PRESSEMEDDELELSE: Nordjyske Museer / Foto: Lars Horn og Kjetil Løite Vesterbro Fotograferne

Forfattere præsenterer ny koldkrigsbog på REGAN Vest

jan 15, 2024

Bogen er en mangefacetteret fortælling om de hemmelige danske beredskabs-planer under den kolde krig. I dag udkommer bogen Hvis (atom)krigen kommer, og onsdag 17. februar præsenteres den ved et særligt forfatterarrangement på Koldkrigsmuseet REGAN Vest. Her kan man møde forfatterne bag – Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen – der begge arbejder ved Nordjyske Museer, som Koldkrigsmuseet REGAN Vest er en del af. Til arrangementet er der blandt andet mulighed for at komme på rundvisning i museets koldkrigsudstilling i den nye velkomstbygning.

De skiftende danske regeringer under den kolde krig arbejdede ud fra forestillingen om, at en atomkrig var et reelt scenarie. Derfor forsøgte de at planlægge både befolkningens overlevelse og en bevarelse af det danske demokrati, og den nye bog leverer den første samlede fortælling om den vidtforgrenede civile koldkrigsplanlægning, der skulle redde Danmark igennem en mulig 3. verdenskrig.

Den nye bog Hvis (atom)krigen kommer opruller fortællingen om Danmarks frygt og håb under den kolde krig, og der kastes lys på nogle af de hemmeligholdte planer, som efter Murens fald i 1989 lige så stille blev lagt i skuffen og glemt.

Koldkrigsbunkeren REGAN Vest var en del af det hemmelige koldkrigsberedskab, og det er derfor naturligt at lancere bogen netop her. Til arrangementet præsenterer Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen deres nye bog, og efterfølgende kan man komme med på rundvisning i koldkrigsudstillingen i museets velkomstbygning, som har samme tema som bogen. Bogen er både en naturlig forlængelse af udstillingen, men også en selvstændig bog, der kan læses uden at besøge museet.

Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen er begge museumsinspektører ved Nordjyske Museer og aktive i arbejdet med forskning og formidling ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest. De har været dybt involveret i arbejdet med at åbne bunkeranlægget for offentligheden samt udstillingerne i Koldkrigsmuseet REGAN Vest.

Billetter til forfatterarrangementet 17. februar koster 50 kr. og kan købes via nordjyskemuseer.dk.

Boglancering: Hvis (atom)krigen kommer

Hvornår: Onsdag 17. januar kl. 17

Hvor: Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Røde Møllevej 26, 9520 Skørping

Pris: 50 kr.

Om REGAN Vest

  • REGAN Vest står for Regeringsanlæg Vestdanmark
  • Bunkeren blev opført i hemmelighed i årene 1963-1968
  • Selve bunkeranlægget er 5.500 m2 stort
  • Anlægget kan modstå en atombombe af samme størrelse som den, der blev brugt over Hiroshima i 1945
  • REGAN Vest er et civilt anlæg og skulle huse regering, embedsfolk og regent i tilfælde i af en atomkrig
  • Der er plads til 350 mennesker i bunkeren, hvor omkring 100 er driftspersonale
  • Regentens rum er det eneste rum i bunkeren, som har gulvtæppe, og på væggen hænger her kunst med den nordjyske kunstner Johannes Hofmeister
  • Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012.
  • Bunkeren åbnede for offentligheden som en del af Koldkrigsmuseet REGAN Vest 13. februar 2023
  • Ønsker man at besøge REGAN Vest, skal der bookes billet på forhånd via nordjyskemuseer.dk

Om koldkrigsmuseet 

Annonce
  • Koldkrigsmuseet REGAN Vest består af selve bunkeranlægget, maskinmesterboligen – en gul murstensvilla, der skjuler indgangen til bunkeren – samt en velkomstbygning med en udstilling om den kolde krig, museumscafé og butik
  • AART har tegnet den nye museumsbygning og fungeret som hovedrådgiver under byggeriet
  • NIRAS har ydet ingeniørmæssig rådgivning samt stået for byggeledelse
  • Kumulus har designet udstillingen i tæt samarbejde med museumsinspektører fra Nordjyske Museer
  • SLA står bag landskabsarkitekturen ved udstillingsbygningen
  • Det samlede anlægsbudget for det nye museum er på ca. 80 mio. kr. og er blevet en realitet pba. generøs støtte fra den filantropiske forening Realdania (31,3 mio. kr.), Augustinus Fonden (10,5 mio. kr.), Nordea-fonden (3,15 mio. kr.), Spar Nord Fonden (2 mio. kr.), Jutlander Fondene Himmerland (0,5 mio. kr., Region Nordjyllands Vækst Forum (1,2 mio. kr.), Aalborg Kommune (4,15 mio. kr.) og Rebild Kommune (5,22 mio. kr.). Dertil en anlægsbevilling fra Folketinget (20,1 mio. kr.)

Udstillingen ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest fortæller blandt andet om det civile beredskab under den kolde krig. Den nye bog er en mere dyberegående fortælling om netop dette tema.

Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer

Relaterede artikler

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger - eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren? Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. […]

Anmeldelse: 6 stjerner til Erasmus Montanus på Aalborg Teater

Erasmus Montanus er et skuespil i 5 akter skrevet af Ludvig Holberg i 1725. Stykket er en komedie og fortæller om den unge Rasmus Berg, der har været i København […]

Bliv inspireret på den store job- og uddannelsesmesse på Flyvestation Aalborg

Du behøver hverken have en færdig plan for fremtiden eller drømme om at blive pilot for at deltage i job- og uddannelsesmessen Flyvende Fremtid. Er du på jagt efter dit […]

En skjult perle midt i Aalborg kan nu blive din!

Annonce

Midt i Nørregade, hvor Aalborg summer lige uden for døren, gemmer der sig en ejendom, man ikke lige glemmer igen. Her finder du en ejendom, der gemmer på sjæl, charme […]

APPETIZE Panelet #1: Hvad er du blevet klogere på det seneste år?

Mød vores faste panel der i hver udgivelse svarer på et aktuelt spørgsmål, som afspejler livet, kulturen og udviklingen i Nordjylland. Svarene er personlige, nogle gange overraskende og måske de […]

Nyeste artikler