Juletiden er fyldt med dejlige traditioner. Nogle er meget gamle, nogle er danske, og rigtig mange er fra fjernere himmelstrøg. Grantræet i stuen er en tysk tradition, julebukken er fra Sverige, og julekortet blev opfundet af en museumsdirektør i London. Tag med Aalborg Historiske Museums juleglade museumsinspektør Inger Bladt på en tur rundt i verden og tilbage i tiden – og bliv klogere på, hvor den gode gamle danske jul egentlig stammer fra
– Mange ved måske, at det var tyskerne, der først kom på at fælde et grantræ, tage det ind i stuen og pynte det med levende lys, fortæller Inger Bladt og fortsætter:
– I Danmark blev det første juletræ tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere be- skrevet. Til gengæld er der flere oplysninger om det første træ i København, der blev tændt juleaften i 1811 i Ny Kongensgade 221.
Her boede den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år. Drengen voksede senere op og blev en kendt politiker. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten og har formentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom. Men københavnerne mødte den nye skik med en blanding af hovedrysten og nysgerrighed – og nogle tilkaldte endda brandvæsnet, fordi der var ”tændt ild til et træ i stuen”.
Meget belejligt kunne man så benytte brandvæsnets stiger til at kravle op og kigge ind ad vinduerne.
Juletræets pynt
Først skal træet vises – siden skal det spises. Sådan skrev Peter Faber i sin julesang Højt fra træets grønne top. Det var nu ikke selve træet, men pynten han hentydede til. Noget af det første julepynt herhjemme var – udover lys – kager, æbler og andet spiseligt. Gaver blev også hængt på træet, og igen kan vi skele til Fabers julesang: Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger, og det havde Peter, fordi trommen faktisk var hans julegave.
Trommen som pynt fandt vej til juletræet sammen med trompeten efter slaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland i 1864, hvor også danske flag i guirlander blev hængt på træet. Et andet eksempel på denne form for ”national julepynt” er det ældst bevarede danske kræmmerhus, der er fra 1866. Her er motivet hverken nisser eller engle – det er den tapre landsoldat med bøgekvisten.
Omkring 25 år tidligere var glaspynt på træet blevet populært – og den trend begyndte egentlig med noget fusk.
– Det var glasmagerne på de store tyske glasværker, der – formentlig efter arbejdstid, eller når mester ikke var i nærheden – fuskede med at blæse så store og så tynde kugler som muligt – og disse blev så solgt uden om fabrikken som juletræspynt, fortæller juleinspektøren og fortsætter:
– I slutningen af 1890’erne gik man fra mundblæst til også at producere formblæst glas, og så blev det muligt at skabe glaspynt i alle tænkelige faconer – julemænd, kogler, fugle og meget andet. I dag er der jo ingen grænser for, hvad man laver til julekugler – alt fra pølsevogne til gummistøvler, smiler Inger Bladt.
Julebukken og andre halmprodukter
Lige som krigen i 1864 har sat sit tydelige aftryk på vores julepynt, har også anden verdenskrig sat sit præg på den danske jul. Mange danskere måtte flygte til Sverige under krigen, og med sig hjem tog de blandt andet julebukken i halm og med røde bånd samt flettet pynt i strå – blandt andet stjerner i forskellige udformninger.
– Halm bruges i mange sammenhænge, når vi taler juletraditioner, og nogle mener, at det trækker tråde helt tilbage til krybben, Jesus lå i, som var foret med halm. Herhjemme kan vi spore brugen af halm i julen helt tilbage til 1500-tallet, hvor man hentede halmen ind i huset, lagde det på gulvet og sov i den julenat. Bagefter blev halmen så pløjet ned på marken for at give frugtbarhed, fortæller Inger Bladt.
Julekortet
Sir Henry Cole var den første direktør for verdens største designmuseum, Victoria and Albert Museum i London. Han var en travl mand med en enorm omgangskreds, og i 1843 havde han for travlt til at skrive sine sædvanlige julebreve. Han bad derfor sin ven, kunstneren John Callcott Horsley, om at designe et julekort i stedet. 1.000 kort blev trykt og håndkoloreret, og de kort, Sir Henry Cole ikke selv brugte, blev solgt for en shilling stykket.
– Motivet på dette første kommercielle julekort viser en engelsk familie ved julefesten og bærer påskriften “A Merry Christmas and a Happy New Year to You”. Men selv om kortene var fine, var de ikke en umiddelbar succes, fortæller Inger Bladt.
Dels var en shilling pr. kort for dyrt for de fleste mennesker, og dels var der nogen, som fandt kortets motiv kritisabelt. Man fandt det upassende, at et kvindeligt familiemedlem giver en lille pige en slurk af et rødvinsglas. Men julekort blev snart populære, ikke mindst takket være bedre og billigere metoder til at trykke kort i farver samt ændrede regler for postbefordring. Julekortene kom bare tre år efter, at frimærket blev opfundet, og takket være postloven af 1840 kunne man nu sende en hilsen overalt i Storbritannien for 1 penny.
– I Danmark skulle der gå adskillige år, før julekortene vandt udbredelse. Postvæsnet accepterede og ekspederet postkort før i 1871, og indtil da kunne man kun sende egentlige breve. Vi skal yderligere godt ti år frem – til 1882 – før de første danskproducerede fortrykte kort med julehilsner kom i handlen. Disse havde ofte humoristiske motiver – eksempelvis glade grise, fortæller museumsinspektøren.
Dansk jul
Det er ikke alle juletraditioner, vi har hentet i det store udland. Det ældste daterbare julehjerte er flettet af selveste H. C. Andersen i 1861. Det har ingen hank, og var måske ikke tænkt til at hænge på et juletræ. Eventyrdigterens julehjerte var gult og grønt, men under anden verdenskrig blev det meget populært at flette det i de nationale rød-hvide farver.
– En anden dansk opfindelse er kravlenisserne. Det var tegneren Frederik Bramming, der fandt på at tegne nisserne og udstyre dem med en såkaldt balanceflap, så de kunne hænge på billeder og møbler. De to allerførste ark med hans kravlenisser blev udgivet hos Kunstforlaget Alliance i 1947. Snart fulgte andre forlag og tegnere efter, men Brammings streg kendes stadig af de fleste i dag, siger Inger Bladt.
Vil du vide mere om juletraditioner, så hold øje med Aalborg Historiske Museums facebook-side, hvor der løbende bliver lagt små, sjove julehistorier op.
