Blog: Alsidig brug af dit tøj

TEKST OG COLLAGE PERNILLE THULIN

Ved at have nogle lækre items i din garderobe, kan de nemt dresse dit outfit op. Udover at være i en god kvalitet, er det vigtigt at de er alsidige så du kan få mest muligt ud af dem.

Et år som i år, hvor vi ikke kommer til de arrangementer og sammenkomster som vi plejer, er det især vigtigt, at man ikke får skabt et overforbrug. Egentlig er det jo generelt. Brug i stedet de styles du har.

Her er eksempler på fire stylinger af samme skjorte. Den kunne styles på et hav af andre måder med andre materialer som denim og fløjl for et mere casual look. Skjorten er af 100% silke og har et flot, let look med skønne detaljer. Den kan bruges løst eller tuckes i bukser eller nederdel.

1. Skjorten sat sammen med habit bukser med vidde giver et meget elegant og sofistikeret look. Lad bælter markere din taljen, enten med skjorten inden i eller uden på bukserne.

2. Et par lækre skind leggings med et mere råt bælte giver et helt andet look. Stadig elegant, men langt mere afslappet.

3. Med en enkel nederdel har du nye kombinations muligheder, og det rå bælte kan stadig bruges i denne kombination.

4. Ved at skifte støvlen ud med en enkel stilet, det rå bælte med det mere klassiske, får vi et mere enkelt look, men stadig med rigtig meget stil. Måske til din nytårsaften.

Jeg håber at dette kan inspirere dig til at bruge det tøj du allerede ejer på nye måder, og mere end du måske plejer. Nøjes med at lade dig inspirere, og tænk ikke du skal skylde dig ud og købe de nøjagtig samme styles. Det er ideen med stylingen jeg gerne vil videregive.

Men her skulle du have outfit muligheder til at dække rigtig mange anledninger.

Hav et brag af et nytår the corona way 🙂