Hvad er det mest mærkelige, du har hørt blive sagt – eller måske endda selv har sagt? Vi har alle sammen et eller andet, ikke? Sådan noget, vi tænker tilbage på i flere år efter, som værende enten pinligt, syret eller noget helt tredje.
I den forgangne uge har jeg sagt og hørt flere sætninger, hvor jeg bagefter har tænkt: Skete det her lige? Er jeg i et limbo mellem drøm og virkelighed, eller er jeg vitterligt helt vågen? Og ved alle de ting, jeg har haft det sådan med, der kan ophavet spores tilbage til én gennemgående faktor….
Børn.
William på 5 år går i børnehave og er den alder, hvor alt latrinært og pølle-agtigt er mega, mega sjovt. Det kom også til udtryk i den syrede situation, der opstod, da han midt i aftensmaden forleden fik sin farfar til at grine meget pludseligt.
”Mor, jeg hviskede lige Røvballer til farfar!”, sagde han og tog en bid af sit pølsebrød.
Og hvor vi efterfølgende den aften havde en snak, hvor følgende sætning blev brugt:
”…Jeg er sikker på, det er helt okay, at du hvisker røvballer til farfar, men det er ikke så godt at gøre til alle, for det er ikke sikkert, de synes, det er så sjovt som farfar gør. Hvad? Jojo, du må gerne sige røvballer til mig.”
Jeg havde aldrig før i tiden troet, jeg ville få brug for sådan en sætning.
Eller tag nu f.eks. også situationen med Plus-Plus’erne… I ved, de der plastikbrikker, der kan sættes sammen. De kan blive til alt muligt. Daniel på knap 3 år har engang lavet en spurv, der sad på en Batman af dem.
Men dem havde drengene bygget en kage af. En Hulk-kage (for generelt er alt kun sådan rigtigt sejt herhjemme, hvis der er noget superhelt indblandet), og den skulle bages i ”ovnen” – hvilket de synes, skulle være deres strømpeskuffe i kommoden på børneværelset.
”Mor, hvorfor er Daniel sur?”
”Det er fordi, han ikke kan huske, hvor han har lagt Hulk-kagen, men jeg har fortalt ham, at den jo ligger i ovnen i strømpeskuffen og varmer.”
Jeg havde aldrig før i tiden troet, jeg ville få brug for sådan en sætning.
Jeg er også af og til forundret over de ting, der bliver sagt, når den står på konfliktløsning.
”William, ved du hvad, Daniel bliver sur, når du kalder ham Peter Edderkop.”
”Daniel… Da… Danieel, stop, stop. Ikke hive William så meget i storetåen, vel. Hvad? Nej, vi har ingen is. Jeg vil have, du slipper hans storetå…”
Så det….
¨¨¨¨¨¨
Tak, fordi du læste med, og god, smuk septemberdag <3
