TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

Slagserien – Del 3: Aalborg Tai Chi Klub

dec 29, 2017

Onsdag og torsdag aftener mødes aalborgensere i Sønderbroskolens gymnastiksal for at dyrke Tai Chi Chuan i Aalborg Tai Chi Klub. Den kinesiske kampkunst er kendetegnet ved sine smukke, flydende bevægelser, der kan øves med eller uden en makker.

”Tai Chi” betyder ”højeste ultimative” og knytter sig til taoismens begreb om enheden mellem yin og yang, der i forhold til kampkunsten er hhv. blødhed og hårdhed. Smækker man et ”Chuan” på, har man Tai Chi Chuan, der betyder ”højeste ultimative knytnæve”.

Forventningerne bliver hurtigt skyhøje med det navn, og skønt var det da også for undertegnede at besøge klubben, prøve systemet af og få en bedre forståelse for kroppen, og hvordan noget så simpelt som at placere sin hånd blidt på modstanderes spændte armmuskulatur kan give én mulighed for at dirigere et hårdt slag af vejen.

En alsidig kampkunst

Kasper Larsen har dyrket Tai Chi i 24 år og er chefinstruktør i Aalborg Tai Chi Klub. Han fortæller om det særlige system af bevægelser.

Tai Chi er helt grundlæggende en kampstil, der hører ind under kinesisk kungfu. Det er en af de oprindelige, interne kinesiske stilarter, men i dag trænes den hovedsageligt på grund af sundheden. Det er blevet mere helseorienteret i stedet for mere kamporienteret, siger Kasper Larsen.

Der bliver spurgt ind til, hvordan det styrker sundheden at dyrke Tai Chi:

Øver man fx håndformen med de langsomme bevægelser, vil man få trænet balancen og koordination af kroppen. Man arbejder med holdninger og stabilitet i kroppen, især i ryggen og i hofterne, svarer Kasper Larsen.

Også muskulaturen får et boost.

Hvis man tager noget som styrketræning, så træner man de større muskelgrupper. Under Tai Chi arbejder vi med de lidt mindre, stabiliserende muskler i stedet for, siger han.

Rent kampmæssigt er der ikke så forfærdeligt mange mennesker, der træner Tai Chi uden for Kina. Det er for det meste på grund af sundheden. Vi underviser så i kampdelen for at få den lidt mere komplette forståelse for, hvad Tai Chi er, fortæller Kasper Larsen.

Hårdhed mod blødhed mod hårdhed

Forholdet mellem yin og yang, mellem blødhed og hårdhed, er centralt i Tai Chi, og i en kampsituation det gælder om at bruge den ene mod den anden. Og begge er i Tai Chi lige vigtige.

Der er mange, der fejlagtigt tror, at Tai Chi kun er blødt. Det er mere et spørgsmål om, at vi skal være afslappede for at kunne reagere hensigtsmæssigt og hurtigt. Det er vores udgangspunkt, men vi skal stadigvæk bruge yang eller ”hårdhed”, hvor det er relevant, og det er det, når det kan overvinde blødheden, fortæller Kasper Larsen.

Det nytter ikke at sætte yang mod yang eller yin mod yin. Yang mod yang bliver bare en kamp om, hvem der er stærkest, og ved en demonstration får Kasper Larsen i løbet af aftenen vist undertegnede, hvad der sker, når yin sættes mod yin: intet overhovedet, bare to personer, der holder i hinanden. Blødhed mod blødhed.

Vi skal prøve at undgå at støde hovederne sammen, så vi skal i stedet bruge yin mod yang og yang mod yin. Det er nok forkert at sige, at vi fokuserer på den ene eller den anden af de to eller favoriserer, siger Kasper Larsen.

Udgangspunktet gør forskellen

Undertegnede får prøvet nogle af Tai Chi’ens bevægelsesmønstre af, der har sjove navne som ”Grasping the bird’s tail”, ”Shutting the door” og ”Step back to ride the tiger” – det gør dem i hvert fald lette at huske!

Det er beroligende og udmattende på samme tid, for man holder den samme stilling i nogle sekunder, før man går videre til den næste. At følge instruktørens bevægelser og efterligne dem er en udfordring, men med lidt hjælp til at få den rette positur går det så småt.

Der er en masse koordination i det, så er man motorisk udfordret, kan det være svært. Det er ikke fordi, man ikke kan lære det, men hvor korrekt man ønsker at udføre det er altid individuelt, fortæller Kasper Larsen.

Det betyder ikke, at man ikke kan lave det, hvor man selv finder glæde i det. De fleste laver det for deres egen skyld. Af den årsag er der også en del inden for Tai Chi-verdenen, der ikke mener, at man kan lave konkurrencer i håndformen, men det kommer jo an på, hvilket udgangspunkt man har, og har man kampen som udgangspunkt, kan man sagtens, siger han.

Man kan begynde at øve Tai Chi både som helt ung og gammel, og der skal faktisk temmelig meget til for helt at bremse fremgang i træningen.

Annonce

–  Jeg var med til et stævne engang, hvor én lavede en demonstration; han manglede et ben, så han brugte krykker, fortæller Kasper Larsen.

Du kan læse mere om Aalborg Tai Chi klub her

Relaterede artikler

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger - eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren? Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. […]

Anmeldelse: 6 stjerner til Erasmus Montanus på Aalborg Teater

Erasmus Montanus er et skuespil i 5 akter skrevet af Ludvig Holberg i 1725. Stykket er en komedie og fortæller om den unge Rasmus Berg, der har været i København […]

Bliv inspireret på den store job- og uddannelsesmesse på Flyvestation Aalborg

Du behøver hverken have en færdig plan for fremtiden eller drømme om at blive pilot for at deltage i job- og uddannelsesmessen Flyvende Fremtid. Er du på jagt efter dit […]

En skjult perle midt i Aalborg kan nu blive din!

Annonce

Midt i Nørregade, hvor Aalborg summer lige uden for døren, gemmer der sig en ejendom, man ikke lige glemmer igen. Her finder du en ejendom, der gemmer på sjæl, charme […]

APPETIZE Panelet #1: Hvad er du blevet klogere på det seneste år?

Mød vores faste panel der i hver udgivelse svarer på et aktuelt spørgsmål, som afspejler livet, kulturen og udviklingen i Nordjylland. Svarene er personlige, nogle gange overraskende og måske de […]

Nyeste artikler