Unges valg af ungdomsuddannelse

“Hvad vil du være, når du bliver stor?” Sådan har det store samtaleemne lydt helt tilbage til børnehavetiden, hvor svaret fra drenge og piger ofte faldt på henholdsvis politibetjent og frisør. For det lyder da lige til, bare at gøre ligesom de andre. Dog skal virkeligheden vise sig at være en anden, for det kræver mange år og en længere række uddannelser for at nå dertil, og uddannelse betyder, at der skal knokles hårdt, og tages beslutninger for fremtiden, for til sidst at kunne opnå sine ønsker

Mit eget svar til dette spørgsmål har altid været en del skiftende, men ofte lød det på “Det ved jeg ikke”, for det er svært, at være lille i en stor verden og skulle tage sådanne afgørende beslutninger for sin fremtid, når man endnu ikke er klar over, hvad man ønsker at beskæftige sig med resten af sit arbejdsliv. Samtidig er vores samfund efterhånden skruet sådan sammen, at der ikke er plads til fejl – en såkaldt nulfejlskultur – så hvad nu hvis man vælger forkert?

Man kan altid tilpasse undervejs

Denne usikkerhed medfører, at langt størstedelen af unge i disse år vælger at tage en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. For mange unges vedkommende er baggrunden for denne beslutning, koblet tæt sammen med en følelse af tryghed og sikkerhed ved at vælge en gymnasial uddannelse, da man derefter kan blive optaget på alle videregående uddannelser, grundet krav om en studentereksamen. Man har derfor ikke låst sig fast på en bestemt karrierevej, men kan altid tilpasse sig sin uddannelsesplan efter eventuelle nyopståede interesser.

Denne udvikling kan også tyde på, at der i vores samfund er opstået en større ulighed i befolkningen, og samtidig en højere status blandt folk med en akademisk uddannelse fremfor faglærte folk. Dette scenarie går helt tilbage til før i tiden, hvor det var mere velanset at blive vurderet boglig fremfor praktisk orienteret elev, men udspiller sig også tydeligt i min folkeskoleklasse, hvor blot 2 ud af 22 elever, har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Dog er der stærkt brug for erhvervsuddannede folk, for allerede om 5-10 år, vil vi mangle op mod 70.000 faglærte i Danmark. Derfor har regeringen fra i år, 2019, indført en række skærpede adgangskrav for ansøgere til gymnasiale uddannelser, heriblandt karaktergennemsnittet, som nu lyder på 5,00 i snit, og samtidig er gennemsnittet til erhvervsuddannelserne faldet til 2,00 i snit.

Presset til at vælge

I begyndelsen af 8. klasse blev vi præsenteret for kommunens UU-vejleder – Ungdommens uddannelsesvejledning – som skulle vejlede os på bedst mulig vis, så vi til sidst kunne træffe beslutningen om hvilken ungdomsuddannelse vi hver især ønskede at søge ind på efter folkeskolen. Dette tiltag har været en god hjælp for mange, men mine klassekammerater og jeg, har også følt det som en konstant stressfaktor, hele tiden at blive mindet om, at ansøgningsfristen nærmer sig med hastige skridt – især når man er i tvivl om, hvor man ønsker at søge hen.

Selv har jeg mange gange oplevet, at lige meget hvilket selskab jeg var iblandt, så formåede alle nysgerrige familiemedlemmer og bekendte, at spørge ind til hvad mine planer for min kommende ungdomsuddannelse bestod af. Dette er selvfølgelig kærligt ment, og blot af interesse for min fremtid, men efterhånden føltes det også en smule pinligt, som et nederlag og endnu en stressfaktor, gang på gang at fortælle, at jeg stadig var i tvivl om mit valg af ungdomsuddannelse, for de ældre generationer mener vel, at vi unge ikke burde klage med alle disse muligheder, der er tilgængelige for os i dag?

