Julekoncert med Dreamer’s Circus og special guest Teitur.
Jeg havde glædet mig til onsdag den 13. december, for luciadag bød for mig i år på lidt ud over det sædvanlige; en aften i selskab med Dreamer’s Circus, som også gæstede musikalske Teitur.
Dreamers Circus er nok ikke kendt af alle, men de er bestemt heller ikke ukendte. De tre musikere, Nikolaj Busk, Rune Tonsgaard og Ale Carr, fandt sammen tilbage i 2009 og dannede Dreamers Circus. Du kender dem måske fra TV, hvor de sammen med Søren Ryge tog til Færøerne, eller måske så du dem hjælpe Phillip Faber med at spille morgensang, én af de mange morgener under den danske corona-nedlukning.
Dreamers Circus er nok Danmarks mest kendte og benyttede orkester, når det kommer til folkemusik – men der er ikke bare tale om almindelig traditionel folkemusik. Folkemusik som begreb favner ganske enkelt ikke orkesterets bredde. De tre musikere er kendte for at lege med musikken på et højt niveau og skaber ganske enkelt nyt. De har deres helt egen drømmende og magiske stil.
Jeg har været til flere koncerter med orkesteret; også en julekoncert som dette var, og jeg er aldrig blevet skuffet. Denne gang var jeg spændt på udfaldet, for jeg kendte ikke til orkesterets special guest Teitur. Forventningsfuld tog jeg til koncerten med et stort håb om, at han ville trække musikken op og ikke ned, men mere om det senere.
Vel ankommet til en fyldt koncertsal på Skråen satte jeg mig til rette blandt de andre forventningsfulde publikummer. Snart trådte musikerne ydmygt ind på scenen, der var fyldt med alverdens forskellige spændende instrumenter og magien spredte sig i rummet. For det er nemlig dét Dreamer’s Circus gør. De spiller ikke bare musik. De skaber magi. En drømmende verden man ikke kan andet end at give sig hen til. En følelse af at ligge trygt og godt på en stor sky, der driver rundt i en eventyrverden. En eventyrverden, hvor alverdens musikalske genrer blander sig, og hvor nye hybrider opstår. Hvor gamle salmer og Vivaldis kompositioner udsættes for både folkemusikkens instrumenter og for moderne elektroniske lyde. En eventyrverden hvor man rejser i tid og sted og bliver taget tilbage i 1400-tallets Frankrig og straks tilbage i nutiden til “Twelfe Days of Christmas” med en omskrevet tekst, der kløgtigt og humoristisk skubber til kapitalismens tag i julen.
Til min store glæde var færøske Teitur en bonus for koncerten. Han passede perfekt ind, som den sidste brik man blidt og veltilfreds trykker på plads i et stort puslespil, man har været i gang med længe. Sangeren og musikeren havde oversat koncertens sange – de fleste af dem julesange – til sit modersmål og sang dem også på dette. Smukt var det og det blev ikke mindre smukt af styrken, der opstod, når han helt blotlagt, kun med sin stemme og guitar som skjold, flettede et ærligt musikalsk julehjerte af skrøbelighed og ærlighed.
Med sig på scenen havde Dreamer’s Circus også folkemusikeren Mads Kjøller Henningsen. Han tilføjede ekstra magi med sine kundskaber på både drejelire, sækkepibe og diverse fløjter.
Personligt elsker jeg musik, der er lavet for musikkens skyld og ikke med et kommercielt formål for øje. I den henseende gav både Teitur og Dreamer’s Circus fuld valuta for alle pengene. Man mærker når man er i godt selskab, og det var jeg i den grad, da jeg var til koncert med Dreamer’s Circus og Teitur.
