Unikt keramikværksted venter på åbning

BETALT ARTIKEL | KERAMIKKEN / FOKUS

Annonce – Aalborg vestby bliver snart et nyt state of the art keramikværksted rigere. Fokus Folkeoplysning står på bag projektet. En stribe keramikkurser er allerede klar til tilmelding. Keramikunderviserne tripper for at trække i arbejdstøjet. Nu venter de bare på at åbne

Et historisk stemningsfuldt værksted

Er du til falds for gamle fabriksbygninger, der får nyt liv og formål, vil du elske det nye KERAMIKKEN. Gule klinker på væggene, og et fletværk af betonsøjler er bevaret guld fra tiden som del af C.W. Obels Tobaksfabrik. Siden har bygningen på Badehusvej fungeret som backstage til det gamle Skråen. Nu er ølkasser og højtalere erstattet af drejebænke og ler.

Ordsproget ”Alt godt kommer til den, der venter” passer på den overraskelse, som FOKUS har i ærmet til nye og kendte kursister, når det bliver muligt at genåbne aftenskolen. I de sidste måneder har de ombygget og indrettet, hvad der bliver byens fedeste, bæredygtige værksted for keramik og smykkedesign. Arkitekterne C.F Møller har tegnet et råt, lyst og åbent workspace for alle med skaberglæde og hang til kreative projekter og fællesskaber.

Vin, ler og firmaevents

Gitte & Gitte står bag konceptet Vin & Ler, som hidtil har trukket fulde huse og lange ventelister. KERAMIKKEN vil præsentere flere workshops, hvor ler kombineres med vin, pizza eller andet. De nye workshops tilbydes også til virksomheder, der savner et fysisk ryste-sammen-event efter skærmmøder på Teams-afstand. Der vil desuden komme online kurser med virtuelt eller fysisk besøg af nationale og internationale keramiker-profiler.

Muligheden for at skabe synergi med de øvrige afdelinger i FOKUS på Strandvejen er god: Overfor KERAMIKKEN ligger KaffeFairs restaurant og café, Yoga Huset Aalborg, Garncafe Madsine og KaffeFairs eventsal og mødelokaler. Det giver aftenskolen ideer til nye samarbejder og koncepter, som skal hjælpe flere ind i meningsfulde fællesskaber. Men der er også et firmafokus på at tilbyde bæredygtige og sjove konferencepauser til virksomheder.

Flere keramikere og flere kurser

FOKUS havde før et beskedent kælderværksted i Dannebrogsgade. Her var keramikerduoen Gitte og Gitte eftertragtede underviserkræfter med evigt udsolgte hold. De får nu to nye kolleger: Anna og Charlotte. Til sammen danner de Team KERAMIKKEN. Kemien og den høje faglighed er i top. Det har skabt nye kursuskoncepter som ”Dobbelt op på ler”, hvor Anna og Charlotte på skift vil udfordre kursisterne i en vifte af teknikker og stilarter.

Liv og ler fra morgen til aften

Det er planen, at der skal være liv og ler i KERAMIKKEN fra morgen til aften. Derfor suppleres aftenholdene af keramikkurser i dagtimerne. På holdet Baby & Ler kan nybagte forældre nyde et par hyggelige timers selvforkælelse, uden at baby skal passes imens. Med barnevognsparkering og puslefaciliteter i FOKUS-regi kan barselshjernen hvile over et kreativt projekt, eller du kan låne babys fod til din næste unikke keramikgave til Bedste.

På holdet ”Find Formen Frem – eksperimentér i ler” tager keramikunderviser Anna på pædagogisk vis fat i vores mod til at eksperimentere uden at kende slutresultatet på forhånd. Hvis vi tør give os hen til materialet, bliver leret en ven for livet, mener hun.

Fokus på mental sundhed

Ideen til et keramikværksted kom- mer ikke ud af det blå for FOKUS. Både før og under coronaen har mange opdaget glæden ved at komme i et kreativt flow, hvor arbejdet med hænderne sætter bekymringer på pause for en stund. Aftenskolen ser en stigende interesse for de kreative fag. En interesse de vil imødekomme, ikke mindst ved at skabe optimale faciliteter og tilbud, som skal hjælpe vores mentale sundhed gennem kreativt arbejde.

Fakta om Keramikken

KERAMIKKEN er placeret på Badehusvej 17B i Aalborg Vestby, en perle gemt bag C.W Obels P-hus og Kastetvej. Du kan tilmelde dig de nye keramikhold allerede nu, hvis du vil sikre dig en plads. Holdets start – og slutdato reguleres, når FOKUS genåbner.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*