.
Heino ser direkte på Dennis. – Vi er super glade for dit arbejde, der er ikke meget at komme efter dér. Som jeg sagde den anden dag; Hold da op, hvorfor er der ikke flere af sådan nogle mennesker herude, ikke? Dennis er så positiv, og det smitter bare, og en opgave der måske for mig ikke lige er sagen, dér siger Dennis; ”Det er fantastisk, den snupper jeg”.
– Her er også plads til, hvis jeg skal foretage et opkald, fordi man kun kan ringe til kommunen mellem kl. 9 og 10, så kigger mine kolleger åndssvagt på mig, når jeg spørger om lov, siger Dennis, og Heino griner; – Ja, de har nok kigget lidt dumt på dig. Sådan er det, Dennis.
Ja, sådan er det at være på en god arbejdsplads og at have evnen til at værdsætte det. Med de tanker affører jeg mig den skriggule vest og takker for i dag til de to ”drenge”, der iført hver sin hjelm tjatter til hinanden.
