Hop ud, selvom du er bange

TEKST KATHRINE SKOVSGAARD | FOTO LOUISE DYBBRO

– du lander formentlig på fødderne, ellers rejser du dig bare igen 😉

Jubiii foråret er på vej!

– jeg ser spirer overalt, og bilder mig endda ind, at fuglene kvidrer…

Hvad er der så sket siden sidst?
Ja tak – kan nogen lige smøre hukommelsen. Kender du det med, at tempoet kan være så højt, at jeg nærmest ikke husker, hvad jeg spiste i går…

Jeg hoppede…
Jeg er begyndt at undervise, som gæstelærer på Natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring, i faget Entrepreneurship. Havde valgfaget: Modern Marketing for et international hold på 6. Semester.
– og det gik jo egentlig pænt okay. Troede måske ikke helt selv på, at jeg faktisk kunne lære de studerende ret meget. Jeg er jo ikke akademiker. Har jo hverken en bachelor, kandidat e.lign. -og selvom jeg har respekt for teorier, de skrevne kloge ord, så er alt nedskreven viden jo baseret på viden fra fortiden. – og hvor er vi nu? Og hvor skal vi hen? (Ind i fremtiden). Udviklingen går jo stærkt, på alle flader, og megen teori er baseret på en viden før mange af de sociale medier. Hvorfor jeg ikke altid lige kan omsætte det, ved første øjekast, da det kan virke lidt olfashioned for intetvidende mig.

Det var her i dette sammenspil med de studerende, det blev tydeligt, at mit mindset er noget kun anderledes, end det traditionelle.
I min undervisning havde jeg udgangspunkt i den hverdag, jeg kender. Den interaktion, jeg har med diverse målgrupper, på de forskellige facebook-/linkedin-/instagram profiler/-sider, jeg administrerer. Det er så her, man finder sig selv på bevidsthedstrappen, på trinet værende ubevidst om, hvad det så er, jeg egentlig gør og hvorfor. Hvilke mekanismer spiller egentlig ind? Hvilke faktorer er jeg opmærksomme på, og hvorfor agerer jeg, som jeg gør. Sikke en ny bevidsthed, jeg fik i samspil med de studerende. Lidt sjovt. Så stod jeg der, og skulle være i rollen, som den der kunne fralære. – og indeni tvivlede jeg på, om jeg egentlig kunne formidle essensen. I samspillet med klassen fik jeg så bevidsthed på, hvad der for mig er logisk, og for andre absolut er komplicerede tanker. Der var udfordringen så, at nedfælde trinene og break-it-into-peaces. Spiselige stykker, som var forståelige. Så det for en udefrastående kunne omsættes. Sikke en læring! – og ja var lidt en udfordring. Mit sprogbrug er jo ligesom mit. Selvudviklet. (Ironi might appear)

Det aller bedste var naturligvis deres anerkendelse. At de rent faktisk havde oplevet det lærerigt og var blevet beriget. De var så søde at klappe på sidste dagen. Dejlige unger mennesker!
– og så toppede det lige med, at jeg fik lov at lave deres eksamensopgave. Nu modtager jeg besvarelserne, og glæder mig til at se resultaterne, og om det gennemgåede materiale faktisk – er til at omsætte.

Nu har jeg så to klasser på 4. semester, en dansk og en international klasse i faget “entrepreneurship”. – og her følte jeg mig lidt mere hjemme fra starten. This I know! Muligvis ikke alle teorierne, men ved lidt om, hvordan en ide omsættes. Hvordan drømme kan blive til virkelighed. Det viser sig så, at jo mere teori jeg læser, desto mere passer det ret godt med, hvordan jeg griber opgaver an. – dog plukker jeg. Jeg tager det bedste af alt, og laver mine egne. – og der er mange varianter. Det afhænger alt sammen af adskillige faktorer.
Som jeg så skal prøve at lære de studerende, henholdsvis den ene dag på dansk og næste på engelsk, så bliver jeg også bevidst om, hvor modløs det let gør individet, med for megen viden. Hvordan for megen bevidsthed skaber et overload af info, som let medfører træthed, modløshed og frustration.
Her bliver jeg så mere og mere bevidst på, hvor detaljen ligger. Jeg stimulerer – på automatik- for det er ubevidst – autopiloten – en række overbevisninger, således de bliver støttende for mig. For snart 7 år siden stiftede jeg bekendtskab med NLP (en coaching-retning), og dette er blevet en så intregreret det af mit tankemønster. Jeg lærte det her grundlæggende omkring overbevisninger, min egen tilstand, “min model af verden” – hvordan jeg selv kan være med aktiv i mine beslutninger. Forlade min offer-følelse – og blive handlende i stedet.

Dette forsøger jeg nu at fralære mig, men igen er det ikke så simpelt. For hvad er det, jeg gør, der får projekter til at lykkedes, og andre ikke. Det afhænger naturligvis ikke altid udelukkende af mig, men jeg er katalysatoren bag. Har jeg ikke modet, troen og viljen bag, så sker det ikke.
Det slog mig netop i dag i undervisningen, at det er ejerskab, som er essensen. For den som vil have det, naturligvis. Jeg har altid vidst, at jeg skal medbestemmelse for at drive mig selv. -ikke nødvendigvis det endelige ord, men vil høres. Jeg kan ikke sidde passivt og blot se/høre til, ikke hvis jeg skal føle engagement, virkelig interesse og passion. Fratages jeg dette, så ryger ilden. Det slukkes. Nogen vil nok kunne genkende det som følelsen af meningsløshed. Ligegyldighed. – og ja det smager ikke godt.

