Musikanmeldelse: InCrest

Anmeldelse Anette Vedfald | Foto Presse

Kunstner: InCrest
Album: The Ladder The Climb The Fall
Release dato: 15/9-2018
Antal tracks: 11

Den danske grunge-rock gruppe InCrest har for nylig udgivet deres andet pladeudspil, der hedder ’The Ladder The Climb The Fall’. Det er et solidt og tempofyldt rockalbum med fine 90’er vibes, der også bærer tydeligt præg af inspirationskilder i bands som Nirvana og Pearl Jam. Lyrikken skiller sig ud i forhold til diverse nyere radiohits, og den går dybt ned i hvad der bor i sindets mørke.

Pladen lægger ud for fuld hammer, som godt kan blæse én lidt bagover, hvis man ikke er forberedt. Derefter hører man Malte Slywests intense hæse stemme, som prikker til ens nysgerrighed. Selve nummeret, der hedder ’No Secound Chance’, har mange lækre guitar-og trommefacetter, som jeg let bliver fanget af. Men det gør også at sangteksten træder lidt i baggrunden, og jeg bider kun lige mærke i sætningerne ”…there’s no second chance…” og ”…it’s now or never my friend”. Men det er måske også de to vigtigste for at kende budskabet om at gribe chancen, mens den er der.

Albummets første single og andet track på pladen hedder ’Nightcrawler’. Det må siges at være et rigtig godt valg som singleudspil, da det er et nummer som let sætter sig fast rent melodisk. Det er et nummer, som rent tekstmæssigt er lidt svært at tyde, men ikke desto mindre også et nummer, som jeg finder stor behag i. Teksten er mørk og stræbende, og minder mig mest om en teenagers grunge eller emo fase – alt efter hvad årti man er vokset op i.

Nummeret ’Anemia’ er lidt søvnigt i beatet, og minder mig i første vers lidt om bandet The Cure. Men da omkvædet kommer på, og andet vers efterfølgende fortsætter, så bliver det ret tydeligt at dette her er et orignalt InCrest nummer. Først troede jeg at nummeret handlede om en kærlighedshistorie, men hen imod slutningen gik det op for mig, at det faktisk handlede om at leve med sygdommen Anæmi. Det er en tilstand, hvor der er mangel på røde blodlegemer i blodet, og som derfor efterlader personen bleg og plaget af træthed.

’Halo’ er et nummer, der handler om at kæmpe sig igennem tilværelsen, uanset hvor stor en byrde man har på sine skuldre. Det er et lækkert nummer, der har gode bakke og dale rent melodisk, og samtidig også et budskab som man nemt kan relatere til.

Nummeret ’Neversleep’ er til den mere stille side. For her er tempoet sat helt ned, og det der fanger mig ved dette nummer er hverken melodi eller frasering, men derimod teksten. Lyrikken er simpel og ligetil, men alligevel helt fantastisk. Sangen handler nemlig om at miste noget eller nogen, som derefter får én helt derud, hvor alt pludselig kan være ligegyldigt. Et mørkt sted hvor man mister sig selv i rastløshed og ligegyldighed, men samtidig også hungrer efter at blive set, accepteret og finde tilbage.

Det har været lidt svært for mig at blive helt klog på, om jeg var vild med albummet eller ej. For det er et album, der kræver lidt mere intens gennemlytning før det vokser på én. Men da det for mit vedkommende endelig skete, så syntes jeg til gengæld også at f.eks. beatet var rigtig fedt. Pladen indeholder flere gode numre med superfine rockelementer, og jeg glædes faktisk ved dette nostalgitrip, som den giver. Der leges med lyrikken og filosofien, hvilket både er irriterende og samtidig spændende, da budskabet nu og da fremstår tåget. Men det er et godt gedigent rockalbum, som bestemt overrasker på den gode måde. Gentagne gange oplever jeg nemlig, at jeg ikke sådan lige kan lide det pågældende nummer, som f.eks. med numrene ’RUN!’ og ’100 And Ten’. Men så kommer der pludselig et beat, et rif eller en frasering som trækker nummeret lidt op og får mig til at fortsætte med at lytte. Derfor trækkes pladen også op på 5 ud af 6 stjerner, da det er et godt album, der helt bestemt fortjener en chance, hvis man godt kan lide 90’er rock.

Trackliste:

  1. No Secound Chance
  2. Nightcrawler
  3. Anemia
  4. Aces
  5. Halo
  6. RUN!
  7. Highway
  8. My Own Enemy
  9. Neversleep
  10. The Ladder
  11. 100 And Ten

INCREST, der er et dansk grunge-rock band bestående af Anders Hagedorn-Olsen på bas, Jonas Tange på trommer og Malte Slywest på vokal og guitar, udgav i 2014 deres debutplade ’Rubicon Atlas’. Nu er det blevet til et nyt pladeudspil, hvor de har samarbejdet med den amerikanske producer Matt Wallace (Maroon 5, Faith No More, Three Doors Down) og den danske producer Jacob Hansen (Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy).

Høre InCrest her: