Annonce – Sissel, Line og Mikkel har hver deres drømme for fremtiden. Om lidt dimitterer de fra deres særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i KaffeFair. Her har de lært køkkendriftens abc. De har også lært at begå sig på en arbejdsplads og fundet deres forcer trods de udfordringer, de kommer med.
Noget summer i KaffeFair. Det er ikke mælkesteameren fra kaffemaskinen, men tre unge mennesker. Snart skal de holde en fest, hvor de selv er hovedpersonerne. De skal fejre tre års uddannelse i KaffeFairs køkkener. Fejre alle de succesoplevelser, de har opnået trods de udfordringer, der sænker farten, humøret eller motorikken. Forventningens glæde summer. Det er dét, man kan høre…
Alle har ret til en uddannelse
– Nogle gange har jeg tænkt, at STU-uddannelsen burde hedde sær- ligt tilrettelagt udvikling, for det, der fylder mest i de her forløb, er personlig udvikling. Det er jo mennesker, som har et fysisk eller psykisk handicap. Så forløbet er en afklaring af, hvad der skal ske i deres liv; om de skal videre i skånejob, flexjob eller noget tredje, fortæller Lotte, pædagogisk vejleder for KaffeFairs STU-forløb.
Bag de tre bogstaver STU er der en holdning til, at alle har ret til en uddannelse, uanset funktionsniveau. En Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse er for unge, som ikke kan tage en boglig uddannelse, men som har masser at byde på, når de får ”en tilpas forstyrrelse af smagsløg og vaner”. Det er et motto i KaffeFair, den socialøkonomiske virksomhed, der arbejder med mad og mennesker.
Uddannelse i virkeligheden
Lotte sætter sig i lænestolen. Vi har fundet et roligt hjørne i KaffeFairs morgentravle køkken på Strandvejen i Aalborg. Her samles hun hver fredag med eleverne Sissel, Line og Mikkel om faget STU, hvor de sammen følger op på køkkenhverdagens udfordringer eller besøger andre virksomheder.
-Vores STU-uddannelse i KaffeFair er anderledes, fordi den er så virksomhedsrettet: De unge arbejder i køkkenet og er en del af produktionen. De er del af en virkelighed. Mange STU-tilbud er mere skoleorienterede med en række valgfri spor. I KaffeFair lærer de om samarbejde og arbejdsmarkedskompetencer. Vores opgave er at afklare dem så godt, vi kan, forklarer Lotte.
Fra det kolde til det varme
Sissel på 21 år er KaffeFairs ukronede salattøs og STU-elev. At stå for salaten var i starten en redningsplanke midt i alt det nye og med en hukommelse, der indimellem svigter. Snart blev gentagelserne i de faste rutiner trygge og selvtilliden blev større.
– Jeg er blevet god til at snakke mere og sige, hvis der er noget, jeg gerne vil lave i køkkenet. Jeg er også mere over det hele nu, end jeg var i starten, hvor jeg kun ville lave salater, siger Sissel med et beskedent smil og fortsætter;
– KaffeFairs STU passer godt til mig, fordi i et køkken tager opgaverne så lang tid, som de nu gør. Måske er jeg lidt langsommere end de andre, men sådan er det jo.
For Lotte er det netop pointen, at hverdagen i et køkken er forudsigelig og kan bygge den unge op.
– Fælles for vores unge er, at de profiterer af, at der er en struktur. Selvom et køkken kan virke kaotisk, er der en struktur, fordi det er delt op i partier: Koldt og varmt køkken, bager, opvask, café og kundebetjening. Ligesom der også er en struktur i en opskrift: Man får en plan, og den skal man følge, fastslår Lotte.
Smagen af barndom
Line på 20 år har været i KaffeFair i 2 år. Hun startede sin STU-uddannelse på Tolne Efterskole, og sprang til KaffeFair, da hun fik tilbuddet. Man kan nemlig skifte uddannelsessted undervejs.
-Det at lave mad i et køkken, det var lige mig. Nogle gange har jeg været med mine forældre i køkkenet, og det har jeg altid godt kunnet lide. De er gode til at lave mad, fortæller Line og fniser ved tanken om, at hun i dag kan give sine forældre køkkenkamp til stregen, selvom hun er svagsynet.
Line var i begyndelsen skræmt ved tanken om kundebetjening men også det, har hun fået godt styr på. Genertheden fortager sig, når man har det sjovt, og efterhånden har Line prøvet alt i køkkenet.
-Jeg er også nogle gange i bageriet. Det synes jeg er hyggeligt. Der går jeg i barndom. Nogle gange bagte jeg med min mor, da jeg var lille, fortæller Line og uddyber, at hun har været med til at lave træstammer. Det er samme ingredienser som i en romkugle. Dem har hun nemlig lavet fra bunden.
Den glade gentagelse
Winnie er konditor i KaffeFair. Hun er enig med Line i, at bagning vækker minder til barndommen. For hende er opskriften på de unges succes, at bagerfaget består af mange gentagelser, gerne en simpel ingrediensliste og til slut et resultat, der glæder andre og giver den unge en følelse af succes.
20-årige Mikkel er også enig. Han er STU-uddannelsens kagenørd, og for ham handler kærligheden til bagerfaget netop om smagen af barndom og rutinen i arbejdsgangene kombineret med det at efterstræbe et ensartet udtryk. Det går godt i spænd med hans autismediagnose.
– Eksempelvis ved jordbærtærterne. Det er jo en masse små tærter, som skal masseproduceres, så vi skal bage mørdej til tærtebunde. Så skal dejen ned i tærteforme, indtil der ikke er mere dej. Der er en gentagelse og en struktur, men man lærer jo også noget undervejs. Brownie-opskriften er jo også en gentagelsesopskrift, som jeg har været med over mange gange, forklarer Mikkel.
Hue eller ej
Snart går Sissel, Line og Mikkel i køkkenet for sidste gang og tilbereder maden til dimissionsfest for forældre og ansatte. Her siger de farvel til køkkenrutiner og skifter forklædet ud med en hue. – Hvis de da ikke som Sissel omsætter huepenge til shopping, – for som hun bemærker, bruger man ikke huen igen. Mikkel har hyret en til at strikke en lækker STU-hue, og Line har ikke besluttet, hvem der skal give hende huen på. Sådan er de tre unge præcis så forskellige som alle andre på deres alder.
Vil du høre mere om KaffeFairs STU-forløb?
STU-uddannelsen kombineres af køkkendrift, undervisning i hverdagsliv og undervisning i dansk/matematik eller ordblinde-undervisning (FVU/OBU).
Kontakt
Pædagogisk vejleder, Lotte Høst Poulsen Mail: lotte@kaffefair.dk
Mobil: 29 44 00 60
www.kaffefair.dk