Vælg ungdomsuddannelse ud fra interesser

For at tage udgangspunkt i mit eget valg af ungdomsuddannelse, og mine tanker bag den endelige beslutning, vil jeg lige fortælle om hvad mit valg af ungdomsuddannelse faldt på efter længere tids overvejelse. Jeg er en pige, som rigtig godt kan lide at gå i skole, lære nyt og udvikle mig rent fagligt. Jeg har mange ønsker og høje ambitioner for mit fremtidige arbejdsliv, samt viljen, motivationen, gejsten og lysten til at betale prisen, i form af en lang række uddannelser, mange år som studerende, samt de utallige afleveringer, opgaver, test, prøver og eksamener, det kræver, for at nå dertil. På baggrund af dette stod det klart for mig, at en gymnasial uddannelse er det rigtige valg af ungdomsuddannelse for mig.

Dette skridt var, for mig, sådan set nemt nok at få afklaret, det egentlige problem, der har kostet mig mange timers tvivl og overvejelser, kom først derefter – for hvilken gymnasial uddannelse skulle jeg så vælge?

Det tog mig godt og vel halvandet år, før jeg en skønne dag blev afklaret med mit valg af ungdomsuddannelse, og langt om længe kunne lægge det store dilemma om at søge ind på STX eller HHX bag mig. Mit valg faldt på HHX – den Merkantile Studentereksamen – da jeg ønsker at pege min ungdomsuddannelse i retning af mine interesser, og hvad der senere kunne være potentielle karriereveje for mig. Selvom det bliver en stor omvæltning, at gå fra folkeskolen, det sted hvor jeg har gået i skole de sidste 10 år, og til gymnasiet med en masse nye mennesker, så ser jeg rigtig meget frem til at påbegynde min gymnasiale uddannelse om blot få måneder. Jeg er super glad for mit valg, og glæder mig til at møde mine nye klassekammerater, samt erstatte nogle af folkeskolens almene fag, og i stedet prøve kræfter med helt nye fag såsom økonomi, erhvervsjura, psykologi og spansk.

Grib chancen

Lad os tage springet ud i det ukendte, og gøre op med nulfejlskulturen. For er det ikke det rigtige valg man træffer første gang, så vælger man blot om igen, og håber på, at denne vej er den rette i livet, og det der gør én lykkelig. For det er menneskeligt at begå fejl, og en løgn hvis man benægter dette. Det at begå fejltagelser eller at ombestemme sig, er blot ting som medfører mere erfaring og kendskab til, hvad det egentlig er, man ønsker at få ud af sit karriereliv. Hvis du har et ønske om at afprøve noget, men som du aldrig har fået ført ud i livet, så grib chancen og håb på det bedste. Hvis det viser sig, at være noget andet end det du havde regnet med, så se det ikke som et nederlag, men som en sejr, for nu er du blevet klogere på dig selv, og kan slippe “hvad nu hvis”-tanken, hvilket du aldrig ville have kunnet gøre, hvis ikke du havde taget springet ud i det ukendte.

Jeg har valgt ungdomsuddannelsen HHX, som for mig er ukendt – og jeg glæder mig rigtig meget til at få en helt ny hverdag, samt udvikle mig i takt med mine nye oplevelser og erfaringer!

Gymnasiale uddannelser:

• STX – Almen studentereksamen
  3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på almendannende- og boglige fag.
• HHX – Merkantil studentereksamen
  3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på økonomiske- og merkantile fag.
• HTX – Teknisk studentereksamen
  3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på tekniske- og naturvidenskabelige fag.

• HF – Højere forberedelseseksamen
  2-årig studieforberedende gymnasial uddannelse med særligt vægt på almendannende fag.

Erhvervsuddannelser:

• EUD – Erhvervsuddannelse

• 3-årig teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse inden for selvvalgt erhverv.

• EUX – Erhvervsuddannelse og studentereksamen

• 4-årig gymnasial erhvervsuddannelse med særligt vægt på erhvervsfag i kombination med almene fag på HF-niveau.