Jeg fornemmer på de studerende, at de, som ejer ideer, (de arbejder med i projekterne de er sat i gang med), brænder mest. Lige nu er jeg overbevist om, at teorien lærer de bedst gennem egen praksis. Det betyder de lavpraktisk skal lege iværksættere, og omsætte teorien de præsenteres for til deres egne ideer. De studerede, som har ejet ideen, de bliver ved at finde løsninger, mens de som blot er med i gruppen, falder mere og mere fra.

Det er ret interessant observation. Det, der sker med mennesker, i grupper, i det tvungne og i det frivillige.
Jeg bliver vildt glad, når flere af de studerende tager mine opfordringer til sig, og involverer mig i deres drømme, tanker og ideer, og efter skoletid. Bliver faktisk helt høj. Den ene af de to unge fyre i dag, lyste helt op gennem vores snak. Den anden, som valgte at hænge ud til jeg var klar, endte endda med at kramme af glæde. Haha – det gør da life worth living. At støtte andre og hjælpe dem i deres drømme. Nøj så ́n en glæde jeg føler.

Jeg har fornøjelsen med klasserne frem til start april, og glæder mig til at følge jeres udvikling. Håber inderligt, at flere af dem afprøver deres drømme.
-jeg vil i hvert fald blive ved og ved at vise dem, at jeg tror på dem.
Hvorfor? Fordi det er den opbakning, der får skibet til at flyde og komme fremad. Modstand skal de nok få rigeligt af. Det vælter jo indover, når du stikker næsen for langt frem.

Så uden at curle nogen, for det tror jeg så absolut lidt på, er vejen frem, så vil jeg forsøge at motivere og stimulere deres egen drive.
…så lander forhåbentlig på fødderne, ved springet. Ellers er det op igen!

Sideløbende er jeg jo kommunikationsansvarlig for SKYGGEBØRN, og har lige nu fuld fokus på foreningens 2 års fødselsdag, som afholdes 27/3. Tilfældigvis samme dag, som stiften bag Jes Dige bliver 70 år. Vi afvikler det helt store program inddelt i 4 forskellige events henover dagen. – et for venner af foreningen, sponsorer, samarbejdspartnere og erhvervslivet på Utzon Centeret, hvor borgmester Thomas Kastrup også kommer. Jeg glæder mig særligt meget til at afvikle underholdningen, jeg har fået alene lov at arrangere.

På lørdag afvikler vi fastelavnsfest på Bredgade Torv i Aalborg for Aalborg CItyforening (handelsstandsforeningen) – hvor alle udklædte børn får gratis fastelavnsboller og varmt kakao. Der er også skattejagt i mange af byens butikker. Kom og vær med. Ganske gratis!
– så ja nogle gange (dog mere og mere sjældent) er jeg også ned ude og afvikle events. Jeg har fundet ud af, at jeg bare befinder mig godt i afvekslingen.

– nå ud af egen tilstand her, nærmest hoppende på stolen haha… #jantelovenhængerjopåskulderen #komnedderfra (jaja skal nok…)

Så en uge som denne, hvor jeg i går afholder oplæg for RoundTable42 omkring min iværksætterhistorie, min tilgang, mine failures og de gode heldige bedrifter mellem, til undervisning i dag, med møder mellem, en coaching i går, til planlægning af kommende events samt SoMe kommunikation for diverse kunder, og lørdagens eventafvikling, er en god cocktail for mig. Jeg er bare til adspredelse, til forandring, til zappen – til det som for nogen virker kaotisk. Well this is me. Jeg er i dynamikken. Det er her, magien sker. – og så er det lidt sjovere.

– og ja som også før nævnt, det er også opslidende, hårdt, svært og forvirrende. Det lykkes ikke altid, og har også nederen dage.

Mit evige fokus på det positive, mod lyset, mod det, der er sjovt, det fodrer mig. Det nærer mig, og giver mig energi. – og så bliver jeg tanket op gennem yogaen, alenetiden, vennerne -gennem dansen (taaak Frieda), familien og min dejlige superhelt af en kæreste.
Jeg tror på, det er bevidstheden på det, der nærer dig, du skal dyrke. Anerkende, omsætte og prioritere. – hvorfor ikke? Det fortjener du! Og du bliver en bedre version af dig selv, hvis du starter selv med at gøre dig selv lykkelig. Dig. Ikke andre omkring dig. Ikke dine kollegaer, eller kæreste eller venner. Du tager ansvar. Hver dag. Du er ansvarlig for dit mindset. Ændre det, hvis det ikke støtter dig. (Ja er easy sagt, men mener heller ikke, det sker over natten, men det starter med valget!) Vælg dig! …du rejser dig bare igen, hvis du ikke lander på fødderne.

Annonce