Velkommen til den nye Nørregade

tekst NICOLINE LINDBERG | foto JOHNY KRISTENSEN

Aalborg er tidligere blevet beskrevet som Nordens Paris. Hvis dette er tilfældet, kan det kun være Nørregade, der er Aalborgs svar på Champs-Élyssées.

Efter en gennemgående renovering er Nørregade åbnet på ny. Gaden er blevet omdannet til en attraktiv gågade med sin egen unikke og selvstændige identitet. For en gade er ikke bare en gade. En gade er summen af de mennesker, der bor der, samt de mennesker, der går der. Ikke mindst er en gade også summen af de forretninger og butikker, som ligger i den. De er med til at fortælle den historie, som en gade har, og dette gør sig også gældende i Nørregade. Nørregade er nemlig ikke bare en hvilken som helst gågade, det er en gade bestående af nichebutikker og specialforretninger.

Når du træder ind i en af Nørregades skønne butikker, er det ofte ejeren selv, du møder bag disken.

– Vi håber, at Nørregade bliver kendt for at være en gade, hvor man får en speciel oplevelse, fordi det er ejeren, der står bag disken, fortæller Anne og Jette fra Kunst og Klæ’r.

Vibeke fra De 4 Årstider er enig med Anne og Jette:

– Det er den gode service, og folk der brænder for det, de står med inde i hver butik.

Renoveringen af Nørregade

I renoveringen er pladsen mellem Nørregade og Østergravensgade åbnet op. Her er der blevet skabt en idyllisk oase med grønne træer, hvor man om sommeren kan sidde på bænke og slappe af, mens man nyder stemningen i gaden.

Hos Hr & Fru B er de glade for det fine nye torv. Lea og Kamile forklarer:

– Det er en nyskabelse af Nørregade. Vi håber, at det kan blive samlingspunktet for vores lille område i Nørregade.

Med udsigt til denne plads ligger også frisørsalonen Hair by Harritz, som er ejet af Lene. Skønt hendes placering føler hun sig som en del af Nørregade, hvor der ifølge hende er en helt speciel ro:

– Det er en gade, hvor man ikke bare ræser igennem. Man tager det stille og roligt og stopper op ved alle de små oaser, der er rundt omkring.

Butikkerne og forretninger i Nørregade er begejstrede for gadens nye udseende, som består af lyse og mørke sten, som løber i midten af gaden i et uregelmæssigt mønster. Siderne er belagt med mørke chaussésten. Dette er med til at understrege Nørregades helt særlige karakter.

Lydspecialisten, som har ligget i Nørregade i over 25 år, har oplevet gaden ændre sig mange gange. Denne gang tror Steen virkelig på gaden:

– Gaden er blevet utrolig flot – et godt resultat, der er blevet ud af det.

Alice fra By Moberg og Fuglsang er også tilfredse med resultatet:

-Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det må trække folk herned, at der er blevet så flot. Jeg synes, det er Aalborgs flotteste gågade.

Ifølge Trine og Tess, der arbejder i Aalborg Beauty, har den nye gade allerede skabt mere liv i gaden:

– Vi oplever, at mennesker søger mere hen til Nørregade for at gå en tur.

Det er både de unge og ældre, der søger til Nørregade. Grethe fra GRUNDAHL uddyber:

– Der er et mix af gammel og ung i Nørregade. De unge kommer med energi og skaber flow i gaden.

Det unikke sammenhold

Nørregade har ud over et meget nært forhold til sine kunder også et helt unikt sammenhold mellem butikkerne.

– Sammenholdet skaber en god stemning i gaden, fortæller Line, der ejer RawBeauty.
Sofie fra unum er enig:

– Vi skal være bedre til at henvise til hinanden og på den måde skabe arbejde til hinanden. Det vil folk rigtig gerne, fordi der er virkelig sammenhold i Nørregade.

Dem kan du møde i Nørregade:

[one_half padding=”5px 5px 5px 5px”]

Sofie

Butik Unum

Adresse Nørregade 27

Grethe

Butik Grundahl

Adresse Nørregade 12

Lene

Butik Hair by Harritz

Adresse Østergravensgade 2

Vibeke

Butik De 4 Årstider

Adresse Nørregade 23

Lea og Kamile

Butik Hr & Fru B

Adresse Nørregade 30

Laura-Sofie, Inge og Sofie

Butik Bahne2

Adresse Nørregade 20

[/one_half][one_half_last padding=”5px 5px 5px 5px”]

Steen

Butik Lydspecialisten

Adresse Nørregade 19

Alice

Butik By Moberg og Fuglsang

Adresse Nørregade 2A

Line og Naja

Butik RawBeauty

Adresse Nørregade 29

Jette og Anne

Butik Kunst og Klæ’r

Adresse Nørregade 1

Trine, Nikola og Tess

Butik Aalborg Beauty

Adresse Nørregade 26

[/one_half_last]